Blodbanker beskæres: Nu frygter lægerne for blodforsyningen

Hvis afskaffelsen af den såkaldte NAT-screening af bloddonationer går igennem på finanslovsforslaget for 2017, vil det betyde et stort tilbageskridt for Danmarks beredskab over for vira udefra såsom zika og vestnilvirus.

Sådan lyder udmeldingen fra landets førende overlæger på området, der også frygter en fremtid med mangel på blod. Det skriver Ingeniøren.

- Vi er bekymrede for forsyningssikkerheden, siger overlæge Christian Erikstrup på Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Ifølge ham kan konsekvensen af de manglende NAT-screeninger betyde, at blodbanker er nødt til at indføre mange og lange karantæner for bloddonorer. Årsagen er, at de gamle serologiske screeninger kun kan afsløre vira i blodet to uger efter en smitte, mens NAT-screeningen kan finde vira få dage efter en smitte.

- Vi risikerer ikke at have bloddonorer nok. Holdbarheden af blodplader er en uge, og 35 dage for røde blodlegemer. Vi kan ikke klare os med at tappe en masse før sommerferien og så vente på, at folk er kommet tilbage fra ferie og har holdt en måneds karantæne, siger overlæge Christian Erikstrup til Ingeniøren.

Forslaget om at afskaffe NAT-screening i Danmark vil give en besparelse på cirka 30 millioner kroner årligt. Blodet vil herfra kun blive testet gennem en serologisk test for disse infektioner. Regeringen vil i stedet indføre en supplerende test, men kun for for hepatitis B med anti-HBc screening ved alle bloddonationer.

Alligevel mener også overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI), Betina Samuelsen Sørensen, at det er en dårlig ide at afskaffe NAT-screeningen.

- Testen er også et beredskab til at kunne klare katastrofesituationer. Vi skal kunne klare noget nyt og uforudset, og det kan blodbankerne ikke, hvis NAT-screeningen afskaffes, siger overlæge Betina Sørensen.

Hvis en ny og ukendt infektion dukker op, så kan vi ikke reagere så hurtigt som i dag, hvis vi afskaffer NAT-screeningen.

- I dag kan man sætte screeningen for vestnilvirus op på fire uger, hvis vi ikke har NAT-screeningen, kan det sagtens tage et halvt år, før vi kan screene for den, siger Betina Sørensen.

Selvom det ikke umiddelbart er aktuelt at have et beredskab mod f.eks. zika og vestnil, så kunne det lyde oplagt blot at indføre NAT-screening, hvis det bliver aktuelt. Men det er ikke så enkelt.

- Det vil være dyrt at indføre NAT-screeningen i blodbankerne igen,« siger Betina Sørensen.

Danske læger er især optaget af zika-virus, når de lufter deres bekymringer for et dansk beredskab af blod. I Sydeuropa findes myggen Aedes albopictus og den kan sandsynligvis overføre zikavirus, forklarer Betina Samuelsen Sørensen.

- Man kan se med zikavirus, at det går stærkt. Fra at det var et problem i Brasilien, til man nu finder den i USA, og i sidste uge blev det besluttet, at nu skal alle blodportioner i USA indenfor 4-12 uger screenes med NAT test for zika virus, siger hun.

Overlæge Christian Erikstrup frygter især de lange karantæner, hvis NAT-screeningen bliver afskaffet.

- I og med at infektioner udgør et større og større pres i forhold til at have karantæner for flere og flere steder, så kan vi komme i en situation, hvor vi får brug for at undersøge blodet for f.eks. vestnilvirus og zika. Det er der mulighed for, at vi kan nu, når vi kører NAT-screeningen, fordi det er den samme type test, som man kan undersøge for de vira for. Vi gør det ikke i øjeblikket, men når vi har apparaturet og testene kørende, kan vi hurtigt indføre en ny screening, siger overlæge Christian Erikstrup.

Netop blodsikkerheden er noget, der er fokus på i stort set alle OECD-lande.

- Der er en international trend mod større og større sikkerhed på blodområdet, og den vil vi gå imod, hvis vi afskaffer NAT-screeningen. Det er rigtigt, som der står i finanslovsforslaget, at man ikke bruger NAT-screeningen i Norge, Sverige og Island, men det betyder også, at i resten af Europa og de lande, vi ellers sammenligner os med, har de NAT-screeningen, siger overlæge Christian Erikstrup.

NAT-screeningen blev indført i 2009 som en reaktion på, at to danskere blev smittet med HIV gennem bloddonationer. Siden da har screeningen fanget et tilfælde af hepatitis C, 0 HIV og 17 hepatitis B.