Folkemøde Møn har fået en ny - og for mange velkendt - formand

Efter fire år i spidsen for Folkemøde Møn har Erik Harr trukket sig fra formandsposten. Og herefter vendte bestyrelsens blik sig hurtigt mod Christian Schou.

Han har besøgt det 10 år gamle folkemøde i de cirka otte år, hvor han selv har boet på Falster. Et enkelt år har han været med som moderator, og her kom han i kontakt med dele af bestyrelsen for første gang.

Han har selv erfaring med debatter fra sin tid som vært for P1 Debat, imens han og hustruen har stablet flere store arrangementer sammen fra bunden. Blandt andet Seniorfestivalen, der med lidt god vilje kan ses som et folkemøde for pensionister - bare med mere musik. Og med det store grundlovsmøde i Marielyst.

- For mig er det enormt livsbekræftende at være med til at facilitere den demokratiske samtale.

Folkemøde Møn begyndte for 10 år siden som en politisk havefest for politiske nørder, og med årerne har den udviklet sig til et ægte folkemøde med op til 15.000 deltagere i august måned i Møns hovedby, Stege.

Ikke helt så elitært

Her har den fået tilnavnet "Provinsens folkemøde" på opfordring fra den afgående formand, for det er et sted, hvor provinsen får diskuteret og sat ord på de særlige udfordringer. Og ikke mindst vil have dem synliggjort for resten af befolkningen og for de centrale beslutningstagere i København.

Hvordan sikrer du, at det ikke bare bliver et ekkokammer for provinsens interesser uden reel indflydelse på de centrale beslutningstagere i København?

- Udfordringen er at få dem, der tilhører det, man kan kalde eliten, til at komme forbi. Og så skal vi tage nogle fornuftige dialoger og diskussioner, så man ikke sidder og råber til hinanden fra en skyttegrav.

Mange ser folkemøder som elitære arrangementer, der tiltrækker politikere og embedsfolk mere end almindelige borgere. Hvordan vil du gøre Folkemødet Møn relevant for den brede befolkning?

- Det er ikke så elitært på Møn - i min optik i hvert fald. Arrangementet i Allinge på Bornholm, som har fået det her ry, har lidt en karakter af en fætter/kusinefest for den talende klasse, som oven i købet får løn for at være der. Og der har Møn en anden karakter på grund af den måde, det startede op på. Mit indtryk er, at rigtig mange af de 15.000 besøgende er lokale. Især prøver vi at få flere unge til at deltage.

Vil undgå splittelse

Skal et folkemøde overleve på sigt, er det nødvendigt med en stærk profil, og det har Folkemøde Møn igennem sin rolle som provinsens folkemøde, mener Christian Schou.

- Jeg synes faktisk, at den titel er genial. Man kan sagtens ane problemstillingerne mellem by og land, og dem sætter vi fokus på. Nu skal vi bare se på, hvordan vi får beslutningstagerne til at hoppe ind i bilen og køre til Møn.

Da han flyttede fra hovedstaden til Falster, kunne han se den store forskel, der er på hvordan man i hovedstaden og i rigets vandkant ser på mange problemstillinger.

- Skal vi undgå den splittelse og polarisering mellem land og by, som vi ser i andre vestlige lande, kræver det en åbenhjertelig dialog mellem by og land – og hvor provinsen kan finde rum til at italesætte sine særlige problemstillinger. Folkemøde Møn er et godt forum til at facilitere den dialog og det ser jeg en vigtig mission i at understøtte, siger han.