SUNDBY: Guldbosund lagde endnu engang rammer til et politikervisit tirsdag. Denne gang var det tre af de lokale kandidater, der lagde vejen forbi friplejehjemmet for at se på, hvordan en tilværelse som plejehjemsbeboer kan se ud anno 2022 i Guldborgsund Kommune.
Det udviklede sig relativt hastigt til en meget kringlet og teknisk snak om takster, valgmuligheder og ikke mindst det allestedsnærværende "dokumentationskrav". Et emne, der har været på noget nær samtlige politikeres læber under denne valgkamp. Men hvordan kan man egentlig skabe grobund for, at plejepersonale bruger mindre tid på at journalisere og mere tid på deres kerneopgave?
- Hvorfor skal vi registrere noget, når alting går efter planen? Hvis Fru Jensen skal i bad i dag, og hun så kommer i bad, hvorfor er der så behov for at registrere det? Kunne man lave et system, der lader os registrere, når noget afviger fra planen i stedet - det ville frigive tid, foreslog Dorte Olsen-Kludt, administrerende direktør på Guldbosund, de aspirerende folkevalgte under rundturen på plejecentret.
Hvorfor skal vi registrere noget, når alting går efter planen? Hvis Fru Jensen skal i bad i dag, og hun så kommer i bad, hvorfor er der så behov for at registrere det? Kunne man lave et system, der lader os registrere, når noget afviger fra planen i stedet?
Dorte Olsen-Kludt
En bolig koster lige godt 8300 kroner om måneden - men så er der også havudsigt. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Vil virke handlekraftige
Hvordan man i praksis når til et sted, hvor man er klar til mindre dokumentation på plejehjem, er et spørgsmål, der svajer i efterårsvinden. Som Dansk Folkepartis René Christensen ganske simpelt formulerede det:
Annonce
- Hvis vi ser på den udsendelse om plejehjemmet i Køge, som lige har kørt på tv, hvor vi ser borgere blive behandlet dårligt og talt hårdt til, hvad sker der så? Politikerne vil gerne virke handlekraftige, især op til et valg, og så kommer der nye regler og love.
Mindre papir
Og flere love og regler giver som oftest mere bureaukrati. Noget, dagens tre politikere alle, i hvert fald som udgangspunkt, ikke er begejstrede for.
- Alle gør jo ting uden at registrere det hele. Lad os tænke os om og lave nogen retningslinjer for, at der kun skal registreres, når noget afviger fra planen. Vi skal vise tillid og give plads til medarbejderne og deres faglighed. Og jeg er glad for, at Kasper (Roug, red.) og René (Christensen, red.) har været med, for vi skal ikke nødvendigvis lave mere tilsyn. Jeg synes ikke, vi skal være handlekraftige baseret på enkeltsager indenfor en uge - jeg synes nærmere, vi skal gøre det modsatte og tænke os om, konstaterer Venstres Iben Krog.
Enige over midten
Kasper Roug repræsenterer Socialdemokratiet på Christiansborg - og håber at blive ved med det fire år mere. Og selvom han umiddelbart repræsenterer en anden politisk fløj end Iben Krog og René Christensen, så mener han også, at der er noget at hente i Dorte Olsen-Kludts erfaringer.
- Jeg tager med mig herfra, at det lyder som om, der kunne tænkes i en ensartet, statslig takst fra kommunerne til plejecentret. Det bed jeg lidt mærke i, for det lyder mærkeligt, at den varierer så meget, som den gør. Og så inviterede jeg ellers mig selv på besøg her efter valget - og så håber jeg ellers, jeg bliver valgt ind igen, forklarer Kasper Roug.
Dorte Olsen-Kludt fortalte om de udfordringer, der måske kan mindskes en smule fra Christiansborg. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
René Christensen bed mærke i flere ting - både som folketingspolitiker og viceborgmester i Guldborgsund Kommune:
- Vi skal være dygtigere i det offentlige system. Vi skal være bedre til at skabe en glæde for arbejdet - for det har de jo her, selvom det ikke er nogen lille arbejdsplads. Jeg har ikke svaret på, hvordan man gør det, men det offentlige skal have arbejdsglæden tilbage.