Sidste sten for Femern-bro ryddet af vejen

Forbundsdagen i Berlin godkendte i nat endeligt broen, og dermed er de sidste paragraffer for at godkende broen endeligt på plads.

Tidligere transportminister Flemming Hansen (C) indgik for to år siden broaftalen med tyskerne, og siden har landene udarbejdet en traktat, som altså nu er godkendt i både Danmark og Tyskland.

Den samlede regning for broen løber op i 41 milliarder kroner, og heraf hefter Danmark for 35 milliarder kroner. De sidste seks milliarder kroner er landanlæg i Tyskland.

Den danske statskasse skal ikke have pengene op ad lommen, men stiller derimod en garanti, så det statsejede selskab, der bygger broen, kan låne de mange milliarder. Pengene bliver efterfølgende betalt tilbage gennem brugerbetaling over broen.

Det betyder, at Danmark bærer hele den økonomiske risiko for byggeriet og kommer til at betale, hvis budgetterne ikke holder. Til gengæld står Danmark som eneejer af broen, hvis alt går efter planen, og den er betalt tilbage i 2043. Broerne over Storebælt og Øresund er bygget efter samme økonomiske model.

Første spadestik til broen, der bliver cirka 20 kilometer lang, tages i 2012. Tiden indtil bliver brugt på forskellige undersøgelser. Det er endnu ikke endelig besluttet, om det bliver en bro eller tunnel, men både Danmark og Tyskland arbejder på, at den faste forbindelse bliver en bro.

Det vækker lokal glæde på Lolland og omegn, at begge lande nu har ratificeret traktaten.

Fonden Femern Bælt, der samarbejder med kommuner, erhvervslivet, jobcentre og uddannelsesinstitutionerne i området, ser både frem til aktivitet i byggefasen og helt nye muligheder, når broen står klar.
- Den faste forbindelse bliver grundlaget for en erhvervsmæssig, økonomisk og kulturel udvikling af betydeligt omfang, siger fondens formand, Svend Erik Hovmand.

Broen skaber mellem 6000 og 9000 arbejdspladser om året i de seks år, som byggeriet ventes at tage.
- Hertil skal lægges investeringer, som både offentlige og private virksomheder vil foretage i Femern Bælt regionen som følge af de nye muligheder, der opstår med den faste forbindelse. Allerede nu kan vi konstatere, at der fra erhvervslivets side er betydelig interesse for at placere sig langs den nye forbindelse på aksen mellem København/Malmø og Hamburg, siger Svend Erik Hovmand.

Broen over Femern Bælt trækker også bedre veje og jernbaner på Sjælland med sig. Jernbanen fra Rødby til Ringsted bliver markant bedre, og der kommer motorvej hele vejen til Rødby. De projekter bliver også betalt fra den brotakst på 420 kroner, som bilisterne skal betale.
/ritzau/