Havnaturfonden bruger 100 millioner på historisk indsats for havmiljø

Iltsvind, intensivt fiskeri og forurening har fået de kystnære danske farvande til at gispe efter vejret.

Den nye Havnaturfond skal frem mod 2030 genoprette havnatur for 500 millioner kroner som den største genopretningsindsats til havs nogensinde.

100 millioner kroner skal ud og arbejde i år. Partierne bag fonden, som udover SVM-regeringen tæller De Radikale, SF, Enhedslisten og De Konservative, er nu enige om hvor.

Miljøstyrelsen åbner en ansøgningspulje på 29 millioner kroner, hvor kommunerne kan ansøge om midler til at genoprette havnatur ud for deres kyster.

Der bliver fokus på Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt - områder der har et særligt behov for genopretning af havnatur.

Der afsættes desuden 19 millioner kroner til at genoprette store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt for at genskabe leve- og fødeområder for en lang række fiskearter

Stenrevene er de seneste 100 år fisket op for at lave havnemoler, mens havets dyr mistede vigtige levesteder.

- Vi har i alt for lang tid udelukkende udnyttet og presset havets ressourcer. Nu giver vi tilbage. Havnaturfonden kommer til at bidrage til den mest omfattende genopretning af det danske hav, som vi hidtil har set, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

I 2024 igangsatte Tænketanken Hav et projekt med udplantning af ålegræs rundt i landet. Ålegræsset er hjemsted for et rigt liv af fisk, snegle, muslinger og krebsdyr og opvækstområde for fiskeyngel.

Det afsættes der yderligere fire millioner kroner til.

30 millioner kroner går til at sikre større viden om, hvordan havbunden reelt ser ud, hvor der er behov for naturgenopretning, og hvilken effekt naturgenopretningsindsatserne har.

En tidligere kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2024 i Storebælt udbredes nu til Sejerø Bugt, Sydfynske Øhav, Samsø Bælt, Lillebælt, Sjællands nord- og sydkyst samt Møn.

Undersøgelser af sameksistensen mellem havvindmøller og havnatur går der tre millioner kroner til.

Endelig er der 15 millioner kroner til at digitalisere havmiljødata.

Natur- og miljøpolitisk rådgiver Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening er medlem af det rådgivende udvalg for Havnaturfonden. Ifølge hende er de mange millioner til kortlægning og digitalisering langtfra spildt.

- Det er utroligt vigtigt, at vi her fra starten også indsamler digitale data, som alle kan trække på.

- Når man laver et stenrev, er det vigtigt at vide, om der rent faktisk kommer flere fisk, eller om man bare flytter fisk fra andre områder, fordi det er rart for dem at stå over et stenrev, siger hun.

Hun mener også, at mere viden er et vigtigt skridt på vejen.

- Så også politikerne får en forståelse for, at vi ikke kan blive ved med at overudnytte vores hårdt ramte havområder, som den seneste sommers massive iltsvind jo igen viste.

Ditte Mandøe Andreasen fra Tænketanken Hav er som faglig programchef for genopretning og klima helt enig. Hun peger på en udbredt mangel på viden om virkningen af de tiltag, der tidligere er lavet til gavn for havet.

Hun kalder Havnaturfonden en milepæl for det pressede havmiljø. Men hun erkender, at det ikke bare er et hurtigt fix af årtiers problemer, hvor der er brug for en bred vifte af indsatser.

- Det er utroligt vigtigt, at Havnaturfonden går hånd i hånd med en massiv indsats for at reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget og nedbringe miljøpåvirkningerne fra bundtrawl i fiskeriet, siger hun.

- Aftalen om den grønne trepart skal også føres ud i livet, og der skal sættes ambitiøse mål for fremtidens fiskeri. Men Havmiljøfonden en vigtig brik i det store puslespil.

/ritzau/