SKAL IKKE LÆNGERE BESTÅ DANSKPRØVE FØR ANSÆTTELSE
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Sprogkravene for sygeplejersker fra tredjelande lempes, så de ikke længere skal bestå en danskprøve.
Regeringen og Danske Regioner indgår aftale, som skal nedbringe ventetider på hospitaler. Blandt andet lempes sprogkrav for sygeplejersker fra tredjelande.
Det fremgår af aftalen for en akutplan for sundhedsvæsnet, som parterne er blevet enige om. Den er præsenteret torsdag.
Aftalen, hvor der er afsat to milliarder kroner frem til 2024, indebærer også, at det administrative arbejde begrænses i en periode.
Desuden vil regeringen fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.
Det skal give lægerne mulighed for at prioritere de mest syge patienter først.
- Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.
Lempelsen af sprogkravene betyder konkret, at disse skal ensrettes mere end hidtil.
Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med sprogkravene for sundhedspersoner fra EU- og EØS-lande. EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein.
Det betyder, at der ikke længere skal være lovkrav om at bestå en danskprøve inden en eventuel evalueringsansættelse.
En evalueringsansættelse er en ansættelse på minimum seks måneder på fuld tid. I den periode kan eksempelvis et sygehus vurdere den ansattes kompetencer og kommunikative evner.
Overordnet set har akutplanen tre målsætninger. Det siger Løhde på et pressemøde torsdag.
Ventelisterne skal ned selvsagt. Der skal være tre procent mere aktivitet, hvad operationer angår i år end sidste år. Det svarer ifølge Løhde til 10.000 nye hofter eller knæoperationer. Og patienternes udredningsret skal overholdes og være på niveauet som før coronapandemien.
Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), er glad for aftalen. Her er et element også, at flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter.
- Vi har lavet en rigtig god aftale, der vil være med til at få bragt ventetiden for patienterne ned. Vi vil blandt andet fortsætte arbejdet med en mere fair fordeling af vagterne blandt medarbejderne.
- Det er vigtigt for den vej, vi gerne vil i vores sundhedsvæsen. Det er også positivt, at det bliver nemmere at ansætte udenlandsk personale med de kompetencer, der er mest brug for, siger han.
Tidligere i februar indgik regeringen en delaftale i forbindelse med akutpakken. Det var med Danske Regioner og Sundhed Danmark, der er brancheforeningen for privathospitaler.
Den handlede blandt andet om, at privathospitaler fremover skal udføre flere behandlinger for det offentlige. Og at der skal være en rabatordning for det offentlige, når det sender patienter til det private.
Det skal være med til at nedbringe ventelisterne, ved at flere patienter kan behandles på privathospitaler og dermed frigive kapacitet i det offentlige.
/ritzau/
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen