Beslutningen var stort set på skinner - nu sendes centralbank i tænkeboks

Verdens centralbanker har fået noget at tænke over, efter at amerikanske Silicon Valley Bank (SVB) i sidste uge krakkede.

De har hastigt hævet renterne for at få bugt med den høje inflation. Men krakket viser, at det potentielt kan ramme den finansielle stabilitet.

Torsdag holder Den Europæiske Centralbank så rentemøde, inden det næste uge er den amerikanske centralbank Federal Reserves tur.

Læs her, hvordan et oversøisk bankkrak kan give skvulp i Danmark:

* Hvilken betydning kan krakket få for danskerne?

Hvis man spoler tiden tilbage til sidste uge, var forventningen, at der var lagt op til en betydelig rentestigning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) på torsdagens rentemøde.

Inflationen er stadig høj, mens økonomien fortsat viser fornuftige takter, og der var plads til højere renter for at få prisstigningerne banket ned.

Men nu er boldene kastet op i luften, lyder det fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank:

- For en uges tid siden var der ret stor sikkerhed for, at ECB ville hæve renten med 50 basispoint på torsdag. Nu kan der komme alt mellem 0 og 50 basispunkter, vurderer han.

Renten hos ECB har betydning for, hvilken rente danskerne får på deres realkreditlån, da pengene her hentes på de finansielle markeder.

Derudover påvirker det også renten hos bankerne, da Nationalbanken, der er bankernes bank, følger i hælene på ECB.

* Hvordan kan et krak i USA påvirke os?

Når et bankkrak i USA kan give skvulp i Europa, skyldes det ifølge Jeppe Juul Borre risikoen for, at det kan give øget finansiel uro, hvis det spreder sig ud i økonomien.

- Det kan betyde, at økonomien kan stå over for sværere vilkår og bremse hurtigere og mere op. Det kan lægge låg på rentestigningerne.

Derudover kan det påvirke handlingen hos den amerikanske centralbank, som ECB ifølge økonomen ligger lidt i slipstrømmen af.

- Så når vi ser, at forventningerne til, hvad der sker i næste uge i USA, drosler ned, er det med til potentielt at kunne påvirke ECB.

Ifølge Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, skal USA's centralbank i næste uge tage hensyn til både inflationen og den finansielle stabilitet:

- Særligt de seneste dages begivenheder viser, at man med de allerede vedtagne pengepolitiske stramninger flirter med at sætte den pengepolitiske stabilitet over styr, skriver han i en kommentar.

Han vurderer, at renten vil blive hævet 25 basispunkter, hvilket er mindre end forventningen, inden SVB krakkede.

* Er det her begyndelsen på en ny finanskrise?

Da det danske aktiemarked mandag åbnede efter weekenden, var det med røde tal. Utrygheden over krakket i USA havde spredt sig.

Nervøsiteten vil ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, nok blive siddende i markedet de næste uger, hvor der graves i sagen:

- Så der kan godt dukke flere historier op. Alene det kan skabe nervøsitet.

Aktieanalysechefen tror dog ikke, at krakket vil resultere i en større krise.

USA's præsident, Joe Biden, har da også efter krakket været ude at forsikre om, at resten af landets banksektor er sikker.

EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, frygter ikke, at det rammer EU, og heller ikke Nationalbanken tror, at det umiddelbart er en trussel for den finansielle stabilitet i Danmark.

- Men det her er et godt billede på, at højere renter ændrer spillereglerne for rigtig mange ting, siger Jacob Pedersen.

Han peger på, at SVB's krak er en afledt effekt af de højere renter.

- Det er ikke, fordi vi kommer til at se den ene bank efter den anden krakke. Men de højere renter påvirker både forbrugere og virksomheder.

- Rentestigningerne er noget, der påvirker hele samfundet, siger han.

/ritzau/