Regioner vil give alvorligt syge ret til dødssnak med læge

Der skal være større fokus på dødeligt syges sidste tid, mener Danske Regioner, der blandt andet foreslår, at der skal være mere snak om døden, og at flere skal have lov at dø trygt i eget hjem. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For få taler med sundhedspersonale om døden, mener regioner, der vil have brudt tabuet i sundhedsvæsenet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Alle, der har en livstruende sygdom, skal have ret til at få en samtale med en læge om døden.

Det mener Danske Regioner, der i et nyt udspil kommer med 15 fokuspunkter.

De kan ifølge regionerne være med til at forbedre den palliative indsats i sundhedsvæsenet, som fokuserer på patienternes sidste tid inden døden.

Ifølge regionerne bliver der i sundhedsvæsenet talt for lidt om netop døden. Det er et tabu, som skal brydes, mener Karin Friis Bach, der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- Døden er uafvendelig, og når man kan se, at det går den vej, er der nogle patienter, som har særlige ønsker.

- Der synes jeg, at vi i sundhedsvæsenet skal blive gode til at indrette os efter dem. Det kræver, at vi tager snakken og lytter til patienten, siger hun.

Regionerne arbejder for, at alle patienter med livstruende sygdom får ret til en snak om døden med deres praktiserende læge eller patientansvarlige læge.

Det samme skal gælde pårørende til personer, der er alvorligt syge.

Snakken kan blandt andet handle om, hvorvidt den syge ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop, hvad personen vil bruge den sidste tid på, eller hvor vedkommende ønsker at dø - hjemme eller på hospitalet.

- Det kan være ret voldsomt, når et genoplivningsforsøg bliver iværksat. Hvis patienten siger: "Jeg har alligevel ikke udsigt til at leve så længe efter, så det vil jeg gerne være fri for", så kan personalet lade patienten få en rolig afsked.

- Vi håber, det giver et mere værdigt forløb for den enkelte, hvor de bliver taget hensyn til patienten og de pårørende omkring, så det ikke bliver hovsa-løsninger og dårlige situationer, siger hun.

Der er ifølge Karin Friis Bach ikke tale om, at der skal tilføjes nye patientrettigheder, men derimod at der kommer en kulturændring i sundhedsvæsenet.

Det kan betyde, at nogle af de alvorligt syge lever lidt kortere, men den sidste tid kan blive bedre for den enkelte, vurderer Karin Friis Bach.

- Sundhedsvæsenet er der først og fremmest for at behandle, helbrede og hjælpe folk med at blive raske. Men engang imellem skal vi også være der for at hjælpe folk med at få en god afsked med livet, siger hun.

42 procent af danskerne dør på hospitalerne, men en undersøgelse har ifølge regionerne vist, at flere i stedet ønsker at dø hjemme. Det kan opleves mere trygt og kan give bedre mulighed for at have de pårørende tæt på sig.

Derfor et det også et mål for regionerne, at flere kan få lov at dø hjemme, hvor en del patienter føler sig mere trygge.

Få patienter taler med sundhedspersonale om døden. Danske Regioner vil bryde tabuet om døden, så flere får talt om, hvad de ønsker at få ud af deres sidste tid. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix