Forsker vil med kunstig intelligens overvåge danske flagermus

De er små, flyver hurtigt, og så er de mest aktive i de mørke timer. Det gør det svært at studere flagermus i det fri og finde ud af, hvor de holder til.

Men med kunstig intelligens og lydoptagelser kan det blive nemmere.

Det viser ny dansk forskning, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Håbet er, at metoden med kunstig intelligens kan betyde bedre beskyttelse af flagermus og andre truede dyr i Danmark, siger Jeppe Have Rasmussen.

Han er biolog og postdoc på Københavns Universitet og er en af forskerne bag artiklen i Science.

- Man har i lang tid brugt lyde til at artsbestemme dyr og få indsigt i deres levevis. Vi har fundet ud af, at man kan gøre det ved hjælp af kunstig intelligens, og at det fungerer rigtigt godt.

- I miljøer, hvor det er svært at observere dyr visuelt, er det oplagt at bruge lyd i stedet. Det kan være under vandet, om natten eller for eksempel i en regnskov, hvor planterne vokser tæt, siger forskeren.

Metoden går ud på at træne kunstig intelligens, også kendt som AI, til at genkende dyrs lyde.

Derefter kan teknologien gennem lydoptagelser fra naturen tegne et billede af, hvilke dyr der opholder sig i et bestemt miljø. Det er langt mindre indgribende over for dyrene, end hvis man eksempelvis sætter sendere på dem.

Jeppe Have Rasmussen har blandt andet overvåget hawaiianske munkesæler, som der menes kun at være 140 tilbage af i verden.

Som det næste vil han bruge metoden til at undersøge lyde fra flagermus i Danmark, hvoraf flere arter er rødlistede - truede eller sårbare.

For begge dyr gælder det, at det kan være svært for mennesker at observere dem.

Med en større viden om de vilde dyrs levesteder vil man mere målrettet kunne beskytte dem, siger Jacob Fjalland, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

- Traditionelt set har det været et meget omfattende arbejde at overvåge udviklingen af biodiversiteten i et område. Det har krævet, at folk skulle være ude i felten længe ad gangen.

- Med kunstig intelligens kan vi få meget mere at vide og til en lavere pris. Det vil revolutionere, hvordan vi overvåger biodiversitet, siger han.

Jacob Fjalland understreger, at AI-teknologierne på området, der også gør brug af billeder og DNA, er nye og stadig har "børnesygdomme".

Men han er ikke i tvivl om, at de vil være til stor hjælp, når det kommer til at udpege, hvilke naturområder der er vigtigst at bevare.

Sådan lyder det også fra Naturfredningsforeningen. Seniorrådgiver for naturpolitik og artsforvaltning Bo Håkansson tilføjer dog, at mangel på viden blot er én af udfordringerne for biodiversiteten.

- Det helt grundlæggende problem for de truede arter i Danmark er mangel på levesteder og sammenhæng mellem levesteder. De enkelte habitater ligger som øer i et hav af byarealer og landbrug, så dyrene kan ikke flytte sig, siger han.

Samtidig er der for en del af de rødlistede arter ikke nogen juridisk forpligtelse til at beskytte dem, tilføjer Bo Håkansson.

Rødlisten vurderer risikoen for udryddelse af arter. Over 4000 danske arter er rødlistede.

/ritzau/