Her forvandles råstoffer til en helt ny bro

MASNEDØ 312.000 tons beton.

Så meget skal der til for at støbe de store elementer, der skal bruges til den nye Storstrømsbro mellem Nordfalster og Masnedø.

Det hele fremstilles på to betonværker, som er placeret på netop Masnedø, og som Folketidende netop har besøgt.

Det er et stort anlæg, der består af flere siloer, pumper og ikke mindst tynde rørledninger, som snor og bugter sig rundt.

Sidstnævnte bringer betonen rundt på anlægget og ind i de meget store haller, hvor selve støbningen af elementerne til broen finder sted.

Råvarer kommer med skib

For at lave beton skal der flere ingredienser til.

De tre vigtigste er cement, sten og sand.

- Cementen kommer fra Ålborg Portland. Stenene er fra Norge, og sandet hentes i Thyborøn, fortæller Ulla Skytte.

Hun er ingeniør og en af de personer, der udfører kvalitetskontrol på det store brobyggeri.

Cement leveres med lastbil, mens sten og sand kommer med skib til havnen på Masnedø.

- Derfra køres det i lastbiler hen til værket, siger Ulla Skytte.

Råvarerne hældes derfor ind i anlægget, hvor de blandes til beton i forskellige siloer.

Derefter pumpes de via rørene rundt til støbestederne, hvor der er faste pumper.

- Noget beton skal også bruges på Falster, og så bliver det kørt derover i lastbiler, siger Ulla Skytte.

Kontrolposten

Midt i værket står en container.

Går man op ad trappen og ind ad døren, befinder man sig i kontrolposten for betonværket.

Her sidder en ansat for via en computer og en walkie-talkie at styre produktionen af beton til de enkelte byggeopgaver.

- Der bliver meldt ind til ham, hvilken betontype man har brug for, og hvor meget der skal bruges. Så styrer han det på computeren, fortæller Ulla Skytte.

Beton er nemlig ikke bare beton.

- På byggeriet her bruges der tre slags beton, alt efter hvilken opgave der skal støbes til. For eksempel bruger man én slags beton til fundamentet og en anden til søjlerne, forklarer ingeniøren.

Kontrol og kontrol

Som nævnt er Ulla Skytte en af dem, der tjekker kvaliteten af betonen, som bruges til at støbe.

- Vi er fire, fortæller Ulla Skytte, der er ansat af Vejdirektoratet.

Før hver enkelt opgave tages der prøver af betonen for at se, om kvaliteten af betonen er i orden.

- Betonen er blandet efter forskellige recepter, og jeg skal gennem prøverne tjekke, om betonen følger recepterne. Og der har ikke været problemer med betonen, siger Ulla Skytte.

Foruden hende og de tre kollegaer har konsortiet SBJV også forskellige kontrollanter ansat for at sikre kvalitet og arbejdsforhold.

To værker

Rent faktisk er der ikke kun tale om ét, men om to værker, der producerer beton på Masnedø.

- Der er to værker, så de kan afløse hinanden. Men ofte producerer begge værkerne samtidig, fortæller Ulla Skytte.

Til at klare betonproduktionen er der ansat 25-30 personer af SBJV.

Flest fra Syd- og Østeuropa

Af dem sidder en ud af tre-fire på skift i kontrolposten.

Andre passer pumperne eller kører som chauffører.

- Dertil kommer nogle laboranter, der behandler prøverne, siger Ulla Skytte.

De fleste af de ansatte i denne del af den meget store arbejdsplads på Masnedø er fra Syd- eller Østeuropa.

For eksempel er det italienere, der bemander kontrolposten på betonværket.

Tæt på brodrager

Et eksempel på, hvordan et færdigt stykke betonarbejde kan se ud, kan ses ved siden af Vejdirektoratets center ved byggepladsen.

Her kan man i størrelsesforhold 1:1 se en halv brodrager af den slags, der skal sidde under jernbanedelen af den kommende Storstrømsbro.

Her kan man tydeligt se sammensvejsninger og huller.

Her er der taget boreprøver af den slags, som Ulla Skytte tjekker, før beton anvendes i den rigtige bro.

Sej hjelm

Blandt dem, der så nærmere på bro- og betonarbejdet denne dag, var en skoleklasse.

- Sej hjelm, sagde en af drengene, da Ulla Skytte gik forbi.

- Sådan en kan du også få, hvis du bliver ingeniør, svarede Ulla Skytte.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.