Ny skatteaftale rammer alle med arbejdsindkomst: Det skal du vide

Kort før årsskiftet indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en skattereform, som får betydning for alle, der har en arbejdsindkomst. De vil nemlig snart få flere penge udbetalt af deres løn.

En af ændringerne er, at det såkaldte beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet.

- Hvor meget det forhøjede beskæftigelsesfradrag får af betydning for den enkeltes økonomi, afhænger af, hvem man er, siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i pensionsselskabet Danica Pension.

Beskæftigelsesfradraget er en skatterabat, som man får automatisk, hvis man er i arbejde.

Når fradraget bliver hævet, betaler man mindre i skat. Og det betyder, at der kommer flere penge ind på lønkontoen.

- Mere end tre millioner får mere ud af at gå på arbejde. Hvis man er enlig forsørger, får man endnu mere ud af det, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da skattereformen blev præsenteret i december.

Det gældende beskæftigelsesfradrag er på 10,65 procent af arbejdsindkomsten, og der er et maksimalt fradrag på 44.800 kroner.

Allerede fra næste år bliver både satsen og det maksimale fradrag hævet til henholdsvis 12,30 procent og 51.700 kroner, ifølge Finansministeriet.

- Men når ændringerne er fuldt indfaset i 2026, er beskæftigelsesfradraget hævet til 12,75 procent, og det maksimale fradrag til 56.200 kroner, siger Mads Moberg Reumert.

Enlige forsørgere har et ekstra beskæftigelsesfradrag, som også bliver hævet. De ender derfor med at få endnu mere ud af ændringerne.

En lønmodtager med en årlig indkomst på 400.000 kroner har udsigt til at få op mod 2200 kroner mere i hånden om året, mens en enlig forsørger med samme arbejdsindkomst vil få 7500 kroner. Det viser et forsimplet regneeksempel, som Danica Pension har lavet til Ritzau.

- Ældre, der arbejder det første eller andet år, efter at de har nået folkepensionsalderen, får den største gevinst af skatteaftalen, siger Mads Moberg Reumert.

- De får nemlig ud over ændringerne i indkomstskat også gevinst af forhøjede skattefrie seniorpræmier, men det forudsætter et årligt arbejdsomfang på mindst 1560 timer.

Den skattefrie seniorpræmie ved arbejde det første år efter folkepensionsalderen hæves fra 45.415 kroner til 59.000 kroner i 2029. Og for arbejde det andet år hæves den fra 27.033 kroner til 35.000 kroner.

En anden ændring i skatteaftalen er, at topskattegrænsen forhøjes fra omkring 618.000 kroner til 750.000 kroner.

Hvis man har en indkomst i det interval, vil den nuværende topskat på 15 procent derfor blive erstattet med en mellemskat på 7,50 procent i 2026.

Mads Moberg Reumert peger på, at ændringen har afgørende betydning for pensionsopsparingen for dem, der tjener mellem 618.000 og 750.000 kroner om året.

- Fordi man får skattefradrag for indbetalinger til pension, ender man reelt med at betale omkring 48 procent af det indbetalte, siger han.

Men når den nuværende topskattesats på 15 procent bliver erstattet med en mellemskat på 7,50 procent, vil man med ovenstående indkomst selv skulle betale 7,5 procentpoint mere.

- Der er altså en stor stigning i, hvor meget man selv skal betale for at øge sin pensionsopsparing. I år og næste år kan man overveje at indbetale mere til sin pension og udnytte de fordele, der er, inden ændringerne træder i kraft, siger Mads Moberg Reumert.

Fra politisk side er formålet med ændringerne i personskat at gøre det mere attraktivt at arbejde. Hvis man ikke har en arbejdsindkomst, har man derfor ikke udsigt til at få forbedret sin økonomi.

/ritzau fokus/