Hver fjerde kom ikke ind på ønskestudiet

Det er på alle måder rekordernes år for de videregående uddannelser: Der var et rekordhøjt antal ansøgere i 2014, karakterkravene var rekordhøje, rekordmange kom ind - og rekordmange fik onsdag et kedeligt brev om, at de er blevet afvist på deres foretrukne studium.

Mens 64.397 blev optaget på favoritstudiet, blev 21.412 unge mennesker afvist, svarende til hver fjerde.

De har fået nej, fordi deres karaktergennemsnit ikke er godt nok, eller også opfylder de ikke adgangskravene. Og nogle har af den ene eller anden grund trukket deres ansøgning tilbage.

Antallet af afviste er ny rekord, men det hænger uløseligt sammen med, at flere end nogensinde før har søgt ind på uddannelserne.

De mange afslag er en falliterklæring og skyldes store besparelser, som presser uddannelsesanstalter til at stoppe optaget for ikke at sænke kvaliteten yderligere, mener Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

- Det er en ærgerlig, men forståelig beslutning, når mange uddannelsesinstitutioner vælger at sige, at de simpelthen ikke har råd til at øge optaget. Når universiteterne har 18 procent færre midler til rådighed per studerende i år, end de havde i 2011, da regeringen trådte til, så betyder det, at de ikke har råd til at bygge flere lokaler og ansætte nye undervisere og hermed sikre kvaliteten, siger han.

På ét studium, International Business på CBS (Handelshøjskolen), skulle man have højere gennemsnit end karakterskalaens højeste trin for at komme ind, nemlig 12,1. Det kan kun lade sig gøre ved at bruge den bonus, som giver mulighed for at pumpe gennemsnittet op - hvis man i gymnasiet har haft flere valgfag på højniveau eller påbegynder uddannelsen senest to år efter studentereksamen.

Bonusordningerne giver samlet mulighed for at nå et gennemsnit på 13,7, og de er med til at skærpe adgangskravene og øge presset på de studerende, siger Pernille Kindtler, fungerende områdeleder på Vejledning og Optagelse på Københavns Universitet.

Ét ekstra gymnasiefag på A-niveau giver mulighed for at gange gennemsnittet med 1,03. Med to ekstra højniveaufag kan snittet ganges med 1,06. Den anden mulighed er at starte tidligt på en videregående uddannelse.

- Det er selvfølgelig med til at presse kvotienter opad, da langt de fleste unge søger inden for to år efter studentereksamen og derved kan gange deres gennemsnit med 1,08, siger hun.

Bonussen øger presset for at finde den rigtige uddannelse relativt hurtigt, tilføjer Pernille Kindtler.

- Hvis du senere finder ud af, at du er på den forkerte uddannelse og gerne vil skifte over på en anden, kan du ikke længere tage hurtigstartsbonussen med dig, hvis der på det tidspunkt er gået mere end to år, fra du blev student, siger hun.

De afviste behøver dog ikke vente endnu et år på at søge igen.

Mere end 400 uddannelser - svarende til 45 procent - har stadig ledige studiepladser, og derfor opfordrer uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen de unge til at tænke sig ekstra om.