Små huse og mikrolejligheder kan inspirere fremtidens boligformer

Højhuse med hundredvis af bittesmå lejligheder er ikke et usædvanligt syn i internationale storbyer som Tokyo, London og New York.

Men også i Danmark har mikroboligen gennem de seneste ti år gjort sit indtog i bybilledet. Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet.

Mette Mechlenborg fra instituttet Build på Aalborg Universitet er en af de to forskere, der står bag undersøgelsen.

- Det symboliserer et kæmpestort skift i vores måde at se på, hvad der er en god bolig, siger hun.

En mikrobolig betegnes typisk som en bolig på under 50 kvadratmeter - og som oftest består af et enkelt rum.

Ifølge rapporten er der omkring 10.000 mikroboliger i storbyerne - særligt i København - der er blevet bygget inden for de seneste fem år.

Her er der tale om lejlighedskomplekser med små lejligheder samt tilhørende fællesarealer.

Også fænomenet tiny houses - små selvbyggede huse på hjul - har fundet vej til Danmark.

Men da de flytbare boliger ikke fremgår af registerdata, er det sværere at kortlægge antallet - men de findes rundtomkring i den danske natur, fortæller forskeren.

Tendensen med mikroboliger kan blive essentiel, hvis vi vil løse fremtidige udfordringer som bæredygtighed, byudvikling og et presset boligmarked, mener Mette Mechlenborg.

- Vi ved fra forskning, at hvis vi skal leve mere bæredygtigt, så har det også betydning for, hvordan og hvor stort vi bor.

- Vi kan se, at jo flere kvadratmeter, vi har til rådighed, jo mere forbruger vi også, siger hun.

Ifølge rapporten er det særligt personer, der ønsker at leve mere bæredygtigt, træde ud af hamsterhjulet eller ønsker at leve anderledes end normen, der vælger en mikrobolig.

- I virkeligheden er mikroboliger defineret ved, at når man kompenserer for det lille areal, så får man noget uden for boligen.

- I byerne får man typisk adgang til byen og til fællesskab, mens du i et tiny house får adgang til natur, mobilitet og frihed, siger Mette Mechlenborg.

Selv om flere er hoppet på mikrobølgen, viser forskning ifølge Jesper Bo Jensen, der er direktør ved Fremforsk - Center for Fremtidsudvikling, at danske boligejere i fremtiden vil have flere kvadratmeter.

Sådan har tendensen på boligmarkedet set ud siden Anden Verdenskrig, fortæller han.

- Det er simpelthen på grund af velstandsudviklingen. Vi bliver rigere og rigere.

- Et gennemsnitligt parcelhus, der bliver bygget i dag, er over 200 kvadratmeter, og vi bruger 53 kvadratmeter per person i boligen, siger han.

Han tilføjer, at der dog blandt yngre generationer især er en tendens til, at man gerne vil slippe uden alt for meget gæld - faktisk helst helt uden - og være fri og uafhængig.

- Men det er altså et lille segment, en lille gruppe af unge mennesker, der har det sådan, siger Jesper Bo Jepsen.

Mette Mechlenborg forklarer, at tendensen med mikroboliger er til en meget specifik målgruppe. Derfor regner hun ikke med, at alle kommer til at bo småt.

- Jeg tror først og fremmest, at vi skal se tendensen som et udtryk for, at nogen eksperimenterer med en anden måde at bo på.

- Vi kan så måske lære af deres erfaringer og oversætte det til de konventionelle boligformer, der er på boligmarkedet, siger hun.

Her fremhæver forskeren, hvordan kollektivet også rykkede til bolignormerne i 1970'erne og 80'erne.

- Mikroboligtendensen gør det socialt acceptabelt - måske ligefrem en smule hipt - at bo småt.

- Og det er jo en helt ny fortælling, end vi er vant til. Det behøver ikke være stort for at være godt. Det kan også være småt og være godt, siger Mette Mechlenborg.

/ritzau/

I fremtiden skal vi bo på 30 kvadratmeter - det mener Uffe, som har skabt et lille bæredygtigt hus