Pænt goddag: Sådan skal du gøre for at få et godt naboskab

Et godt naboskab har stor betydning for vores trivsel og liv, forklarer konfliktmægler Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning. - Det skal plejes, og når det bliver udfordret, har det konsekvenser for vores trivsel, siger han. (Arkivfoto). Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Et dårligt naboskab kan ende med en flytning. For at opbygge en god relation skal begge parter huske at række ud.

Offentliggjort

En uklippet hæk, grillos, der hænger over din have, og fester, som varer til langt ud på natten.

Der kan hurtigt opstå gnidninger mellem dig og din nabo. Det genkender man hos Parcelhusejernes Landsforening.

- Vi har rigtig mange problemstillinger med naboer, der for eksempel er sure over noget i grundejerforeningen, over hegnet til naboen, eller at naboen larmer, siger landsformand Allan Malskær og tilføjer:

- Hos nogle var dårligt naboskab den afgørende faktor for, at de flyttede.

Ønsker du at få et godt forhold til din nabo, er det bedst at forsøge at etablere det fra start.

Det kan helt lavpraktisk gøres ved, at du som tilflytter eller eksisterende nabo siger "pænt goddag" til den anden part, forklarer landsformanden.

- Man skal investere i et naboskab, og det er ikke sikkert, at det, man investerer, giver afkast med det samme. Men man skal være klar på, at man selv skal give noget for at have en god nabo.

- Nogle gange ser vi lejere, der flytter i hus og tror, at de er kommet til et område, hvor man kan larme og gøre det ene og det andet, siger Allan Malskær, der er landsformand for Parcelhusejernes Landsforening. (Arkivfoto). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

- Som tilflytter bør man finde ud af, hvad reglerne og normerne er i området, og afholder man en housewarming, er det en god idé at invitere naboerne. For begge parter er enormt nysgerrige på at lære hinanden at kende, siger Allan Malskær.

Du kan også gøre lidt forarbejde allerede inden. Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning opfordrer til, at du som tilflytter på forhånd undersøger, hvad det er for et sted, du flytter til.

- Man kan spørge: "Hvad gør I for fællesskabet, hvad har I af arrangementer, og hvad gør I, når I er uenige?".

- Jo mere, man har forholdt sig til, hvordan man gør i det område, man bor i, jo større sandsynlighed er der for, at man kan håndtere konflikterne på en god måde, hvis de kommer, siger han.

Ligesom landsformand Allan Malskær anbefaler konfliktmægleren, at der skabes en forbindelse.

- At gå ud og låne en kop sukker, speltmel eller værktøj hos naboen er altid en god idé, for så får man kontakt, talt sammen og fundet ud af, hvem hinanden er, siger Jesper Bastholm Munk.

Spørger man Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening, bør hverken du eller naboen holde jer tilbage med at prikke hinanden på skulderen, når I har planer, der kan komme til at genere den anden.

- Hvis man skal have håndværkere klokken syv om morgenen, og naboen sover længe, så er det vigtigt, at man oplyser, hvor lang tid det foregår. Og hvis man vil holde fest, så informer om det i god tid, siger han.

Derudover forklarer landsformanden, at nogle grundejerforeninger har anbefalinger om, hvordan man bør opføre sig - for eksempel på hvilket tidspunkt man bør køre affaldsbeholderen frem eller bør slå græsset.

/ritzau fokus/

FAKTA: Hvis der opstår problemer

* Vil du snakke med din nabo om en problemstilling - for eksempel at naboens børn larmer - er det vigtigt, at du tæller til ti og venter, til du selv er klar til at tage kontakt. Men du bør heller ikke vente for længe, så problemet optrappes.

* Når du tager kontakt, kan du sige, at der er noget, du gerne vil snakke om. Så kan I finde et tidspunkt, der passer begge parter.

* Under selve samtalen bør du holde dig på din egen banehalvdel og sige, hvad der er vigtigt for dig. Du bør også stille spørgsmål i stedet for at komme med anklager. Dermed starter du med at forsøge at forstå den anden og kan derefter bringe dine egne tanker i spil.

* Det er ikke sikkert, at dine egne behov og ønsker matcher naboens, men I kan forsøge at forhandle jer frem til en løsning.

Kilde: Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu