Miljøvismænd: Styrk naturindsatsen i skove

Hidtil har indsatsen for at bevare udsatte arter især været rettet mod agerlandet og den åbne natur. Men det er ikke nok alene at bruge pengene i de såkaldte Natura 2000-områder - det er mere omkostningseffektivt at beskytte dyr og planter i skovene.

Det fremgår af en ny analyse fra Det Miljøøkonomiske Råd, lavet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet.

Den peger på, at skove er centrale for den biologiske mangfoldighed, og at de arter, som lever i agerlandet, også findes i skovene og den åbne natur.

EU's Natura 2000-områder er et transeuropæisk netværk af bevaringsværdig natur, som medlemslandene er forpligtet til at passe på. Områderne er udpeget, fordi de er vigtige levesteder for sårbare planter eller dyr.

Men kun en femtedel af de skove i Danmark, som ifølge miljøvismændenes analyse er væsentlige for at beskytte alle arter, er med i Natura 2000-netværket. Analysen hviler på oplysninger om udbredelsen af 900 landlevende arter, hvoraf knap 200 er truede.

Vismændene foreslår at omlægge løvskov til urørt skov uden skovdrift. Samtidig skal der laves åbne rydninger ved at fjerne dele af nåleskoven.

Levevilkårene for dyr og planter skal ifølge analysen i alt forbedres i 47.000 ha skov (470 kvadratkilometer), svarende til cirka ni procent af skovarealet.

Den samfundsøkonomiske omkostning ved at beskytte levesteder for de omhandlede 900 arter i et netværk af naturområder skønnes til omkring 0,8 milliard kroner om året.

Udgiften ved at gøre en indsats i skoven er kun knap 15 procent heraf - selv om indsatsen i skov isoleret set beskytter mere end halvdelen af arterne.

"Det er derfor meget vigtigt at inddrage skovarealer i en samlet plan for at beskytte arterne i Danmark", konkluderer miljøvismændene.

/ritzau/

Det kan bedre betale sig at bruge penge på naturbeskyttelse i skovene end i det dyrkede agerlands hegn, skel og vandhuller. Det mener "miljøvismændene".

Offentliggjort Sidst opdateret