Nu kommer forsinket rapport: Skal få fart på landbrugets omstilling

Hvis der er ét område, der giver politikerne hovedpine, når det kommer til den grønne omstilling, så er det landbruget.

Længe har det været en kampplads, og nu skal et stort stridspunkt afgøres.

Efter flere forsinkelser kommer eksperter onsdag med en anbefaling til en afgift på landbrugets udledninger, som regeringen skal reagere på.

Men hvorfor tales der så meget om landbruget? Læs mere her.

* Hvorfor er landbruget i fokus i klimaomstillingen?

Mange af de drivhusgasser, vi sender ud i atmosfæren, kommer fra landbruget.

Land- og skovbrugssektoren stod i 2021 for en tredjedel af de danske udledninger ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning fra sidste år.

Og selv om udledningen ventes at falde, kan andelen vokse, da udledningen ventes at blive banket mere ned i andre sektorer.

Ifølge forsker Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, er omstillingen svær, fordi der er mange kilder til udledningen, som kommer fra biologiske processer.

- Det betyder i sidste ende, at hvis vi ikke vil holde op med at have landbrug, så skal vi styre mikroorganismerne, så de ikke laver lattergas og metan.

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, peger på, at udledningen i andre brancher ofte er energirelateret, hvor den fossile energi kan erstattes af vedvarende energi.

- Du kan ikke elektrificere marken og slippe for lattergasudledningen eller sætte strøm til køerne og grisene for at undgå udledning af metan.

* Hvor kommer udledningerne fra?

Landbrugets udledninger er tæt forbundet med dyrene - især køer og grise.

Et stort slag står derfor om landbrugets størrelse, og om der skal være færre dyr, eller om teknologien skal få udledningerne ned.

Mere end en femtedel af udledningerne kommer fra husdyrenes - særligt køers - fordøjelse.

Når foderet fordøjes, produceres den meget potente drivhusgas metan, som bøvses ud.

En anden stor post er lavbundsjordene, som kort fortalt er vådområder, der er drænet og taget i brug til landbrug, og som udleder CO2.

Udledningen herfra var i 2021 5,1 million ton - over en fjerdedel af sektorens udledninger og over ti procent af Danmarks samlede udledning.

Lavbundsjordene har været i fokus, siden ny forskning slog fast, at udledningen stopper tidligere end antaget.

Klimaministeren jublede, da det ventes at have sænket udledningen i nye tal, der snart kommer, så klimamålet for 2025 nås.

Ifølge forskere jublede ministeren dog for tidligt.

Ny forskning er på vej, der ser ud til at vise, at udledningen fra jordene samtidig kan være højere, hvilket kan påvirke tallene.

* Hvad har man satset på hidtil?

Politikerne besluttede i 2021, at udledningen i land- og skovbrugssektoren i 2030 skal være 55-65 procent lavere end i 1990.

Langt det meste skal ske ved nye teknologier, der er uprøvede i stor skala. Eksempelvis fodertilskud for at sænke dyrenes udledning af metan.

Der satses desuden på at stoppe udledningen fra mange lavbundsjorde ved at oversvømme dem igen. Det går dog trægt.

Målet er, at 100.000 hektar i 2030 er udtaget, men i november gjaldt det 187 hektar. Aktuelt er over 50.000 mulige hektar i proces.

- Det er ikke os, der spænder ben. Vi står klar med arealerne, og vi håber, at der kommer nogle hurtigere processer, siger klimachef i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.

* Hvad vil politikerne gøre nu?

Regeringen har varslet en afgift på landbrugets udledninger, så landmændenes pengepung rammes, hvis ikke de sænker udledningen.

Det må dog ikke koste arbejdspladser, siger regeringen, og man har ventet på en anbefaling fra eksperterne, som kommer onsdag.

I baghovedet rumsterer nok de landmandsprotester, der den seneste tid er set flere steder i Europa mod miljøregulering, afgifter og lave salgspriser.

Den konkrete udformning af afgiften forhandles i en trepart med regeringen og en række organisationer, herunder landbruget.

- En afgift skal undgå at ødelægge konkurrenceevnen eller udflytte danske arbejdspladser, siger Niels Peter Nørring og peger på, at konkurrencen er benhård:

- Alt andet lige risikerer en national afgift på udledningerne at stille dansk landbrug dårligere end vores konkurrenter i og uden for Europa.

/ritzau/

Landbrugsafgift kan skubbe arbejdspladser ud af landet: Gavner hverken klima eller økonomi, mener ekspert