Fænomenet bilfrie søndage lever stadig 50 år efter det blev indført

Mange enten husker eller har set de historiske billeder af børn, der leger på de øde gader i 1973 og '74.

Bilerne blev skiftet ud med hestevogne, og familier gik ture på landevejene i denne særlige periode i historien.

Den 25. november er det 50 år siden, at der blev indført bilfrie søndage i Danmark.

Dengang var det manglen på brændstof, der fik regeringen til at tvinge danskerne til ikke at køre bil om søndagen.

I dag prøver man stadig at begrænse kørslen med benzin- og dieselbiler, men af andre årsager end i 1973.

Nu er det de klima- og miljømæssige aspekter, der fylder.

Flere kommuner har de seneste år prøvet kræfter med det nu 50 år gamle fænomen "bilfrie søndage".

Blandt andet i Gladsaxe, Aarhus og på Nørrebro i København har man de seneste år opfordret borgerne til at lade bilen stå en hel søndag. Nørrebro har gjort det seks gange i alt.

Her er hele Nørrebrogade blevet spærret af i forlængelse af et halvmaraton, der foregår i byen.

Line Barfod (EL), der er teknik- og miljøborgmester i København, kalder de bilfrie søndage på Nørrebro for et "fantastisk" initiativ.

- Det er skønt at opleve, hvordan borgerne indtager Nørrebrogade og bruger den på en anden måde. Mit indtryk er, at folk er glade for at kunne opleve gaden blive brugt af mennesker og kunne bevæge sig frit omkring.

- Der er børn, der løber rundt og leger og maler med kridt på gaden. Der foregår simpelthen så mange ting på Nørrebrogade den dag. Det er skønt at opleve.

Hun fortæller, at de fra rådhuset gerne vil bidrage til at udbrede initiativet til andre dele af byen, men at der er nogle lovgivningsmæssige barrierer.

- Lovgivningen siger, at vi må ikke må afholde bilfri søndag, med mindre der er et andet arrangement, der i forvejen kræver, at man lukker en gade. Eksempelvis et halvmaraton, siger hun.

Det er blandt andet Nørrebro Lokaludvalg, der står for at afholde bilfri søndag. Her lægger de op til loppemarkeder, sæbekasseløb og quizzer på den bilfrie Nørrebrogade.

Debatten om bilfrie søndage foregår ikke kun i Danmark. I marts sidste år opfordrede Det Internationale Energiagentur (IEA) de store byer til at holde bilfrie søndage i forbindelse med den daværende energikrise.

I Frankrig har de også forsøgt sig med fænomenet på blandt andet Champs-Élysées med formål om at reducere luftforureningen.

Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM, som står for Forenede Danske Motorejere, peger dog på, at bilfrie søndage i vore dage mest af alt er en "symbolsk handling".

- De bilfrie søndage er mere en form for happening. De forandrer ikke noget i det store billede.

Han mener, at der for 50 år siden var et konkret formål med at indføre det.

- Men det er, som om politikere ikke rigtig kan blive enige om, hvad formålet er med det i dag.

- Nogen siger trængsel og signalerer, hvordan det vil være at have en dag uden biler på vejene. Andre siger klima og CO2-udledning. Men, når elbilerne heller ikke må køre om søndagen, hvad er så pointen?

Torben Lund Kudsk peger på, at byplanlæggere har tendens til at tegne fremtidens by uden biler. Hvilket, ifølge ham, er i stor kontrast til, hvordan virkeligheden ser ud i dag.

- Vi skal huske på, at bilen står for omkring 80 procent af vores persontransport i Danmark, siger han.

Jeppe Rich, der er trafikforsker ved DTU, mener heller ikke, at bilfrie søndage er vejen frem.

I hvert fald ikke hvis det udelukkende gælder om at mindske CO2-udledningen.

- Det vil give store begrænsninger i mange folks tilgængelighed, og det vil være en stor omkostning for de mennesker. Omvendt vil CO2-effekten være begrænset.

- Der er mange både bedre og billigere måder at få en reduktion på.

Jeppe Rich peger på, at den umiddelbart nemmeste løsning vil være at skrue på benzin- og dieselafgifter.

- Det ville være den helt direkte måde at få en CO2-reduktion på, fordi det ved vi virker.

- Vi har masser af modeller og undersøgelser, som viser, at når man hæver prisen på benzin, så går efterspørgslen ned, siger Jeppe Rich.

/ritzau/