I Norddjurs går hver tredje erhvervsvejen - i Gentofte hver tyvende

Forskellen er til at tage at føle på, hvad angår unges valg af en erhvervsuddannelse, alt efter hvilken landsdel de kommer fra.

Det er næsten som to forskellige verdener.

I de nordsjællandske kommuner Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk var det omkring fem procent af de unge, der i år søgte ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

I Norddjurs, Langeland og Kalundborg Kommuner var det mere end hver tredje, der valgte den erhvervsfaglige retning.

Det viser en opgørelse fra Dansk Industri (DI).

- For en del unge er det måske lidt ukendt land, hvad det egentlig vil sige at arbejde som faglært og tage en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip, der er vicedirektør i erhvervsorganisationen.

For at få flere unge til at blive faglærte præsenterede regeringen tidligere i oktober sin plan for en reformering af uddannelsessystemet.

Heriblandt den nye gymnasieuddannelse, epx, der er erhvervs- og professionsrettet.

Tanken er, at flere skal gå på epx, inden de tager en erhvervsuddannelse. Derfor skal der indføres en optagelsessamtale, hvis man vil søge direkte ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Tanken er altså at stille flere krav til at komme direkte ind på en erhvervsuddannelse.

Signe Tychsen Philip er bekymret for, at den nye optagelsessamtale vil få færre til at søge direkte mod en faglært uddannelse, selv om den unge ønsker det.

- Det kan blive en snubletråd for nogle unge, der ellers gerne vil vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Særligt de steder i landet hvor mange unge faktisk gerne vil vælge den retning med det samme, siger Signe Tychsen Philip.

DI er bekymret for, at det for nogle vil føles som om, at døren bliver lukket til at gå direkte videre til en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

- Det vil kunne udfordre det ellers gode mønster, der ses de steder i landet, hvor mere end hver tredje vælger erhvervsretningen, siger Signe Tychsen Philip.

Hun forventer, at flere unge, som i dag ville gå direkte til en erhvervsuddannelse, formentlig vil gå via epx-gymnasiet fremover.

Det vil få en markant betydning i de dele af landet, hvor en del vælger en erhvervsuddannelse.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College, giver det mening, at regeringen ”gennemgribende” vil pille ved uddannelserne i håbet om at få flere faglærte i fremtiden.

- Men udfordringen ved den nationale epx er, at det formentlig vil have en forskellig effekt, fordi områderne i landet adskiller sig, som de gør, siger han.

For at få flere til at vælge erhvervsretningen kræver det, at det faglærte i højere grad bliver en del af folkeskolens dannelsespakke, mener Andreas Rasch-Christensen.

- Der er brug for flere faglærte. Den faglighed skal vægte lige så meget i folkeskolen, som det at kunne analysere et digt, siger han.

Regeringen ønsker, at elever kan begynde på den nye epx i skoleåret 2030. Forventningen er, at 35 til 40 procent vil vælge linjen.

/ritzau/