Gymnasieelever skal eksperimentere mere i science-timerne

Forestil dig, at du arbejder på en dessertfabrik, hvor du skal udvikle en dessert til et nyt marked.

Kravene er, at desserten skal være en chokolademousse, som ikke må indeholde æg, og så skal den være salgbar i almindelige supermarkeder.

Sådan en type opgave kan en kemiklasse i gymnasiet få stillet, når de i fremtiden skal undervises efter en ny metode kaldet "engineering".

I 2018 blev undervisningsmetoden indført i de danske folkeskoler. Og nu skal metoden også afprøves på 25 gymnasier forskellige steder i landet i de næste fire år.

Undervisningsmetoden i folkeskolerne har nemlig vist sig at virke efter hensigten, lyder det fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Vores evaluering peger på, at brugen af engineering-metoden i folkeskolerne har haft en positiv betydning for eleverne, siger chefanalytiker ved Vive Martin Foldager Hindsholm, der arbejder med analyser og evalueringer på skoleområdet.

- Blandt andet ser engineering-metoden ud til at styrke elevernes motivation og interesse for science samt deres almene dannelse inden for science, siger han.

Undervisningsformen har til formål at fremme elevernes læring og løfte det faglige niveau i STEM-fagene. Det dækker over Science, Technology, Engineering og Mathematics.

Og det er også derfor, at Vesthimmerlands Gymnasium har valgt at deltage i projektet.

- Samfundet har brug for mange flere med STEM-kompetencer, og de naturvidenskabelige fag har lidt et dårligt image blandt de unge.

- Derfor kan "engineering" være med til at motivere de unge, fordi de får mulighed for at bruge deres kreative sans og arbejde med virkelighedsnære problemstillinger og cases i stedet for kun at bruge fagbøgerne, siger rektor Jette Rygård.

I den anden ende af landet oplever gymnasielærer Line Søndergaard Kallerup på Virum Gymnasium også, at eleverne er mere motiveret, efter at hun er begyndt at bruge metoden i sin undervisning.

Men samtidig kan hun også mærke, at metoden virker bedre på nogle elever end på andre.

- Den elev, der har en mere eksperimenterende tilgang til at lære ting, bliver i højere grad tilgodeset, frem for de elever, som bedst kan lide at få at vide, hvad de skal gøre.

- For dem kan det være lidt ubehageligt. Så de skal nogle gange have en lidt større sikkerhed, siger Line Søndergaard Kallerup.

Af den årsag er det heller ikke meningen, at metoden skal anvendes i alle undervisningstimer.

Det fortæller Ghita Wolf Andreasen, der er direktør i foreningen Engineer the Future, som er ansvarlig for projektet.

- Det er ikke en metode, som skal bruges i alle naturvidenskabelige timer.

- Men det er et blandt flere redskaber, som underviserne kan bruge for at motivere flere elever og samlet set tilgodese alle elever i undervisningen, siger Ghita Wolf Andreasen.

Det vigtigste for hende er, at flere gymnasieelever bliver interesseret i den naturvidenskabelige undervisning.

Engineering-metoden stammer fra USA. Derfor har Engineer the Future udviklet metoden for at få den til at passe til det danske skolesystem.

- Vi kan ikke bare tage en metode fra USA og bruge den i Danmark. Og derfor er vi i gang med at udvikle en dansk metode, siger Ghita Wolf Andreasen.

Det sker, efter at Engineer the Future har fået en fondsbevilling på næsten 18 millioner kroner til projektet på gymnasierne.

Og det er blandt andet det, fondsbevillingen vil blive brugt til.

- Størstedelen af midlerne går til at udvikle metoden, undervise lærerne og til delvist at frikøbe lærerne fra undervisningen, fortæller Ghita Wolf Andreasen.

Fondsbevillingen kommer fra Villum Fonden, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

/ritzau/