Danske jødiske børn blev ofte "gemt" hos familier i Danmark, mens deres forældre flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig, viser nyt forskningsprojekt.
Mens jødiske forældre ofte flygtede til Sverige i fiskekuttere i ly af nattemørket, efterlod de ofte deres børn tilbage i Danmark under Anden Verdenskrig. Børnene blev "gemt" hos danske familier, skriver Politiken.
- Vi troede, at det drejede sig om enkeltstående tilfælde. Men vi har en liste nu på 60 børn, og jeg tror, der kan være det dobbelte eller det tredobbelte antal. Der er så mange, at vi må sige, at det er et historisk fænomen, siger Sofie Lene Bak til avisen. Hun er historiker på Dansk Jødisk Museum og har indsamlet de "gemte" børns historier i et nyt forskningsprojekt.
Børnene kom til at bo hos ikke-jødisk familie eller hos helt fremmede mennesker - i nogle tilfælde måtte forældrene forlade landet uden at vide, hvor deres børn kom hen.
Historiker Claus Bryld, som har beskæftiget sig indgående med besættelsen, er overrasket over, at så mange jødiske børn blev gemt:
- Det er betydelig flere end forventet. Normalt hører vi om børn, som kom med deres forældre til Sverige - men det er jo ikke ulogisk. Det kan have været mere sikkert for børnene, og vi ved, at der var en risiko forbundet med at sejle til Sverige, siger Claus Bryld, professor på Roskilde Universitetscenter til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker