Lollik møder oftere direkte racisme
Peter Bbaale har prøvet ikke at måtte komme ind på et diskotek i Sakskøbing på grund af sin hudfarve og har altid måttet lægge øre til jokes om den. Det er imidlertid svært at sige fra over for disse, da man så betragtes som snerpet og nærtagende, fortæller han. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Peter Bbaale, der er født i Uganda, men har levet det meste af sit liv i Danmark, møder for tiden oftere racisme og reagerer på sin egen måde: med overskud og humor.
NYKØBING Debatten om racisme verden over har også lokale eksempler.
Peter Bbaale, Torrig, har haft flere grænseoverskridende oplevelser.
Han, der har ugandiske rødder, har blandt andet været ude for, at en kvinde råbte "skrid hjem, hvor I kommer fra" efter ham og hans familie, da de besøgte Knuthenborg.
- Min treårige og min brors toårige løb afsted mod legepladsen og krydsede da en kø til en butik, fortæller Peter Bbaale, 36, og fortsætter:
- Da de var på vej gennem køen, greb en ældre kvinde dem begge i armen og sagde, at de skulle holde afstand. Da jeg sagde, at hun ikke skulle tage fat i vores børn, hostede hun efter børnene og mig.
Derefter kom de racistiske udråb efter ham og børnene, der er mulatter. Og det er langt fra den eneste gang, han har oplevet lignende.
Legede med alle
Peter Bbaale kom som femårig til Danmark i 1990 sammen med sin far og otte søskende.
De flygtede fra Uganda, hvor moderen blev skudt under et hjemmerøveri, og faderen ikke fandt det sikkert at blive i landet.
Efter ophold i Sandholm-lejren kom familien til Nykøbing, hvor den boede i Grønnegade. Og det vakte opsigt i Nykøbing anno 1990, husker han.
- Folketidende skrev om, at en "negerfamilie flytter til Nykøbing", og alle kendte os. Der var altid andre børn, der hang ud hjemme ved os eller kom til, når vi legede på Lindholm-skolen, mindes han og påpeger, at han og de andre søskende også legede med hvide børn.
Mange bække små
Gennem årene oplevede han racisme på to måder, siger han og understreger kraftigt, at han ikke mener, at danskerne generelt er racister. Nogle mangler bare en erkendelse af, hvad effekten kan være af det, de siger. Foruden den direkte racisme, som han og familien oplevede i Knuthenborg, er der også den umiddelbart mere uskyldige i form af jokes fra venner.
- I skolen kunne der ved en fødselsdag være nogen, der havde negerboller med, og så kiggede alle på mig. I sfo'en kunne en joke med, at han vidste, hvorfor der findes negre, og hvorfor håndfladerne er hvide, "fordi de holder dem på en væg, når de bliver spraymalet", og så til fodbold, hvor jeg var en af de hurtigste, kunne én sige, at farten kom af, at mørke mennesker var vant til at løbe fra pisken, siger han og uddyber:
- Hver for sig synes det måske som ligegyldige hændelser, og folk ved ikke, hvad det er, de gør, men når det er en selv, det går ud over, og det sker hver dag, så bliver det meget.
Ifølge Peter Bbaale, der studerer og har studiejob i Københavns Kommune, har disse kommentarer altid fulgt ham. Som arbejdsmand hed det, at "nu arbejdes der sort", og i militæret gik det på, at han allerede var camoufleret.
Og derfor fandt han sin egen forsvarsmekanisme.
- Jeg har lært i en tidlig alder at forholde mig humoristisk til det. Det er godt at afmontere situationen, fortæller han især med henvisning til de mere grelle tilfælde af racisme, som fremmede mennesker har udsat ham for.
Opdrag selv dine børn
Situationen fra Knuthenborg er blot en af tre voldsomme hændelser af samme art, der er indtruffet inden for halvanden måneds tid for Peter Bbaale.
Ved Elgiganten i Nykøbing var en mand for eksempel træt af, at Peter Bbaale havde parkeret på stregen af en parkeringsbås, da bilen til den anden side var parkeret skævt.
- Mens vi havde været væk fra bilen, var han kommet og havde parkeret så tæt på vores bil, at jeg ikke kunne åbne døren. Desuden var der tydelige ridser i kofangeren, fra da han havde parkeret, og jeg gjorde ham opmærksom på, at han derfor ville høre fra mit forsikringsselskab, siger han og fortsætter:
- Så råbte han "fucking negersvin, skrid tilbage, hvor du kommer fra", mens jeg bare sagde "du skal nok blive glad igen".
Samme model blev brugt mod kvinden i Knuthenborg, der, efter parkbetjenten var blevet gjort opmærksom på hendes opførsel, blev smidt ud. Peter Bbaale sagde til hendes tre børnebørn, at man ikke kan opføre sig, som deres mormor havde gjort, og netop samtalen med børnene er ifølge ham løsningen.
- Det handler om at bruge tid med sine børn og ikke lade Youtube stå for opdragelsen. Det er den bedste investering. Og så bør man straffe politikere, der dehumaniserer andre grupper af mennesker. Når man gør det i ord, er man tættere på at gøre det i handling, siger han.