Verdensuret repareret i Virket

Verdensuret har 15.448 dele og regnes for lidt af et unikum. Det består af 12 værker, der hver for sig udgør en selvstændig mekanisk enhed. Det viser blandt andet stjernehimlen over rådhuset, klokkeslettet i andre verdensdele og højtidernes årlige forskydninger. Foto: Anders Knudsen

BILLEDSERIE: På besøg i urmagerens værksted.

Offentliggjort Sidst opdateret

VIRKET Tryllebad, tarmsnor og guld. Det er næsten som at træde ind i en magisk børnebog at gå rundt i urmager Søren Andersens værksted i Virket midt på Falster. Helt aktuelt har han lige lagt sidste hånd på en restaurering af Jens Olsens Verdensur. Det astronomiske vidunder er nu på vej tilbage til Københavns Rådhus, hvor det til daglig er udstillet. Det er dog ikke første gang, urmageren fra Virket har den komplicerede mekanik i hænderne.

- Lige i dag er det faktisk præcis 25 år siden, vi fik uret herned til en hovedreparation efter alle kunstens regler. Det tog fem mand 16 måneder at gøre det færdigt. Det var tilbage i 1995, husker urmageren, der har specialiseret sig i restaurering af de mekaniske ure.

Søren Andersen er specialist i mekaniske ure og kongelig hofurmager siden 2008. Foto: Anders Knudsen

Krav til klima

Da verdensuret var færdigt og kom tilbage på rådhuset, havde man imidlertid taget klimaanlægget ned. Uret, der blev sat i gang i 1955, tikker bedst ved en luftfugtighed på 39 procent og en temperatur på 19 grader. Ellers ruster det.

-Jamen, jeg var desperat, da det gik op for mig, at det klimaanlæg var væk. Det var en skuffelse, at vi ikke kunne vedligeholde det, som vi gerne ville. Men beskeden var, at det måtte jeg leve med, siger han.

En af de over 15.000 dele af uret, Søren har fået nummereret og sat i logisk system. Foto: Anders Knudsen

Teknologisk helligdom

For tre år siden begyndte uret dog at opføre sig upræcist. Pludselig havde det mistet 43 minutter, og til sidst gik det helt i stå. For at virke måtte det igen til Virket, hvor det er blevet renset, smurt og har fået et tykkere lag guld på delene.

- Det kræver sans for æstetik, teknisk begavelse og at man kan fornemme historien i uret. Det er virkelig smukt lavet, men det har taget mig nogle år at forstå det, indrømmer Søren Andersen, der fik nærkontakt med uret allerede i 1977-78. Her gik han som lærling hos Svend Danielsen og Keller Petersen, som ugentligt tilså verdensuret.

- Man talte ikke højt om det, hvis noget var galt. Uret var en teknologisk helligdom for Danmark, der viste, hvor dygtige vi er, husker han. At Andersen sidenhen skulle få til opgave at restaurere uret to gange og i øvrigt er fast personale på urets optrækning, havde han ikke regnet med. Han udøver dog ikke monopol på arbejdet.

- Jeg har sikret mig, at der altid er to andre end mig, der forstår det.

En stor opgave er ude af Viirket, men ikke ladt i stikken i hovedstaden. Verdensuret skal nemlig installeres og justeres, før tiden igen kan gå rent visuelt.. Til november, lover urmageren.

. Foto: Anders Knudsen
. Foto: Anders Knudsen
. Foto: Anders Knudsen
. Foto: Anders Knudsen
. Foto: Anders Knudsen
. Foto: Anders Knudsen
. Foto: Anders Knudsen