Hun var den første kvindelige partiformand

Mimi Jakobsen skulle aldrig ind i politik. Men hun blev suget ind af sin far, Erhard Jakobsen, som hun til at starte med stod i skyggen af. Siden stod han i skyggen af hende.

Således blev hun den første kvindelige partiformand i Danmark, mangeårig minister i blå og røde regeringer og senere generalsekretær i Red Barnet.

- Jeg skal aldrig ind i politik, og hvis min mand melder sig ind i en vælgerforening, så er jeg skredet, sagde Mimi som 18-årig til et ugeblad.

Det var ikke hendes forudsigelser, den rapkæftede politiker blev kendt for, men snarere hendes humor og ordentlighed, selv om det til tider kostede hende dyrt. Søndag fylder hun 75 år.

Hun blandede det private og det politiske og har blottet sin sygdom og ar på sjælen i offentligheden.

Hun gav noget af sig selv og blev en, som vælgerne kunne spejle sig i og forstå.

I sine bramfri erindringsbøger beskriver hun, at hendes mor kritiserede, og hendes far roste. Det gjorde hende rodløs og søgende, og fars pige kæmpede i sin ungdom med lav selvtillid.

Hun formåede at gemme det væk i sit store engagement som politiker, partiformand og periodevis eneforsørger.

I 1967 blev hun student fra gymnasiet i Gladsaxe, hvor hendes far var mangeårig borgmester. Hun sad selv i byrådet og kom ind i Folketinget i 1974 og blev en populær kulturminister som 34-årig.

I 1989 blev hun formand for Centrum-Demokraterne, som hendes far havde stiftet i 1973.

Under hans ledelse pegede partiet på en blå regering, hvor hun også havde ministerpost. Men i 1988 smed den konservative Poul Schlüter CD og Kristeligt Folkeparti ud af regeringen.

Han ville have De Radikale med i regeringen for at bryde Folketingets røde flertal bag de danske fodnoter i Nato.

Det tilgav Mimi Jakobsen ham aldrig.

I 1990 krævede hun Tamil-sagen undersøgt, da den daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen (K), på tv hævdede, at CD havde støttet begrænsningen af tamilernes ret til at få asylsager behandlet.

Da Schlüter-regeringen gik af efter Tamil-sagen, slog Mimi Jakobsen til og pegede på en rød regering, hvor hun endte som erhvervsminister.

Tre år efter forlod CD i 1996 regeringen i protest mod en rød finanslov med SF.

Et bid fra en skovflåt gjorde hende i slutningen af 1990'erne så syg, at hun var sygemeldt i en længere periode.

Hun opnåede ikke genvalg i 2001, hvor hun nægtede at gøre det til et udlændingevalg, hvilket Anders Fogh Rasmussen (V) vandt på.

Forinden var hun blevet formand for Red Barnet, hvor hun var i 15 år.

Hun kan se tilbage på et travlt liv, der også sommetider har været for travlt, men hun evnede at gøre sig fri af skyggerne og at ville noget i en tid, hvor mænd bestemte.

/ritzau/