Kedelig affaldsrekord i skoven: Nu ryger skraldespandene for at fjerne problemet

Naturvejleder Marie Roland kører i disse dage rundt og fjerner skraldespande i Ovstrup- og Hannenovskoven I andre af Naturstyrelsens skove har man haft succes med den taktik for at mindske mængden af affald - også dumpet asbest. Foto Naturstyrelsen Storstrøm

Det kan virke paradoksalt, men andre steder har det hjulpet at fjerne skraldespande for at undgå dumping af alt fra småt brandbart til asbestplader.

Offentliggjort Sidst opdateret

2024 har været et rekordår på den lidt kedelige konto for medarbejdere i Naturstyrelsen Storstrøm med base i Hannenovskoven. Før jul kunne Folketidende fortælle om flere tilfælde med dumpede asbestplader - flere på bare ét enkelt år end de foregående ti år.

Generelt har skovens folk aldrig haft så travlt med at rydde op efter andre. Og det får konsekvenser, fortæller naturvejleder Marie Roland, da Folketidende fanger hende på telefonen.

- Jeg er faktisk ude netop nu for at pille skraldespande ned, men nogle af dem har stået i mange år med jordanker og betonfliser. Dem tømmer jeg bare og lader låget stå åbent, indtil jeg kan få en kollega med. Det indikerer, at noget er undervejs, så skovens brugere ikke tror, vi har fået stjålet vores skraldespande.

En anden tid

Marie Roland er med på, at mange vil undre sig. Kommer der ikke bare mere henkastet skrald, når man fjerner skraldespandene? Men det modsatte sker, viser erfaringen andre steder fra.

- Det er mærkeligt, men problemerne med, at man lige sætter en sæk eller to, er faktisk forsvundet på de områder, hvor man har fjernet skraldespandene. Vi håber, at skovens gæster fremover vil se sådan på det, at det man tager med ud, kan man også bære hjem igen.

Marie Roland understreger, at beslutningen om at fjerne skraldespandene drejer sig om mere end blot de aktuelle problemer.

- Det hører en anden tid til med skraldespande, hvor alt bare mases i én sæk. Vi vil gerne understøtte kommunens sortering, så det er også med de briller, vi ser på det.

Det hører en anden tid til med skraldespande, hvor alt bare mases i én sæk.

Marie Roland, naturvejleder Naturstyrelsen Storstrøm

Skraldespande som affaldsøer

I forhold til asbestplader har Naturstyrelsen heldigvis kun oplevet én mindre episode siden december. Dog et andet sted end tidligere.

- Det stod i gennemsigtige sække, så det tyder på, at man var blevet afvist på genbrugspladsen. Der er en tendens til, at asbesten bliver sat ved skraldespandene. Man kan sige, at skraldespandene bliver en affaldsø, hvor man lukker øjnene og kører videre. Det håber vi at komme til livs.

Som Folketidende allerede har fortalt koster det på driftsbudgettet, når skoven skal fjerne affald. Men hvor meget?

- Vi ender nok med at bruge omkring 20.000 kroner på asbesten alene i 2024. Dertil kommer de timer, vi bruger på at håndtere affald. Alt i alt kunne vi formentlig have stillet 8-10 nye bord- og bænkesæt op for, hvad det koster tilsammen, lyder det.

Overvågning på plads

Om lidt er skraldespande altså en saga blot i skoven, men andre initiativer, særligt for at undgå asbest, er sat i søen ved Fjellebrovej, hvor problemet med asbest var størst.

- Det er ikke sådan, at man skal gå i skoven og være bekymret for at blive overvåget, men som vi fortæller på et skilt derude, kan der i perioder kan være overvågning. Vi følger reglerne for overvågning i det offentlige rum. Det betyder for eksempel, at vi kun må gemme optagelser i 30 dage, at kun ganske få medarbejdere må se videoerne igennem og kun hvis vi har begrundet mistanke, slutter Marie Roland.