Ny bog angriber digerne på Lolland-Falster

Har borgerne på Lolland-Falster ikke ret til at få beskyttet deres ejendom mod kommende naturkatastrofer?
Ikke nødvendigvis, hvis man læser det provokerende budskab i en ny bog med titlen "Tordenregn - Danmarks fremtid i en varmere verden".

Her skriver miljøjournalisten Michael Rothenborg på baggrund af oplysninger fra Kystdirektoratet følgende:
- På Lolland-Falster er huspriserne så lave, at det ikke samfundsøkonomisk vil kunne betale sig at forhøje alle digerne.
- Noget vrøvl, lyder det samstemmende fra de to formænd for digelagene på henholdsvis Lolland og Falster.
Således står det videre i bogen følgende:
- Skal man eksempelvis forhøje det 18 kilometer lange dige foran sommerhusene i Marielyst med en meter, vil det ifølge Kystdirektoratets vurdering formentlig koste omkring 60-70 millioner nutidskroner.

Formanden for Det falsterske Digelag, Søren Bjerregaard, svarer helt klart på bogens påstand:
- Regne kan de ikke være gode til. Diget på Falster beskytter værdier for fem milliarder kroner. Det er da store værdier, som det kan betale sig at beskytte.
- I området er der omkring 7.000 sommerhuse, og koster de i snit 600-700.000 kroner, hvilket er lavt sat, når man beløbet på de fem milliarder. Så store værdier vil det vel altid være værd at beskytte, siger Søren Bjerregaard.

Og hans kollega, Hans Christian Nørregaard, der er formand for Det lollandske Digelag, er fuldstændig enig. De 63 kilometers digesikring på Lolland skal selvfølgelig forhøjes, hvis vandet stiger i fremtiden:
- Over en tredjedel på Lolland betaler i dag digeskat. De kan ikke leve med et digebrud. Områderne vil blive oversvømmet med det samme, så derfor skal digerne naturligvis forhøjes, siger Hans Christian Nørregaard.

På Lolland fremhæver Hans Christian Nørregaard, at digerne ikke kun beskytter sommerhuse og andre ejendomme ved kysten - men at diget også beskytter for milliarder af kroner dyr landbrugsjord, der risikerer at blive værdiløs i tilfælde af digebrud.

Begge digeformænd efterlyser dog, at eksperter i ind- og udland samt den danske stat snart giver et bud på, hvor store fremtidens vandstigninger ventes at blive. For før kan digelagene jo ikke lægge sig fast på, hvor høje digerne skal være.

I Det falsterske Digelag fortæller formand Søren Bjerregaard dog, at man afventer udmeldinger i kølvandet på det kommende klimatopmøde i København.For faktisk ved laget ikke, hvordan og hvor meget diget skal forstærkes.
- Indtil videre er eksperterne jo heller ikke enige. Tidligere forventede man, at vandstanden ville stige 60 centimeter. Nu snakkes der om en meter. Og derudover ved vi ikke, hvor de svage punkter på diget er. Det kræver store undersøgelser - blandt andet af bølgerne, forklarer Søren Bjerregaard.

Og sådanne undersøgelser mener han ikke er digelagets opgave.
- Det må være den danske stat, der betaler for sådanne undersøgelser. Og bliver stigningerne så store, som det siges, må det også blive en samfundsopgave at beskytte områderne, mener Søren Bjerregaard.

I dag betaler den danske stat omkring 100 millioner kroner årligt for at beskytte områderne langs den jyske vestkyst, mens det i resten af landet er de lokale digelag, der betaler for sikringen.
Formanden for Det lollandske Digelag, efterlyser også, at staten snart melder ud hvor store stigninger, der venter i fremtiden.
- Ellers får vi svært ved at reagere. Ved mindre stigninger kan vi gøre det selv over en 20-årig periode, fordi vi er i gang. Men snakker vi om stigninger på en meter, vil vi ikke kunne løfte det selv. Med en årlig omsætning på fire millioner kroner, vil det ikke kunne lade sig gøre, fordi en forhøjelse af diget med en meter sikkert vil koste 150-200 millioner kroner, siger Hans Christian Nørregaard.

Han mener derfor, at løsningen er oplagt, hvis stigningerne bliver i den størrelse, som der beskrives i den nye bog:
- Så er det oplagt, at det er staten, der betaler, siger Hans Christian Nørregaard.