Fire nedslag i danskernes sundhed

* Høj mistrivsel især blandt unge kvinder 

I undersøgelsen spørges "alt i alt hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?". Borgeren skal svare på en skala fra 0-10, hvor 10 er særdeles tilfreds.

Den voksne befolkning i Danmark opnår en gennemsnitlig score på 7,3 på skalaen, mens kvinder i aldersgruppen 16-24 år scorer lavest med et gennemsnit på 6,7.

De unge kvinder er også de mest stressede.

* Unge kvinder drikker mere alkohol

Fra 2010 til 2021 var der et jævnt fald i andelen, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, fra 24,6 procent til 15,7 procent, mens andelen er stort set uændret frem mod 2023 til 15,9 procent. 

Men samtidig er andelen af kvinder i aldersgruppen 16-24 år, der drikker mere end ti genstande om ugen, steget fra 2021 til 2023 fra 14 til 18,3 procent.

* Tobaksforbruget falder fortsat

I alt 11,7 procent af den voksne befolkning ryger dagligt. I 2010 gjaldt det 20,9 procent. Til gengæld viser andre undersøgelser, at forbruget af andre nikotinprodukter stiger.

* Færre er ensomme

Lidt færre er ensomme end ved den seneste undersøgelse fra 2021. Andelen med tegn på ensomhed i befolkningen faldt fra 12,4 procent til 9,6 procent.

Det hænger formentligt sammen med, at den seneste undersøgelse var påvirket af coronapandemiens nedlukning.

Kilde: "Danskernes Sundhed 2023", Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

/ritzau/

Rygning

Der ses en tydelig sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. Andelen falder overordnet set med stigende uddannelsesniveau. Således er andelen 10,4 procent blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau og 1,2 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Der ses en markant højere forekomst af personer, der ryger dagligt, blandt arbejdsløse (23,0 %), førtidspensionister (27,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (15,0 %) end blandt beskæftigede (11,1 %).

Kost

Der ses en tydelig sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der har et usundt kostmønster, hvor andelen falder med stigende uddannelsesniveau. Således falder andelen fra 30,5 % blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 7,2 % blandt personer med en lang videregående uddannelse

Usund kost defineres i denne sammenhæng som et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt.

Gruppen er kendetegnet ved, at den følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er et stort behov for forbedringer af kostvanerne.

/ritzau/