Presset Christian Hyldahl opsiger sin stilling som ATP-direktør

Direktør for ATP Christian Hyldahl har trukket sig efter kritik af transaktioner foretaget, mens han var chef for Nordea Markets. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tvivlsomme aktiehandler i Christian Hyldahls tid i Nordea har fået ham til at trække sig som ATP-direktør.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter længere tids pres har ATP-direktør Christian Hyldahl valgt at opsige sin stilling.

Det sker i kølvandet på afsløringer af en række tvivlsomme aktiehandler, som blev foretaget i Schweiz, mens Hyldahl var chef for Nordea Markets tilbage i 00'erne.

- Jeg har truffet beslutningen om at opsige mit job, fordi dele af omverdenen, som ATP er afhængig af, ikke har tillid til mig som direktør for ATP, og jeg må drage den konklusion, at der ikke er udsigt til, at dette vil ændre sig, siger han i en pressemeddelelse.

Christian Hyldahl har tidligere givet udtryk for, at transaktionerne i Schweiz var helt efter bogen og afvist, at han havde noget at skamme sig over.

Han har dog også sagt, at han er blevet klogere efterfølgende, og at han ikke ville gøre de samme ting i dag.

Kritikken af Nordeas daværende forretningsmetoder er dog fortsat - blandt andet på Christiansborg, hvor flere partier har krævet hans afgang fra den statslige pensionsfond.

Så sent som onsdag var ATP's bestyrelsesformand, Torben M. Andersen dog ude at erklære sin fortsatte tillid til Hyldahl.

Nordea udnyttede i 2007 den dobbeltbeskatningsaftale, som Danmark havde med Schweiz, der gjorde det muligt at få skattefrit udbytte af aktier.

Banken købte schweiziske aktier for 17 milliarder kroner lige inden udbyttesæsonen, modtog det skattefri udbytte og solgte aktierne kort tid efter.

Da banken forsøgte samme manøvre året efter, blev den stoppet af de schweiziske skattemyndigheder.

I 2008 oprettede banken i stedet en milliardfond til lejligheden, men igen blev finten afvist af de schweiziske myndigheder.

Det var i øvrigt samme metode, som en stribe udenlandske selskaber benyttede, da den danske statskasse blev lænset for et tocifret milliardbeløb. Her opdagede Skat imidlertid først fejlen mange år senere.