Eskimolog opfordrer til dialog

NYKØBING Mads Fægteborg stopper en pibe, tænder den og suger energisk.

- I min ungdom havde jeg en kæreste. Hun var neger. Jeg ved ikke, hvad hun er i dag, siger han og holder en kunstpause ligesom for at se, hvilken reaktion han får.

Så fortsætter han:

- Hvis en gruppe af mennesker føler sig krænkede over en betegnelse, for eksempel neger eller eskimo, skal vi selvfølgelig ikke kalde dem det. Den er jeg helt med på, forsikrer han og rejser sig for at hente en af utallige bøger, der i løbet af de næste par timer bliver hevet ned fra hylderne, når en pointe skal illustreres.

Han har 5.000 bøger. Det er 10.000 færre end for fem år siden. Udover bøger er hans lejlighed i Klosterstræde fuld af tegninger og billeder af oprindelige folk, der levede i 1700-tallet omkring Arktis.

Hele hans lejlighed fortæller en historie om en mand, hvis liv og interesse drejer sig om polarcirklen. Han er uddannet eskimolog. Det hed det, da Mads Fægteborg i sin tid uddannede sig.

- Jeg er jo en slags etnograf eller antropolog med speciale i arktiske folkeslag, siger han selv, når han skal forklare, hvad en eskimolog egentlig er.

Nuuk og Stubbekøbing

Folketidende møder Mads Fægteborg på den sidste dag (tirsdag), hvor borgerne i Kommuneqarfik Sermersooqi kan stemme om fremtiden for statuen af missionæren Hans Egede.

Tilbage 1721 rejste han til Grønland for at gøre dets oprindelige befolkning kristne. I 1736 vendte han tilbage til Danmark og flyttede til Stubbekøbing, hvor han boede til sin død i 1758.

Der er ingen statue af missionæren i byen. Eneste spor er en vej, som bærer hans navn. Det vender vi tilbage til.

En statue er der til gengæld i Nuuk. Den står centralt på Kolonihavnen og skuer ud over byen. Ad flere omgange er statuen blevet skændet. Senest natten til 21. juni i år, hvor statuen blev overhældt med rød maling, sprayet med inuittatoveringer og ordet decolonize, der betyder afkoloniser. Det har fået Kommuneqarfik Sermersooq til at starte en afstemning om statuens fremtid.

Den har nu kørt siden 3. juli, og et flertal af borgerne i kommunen har netop stemt for at lade den stå (se 2. sektion).

- Det er godt, at det er de lokale, der skal afgøre dens fremtid. Hvad jeg mener? Tjah, jeg synes i hvert fald ikke, man skal smide den i havet. Det ville være det samme som at fornægte historien. Man kunne måske overveje at flytte den ned til Hans Egede Kirke og erstatte den med et stort grønlandsk kunstværk, siger Fægteborg, der tidligere har boet i Nuuk og fungeret som direktør for Inuit Circumpolar Council fra 2016 til 2018.

Er Hans Egedesvej passé?

Interessen for folkeslag fik han, da hans far tog en samling af en tysk antropolog med sig til barndomshjemmet i Broager i Sønderjylland.

Som helt ung valgte Fægtenborg historiestudiet, men droppede ud og tog til Grønland, hvor han fik arbejde på Thulebasen. Her hørte han om tvangsforflytningen af det oprindelige folk. Da det ikke var beskrevet i historiebøgerne, dykkede han ned i emnet og er ikke dukket op siden.

I 2008 boede han tilfældigvis i Stubbekøbing og var blandt hovedkræfterne, da en storstilet fejring af Hans Egede fandt sted ved 250-året for hans død.

- Det var der ingen, der havde noget imod dengang. Men ting ændrer sig naturligt over tid, siger han.

Om tiden så også er til, at Hans Egedesvej i Stubbekøbing skal omdøbes, mener han dog ikke.

- Nej, det synes jeg ikke. Så begraver og fornægter man historien. I debatten omkring de statuer af slavehandlere, vi har stående rundt omkring, har jeg hørt et fint forslag. At man tilføjer et skilt med en tekst, der forklarer personen, siger han.

Fremfor at se på Egede med nutidens briller opfordrer eskimologen til at se ham i hans tid.

- Da han levede, var der dødsstraf for at håne Gud. Hans Egede bryder faktisk loven ved ikke at give dødsstraf til shamanerne, eller troldmændene, som han kaldte dem. Det skulle han have gjort. Han valgte at piske dem i stedet. Ja, han indfører kristendom, men det afliver jo også den blodhævn, der herskede før kristendommen, pointerer han.

Dårligt klima for dialog

Generelt ser Mads Fægteborg en tendens til, at debatten omkring forherligelse af koloniherrer og nedsættende sprogbrug alt for hurtigt bliver til en krig fremfor en dialog. Dialogen bliver desuden inficeret af politisk korrekthed, for eksempel når danskere føler sig krænkede på grønlændernes vegne.

- Det er godt, at vi har en debat om vores sprog. At sproget følger tiden. Det er rigtigt, når vi taler om mennesker, at vi spørger, hvad de gerne vil kaldes. Men der er en tendens til, at mange af dem, der kommer med udsagn, påstår noget, fordi de har von-hören-sagen, de har hørt noget, men de har ikke undersøgt det eller interesseret sig for historien bag historien.

Pseudodebat

Det mener Mads Fægteborg også er tilfældet i forhold til en anden af sommerens store debatter. Den om Hansen Flødeis, der ændrer navn fra Eskimo til O'payo.

- Det er en is, der i øvrigt er populær blandt grønlændere. Hvorfor skal vi overhovedet bruge tid på at beskæftige os med det? Hvad er det, vi skal debattere? spørger han retorisk og svarer selv:

- Med alle de problemer, der er i Grønland, er det en pseudodebat. Vi skulle hellere tale om det smukke land med de uendeligt store problemer. Hvad med at tale om alle de unge, der begår selvmord? Grønland er det land i verden med den højeste selvmordsrate. Eller om problemerne alkohol og seksuelle overgreb. Den alt for store afstand mellem politikere og befolkningen. De hjemløse. At der ikke er gennemsigtighed i det politiske system, men til gengæld masser af nepotisme. Det er jo det, der fylder.

Pensionist og dog

I 2018 vendte Mads Fægteborg hjem til Nykøbing for at starte en ny tilværelse som pensionist. Han er stadig optaget af historien bag historien og viser gerne en privat samling af illustrationer frem. Det er nærmest en sport at finde originalen og gengivelserne, så det er tydeligt, hvad en kultur lægger til og trækker fra. Han arbejder også på en ny bog, der undersøger forholdet mellem den danske regering og hjemmestyret i Grønland i tiden omkring tvangsforflytningen af grønlændere omkring Thulebasen.

- Jeg har en påstand, jeg ikke kan bevise. Om jeg nogensinde gør det, må tiden vise, siger han.