Dronning Mary nikkede genkendende til sociale mediers bagside

Sammen med den brasilianske præsidentfrue, Rosângela Lula da Silva, der i folkemunde kaldes Janja, snakkede dronning Mary med unge på en offentlig skole i Brasilia i Brasilien om både de positive og negative egenskaber ved sociale medier. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I en rundkreds snakkede dronning Mary med brasilianske unge om sociale mediers fordele og ulemper. Dronningen ønsker åben dialog om forbruget af medierne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Blåt skærmlys i ansigtet og uendelige timer på sociale medier er ikke blot forbeholdt den danske ungdom.

Trods en afstand på mere end 9500 kilometer mellem Danmark og Brasilien ligner ungdomsgenerationerne meget hinanden på det punkt.

Det fandt dronning Mary hurtigt ud af, da hun besøgte den brasilianske skole Centro Educacional do Lago i landets hovedstad, Brasilia, fredag.

Et udpluk af skolens i alt 500 elever sad i en rundkreds omkrig dronningen, da hun spurgte dem, hvor mange timer de bruger på sociale medier.

- Der ligner de lidt de danske unge med et højt forbrug. Der var mange, der havde otte fingre op for otte timer, siger hun efter besøget, der er en del af dronningens officielle besøg til Brasilien.

Sammen med den brasilianske præsidentfrue, Rosângela Lula da Silva, der i folkemunde kaldes Janja, snakkede hun med de unge om både de positive og negative egenskaber ved sociale medier.

- Jeg tror, at vi allesammen kan nikke genkendende til den stemning, der kan være på sociale medier. Det var også noget, som førstedamen nævnte - den der hadske stemning, der kan være. Det kan være sværere at håndtere, når man er ung, fortæller dronningen.

Dronning Mary og minister Lars Aagaard (M) gik i kantinen på deres besøg på en lokal skole i Brasilien. Her fik de en bid af den lovpligtige skolemad. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brasilianerne er nogle af de mest digitale i Sydamerika. Cirka 85 procent af befolkningen ejer en mobiltelefon.

Og helt ligesom i Danmark er brasilianske unge især aktive. I 2023 var 95 procent af børn og unge i Brasilien mellem 9 og 17 år på nettet.

Dronningen havde en snak med de unge om, hvordan sociale medier kan have en negativ indvirkning på den mentale trivsel, og hvordan man bør have en åben dialog om håndteringen af det.

- Hvordan er det, vi skaber et rum, hvor man kan føle sig tryg, og at man ved, at det man læser - eller som man har redskaber til at finde frem til - hvad der er forkert eller rigtigt, siger hun.

- Jeg synes bare, det er så vigtigt, at vi har en åben dialog om forbruget, og hvad det er, sociale medier er for en enhed. Og selvfølgelig også om vores mentale sundhed.

Danmark har de seneste år arbejdet sammen med et kontor under den brasilianske præsident.

Kontoret Secom har til opgave at sikre borgernes afgang til information. Det skal også bekæmpe misinformation og formulere politikker, der kan fremme mediepluralisme og udvikle professionel journalistik.

Fredag var dronning Mary på besøg på skolen Centro Educacional do Lago (CEL) i Brasilia i Brasilien. Den er en af de få offentlige skoler i det føderale distrikt, der tilbyder tosproget fuldtidsundervisning på portugisisk og engelsk. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Heraf er flere af projekterne relateret til unge og medier blandt andet igennem erfaringsudveksling mellem journalister og medier fra Brasilien og de nordiske lande, heriblandt Danmark.

Fredagens skoleskema stod foruden rundkredssnakken om medieforbrug også på elevernes skolegang.

Skolen tilbyder over 50 forskellige ekstra uddannelsesaktiviteter. Herunder universitetsforberedelse, forberedelse til at få et job, kunst, sport og lederskab.

- De havde noget fantastisk på programmet, der handlede om at forstå diplomati. Hvordan man arbejder indenfor diplomati som en karriere.

Her var dronningen særlig begejstret for at høre om "girls takeover-days", hvor der er fokus på at bryde stereotyperne om mandlig dominans på området.

- Det var nogle virkelig kloge unge mennesker, så det var en fornøjelse, siger hun.

Inden det ringede til time, var dronningen forbi kantinen for at spise frokost med eleverne og få en bid af det nationale skolemadsprogram.

Dronning Mary hilste på nogle af de 500 elever, der går på skolen Centro Educacional do Lago i Brasilia i Brasilien. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er en af Brasiliens ældste offentlige politikker. Den blev iværksat i 1950’erne for at centralisere organisering og indkøb af skolemad.

Programmet voksede sidenhen i både efterspørgsel og succes i forhold til at reducere sult.

Derfor blev retten til skolemad af høj kvalitet for alle elever i den offentlige skole indskrevet i forfatningen fra 1988.

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, har fremhævet programmets afgørende rolle, i forbindelse med at Brasilien i 2014 blev fjernet fra verdenskortet over sult.

Særligt under coronapandemien voksede udfordringer med sult imidlertid igen. I begyndelsen af 2023 øgede den brasilianske regering finansieringen af skolemadsprogrammet til i alt omkring 6,75 milliarder danske kroner.

/ritzau/

Den digitale brasilianske ungdom

* Brasilianerne er nogle af de mest digitale i Sydamerika, og cirka 85 procent af befolkningen ejer en mobiltelefon.

* Blandt internetbrugere mellem 16 og 64 år bruger 97,5 procent sociale medier.

* I 2023 var 95 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år på nettet.

* Ifølge Brasiliens ungdomsundersøgelse fra 2021 har unge i landet generelt en mistro over for etablerede politiske institutioner.

* De foretrækker ifølge undersøgelsen at engagere sig i konkrete sager frem for politik generelt.

* De unge engagerer sig hovedsagligt i sager, der fremmes af digitale influencere, som de anser for at være apolitiske, mens de unge opfatter de traditionelle medier som partiske og derfor ikke helt troværdige, lød det i undersøgelsen.

Kilder: Udenrigsministeriet, GWI og Agencia Brasil.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu