Socialpædagoger og håndværkere føler sig mest nedslidte på arbejde

Når danske lønmodtagere møder på arbejde, er der stor forskel på, hvor fysisk og psykisk nedslidte de selv føler sig.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

I undersøgelsen føler socialpædagoger sig mest psykisk nedslidte, mens tømrere og snedkere i størst grad mærker, at kroppen siger fra.

- Debatten om nedslidning har fyldt meget i Danmark. Men der er ikke blevet sat tal på, hvor mange af de beskæftigede der føler sig nedslidte, siger professor på NFA Lars L. Andersen, som står bag undersøgelsen.

- Derfor er det interessant at se på de forskellige jobgrupper og deres egen oplevelse af nedslidning.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvad der skal til, hvis flere skal kunne holde til og have lyst til at arbejde i længere tid, i takt med at folkepensionsalderen stiger.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 13.227 medarbejdere, der er 50 år eller derover.

Hver fjerde - 25 procent - af de adspurgte tømrere og snedkere har svaret, at de i høj eller meget høj grad føler sig fysisk nedslidte.

Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter ligger til gengæld lavt i undersøgelsen. Under en procent af dem har svaret, at de føler sig fysisk nedslidte.

- Det kan have noget at gøre med, at de er bedre til at holde kroppen i form. Der er en forventning til deres fysiske træning, siger Lars L. Andersen.

- En anden forklaring kan være, at der i de jobgrupper er en naturlig selektion, som gør, at man skifter job, før det bliver hårdt for kroppen.

Blandt socialpædagogerne er det 14 procent, der har svaret, at de føler sig psykisk nedslidte.

- I undersøgelsen ser vi, at følelsen af psykisk nedslidning er størst i de jobgrupper, der arbejder med mennesker.

- Der kan være høje følelsesmæssige krav, som er svære at ændre på, medmindre man får andre arbejdsopgaver. Men man kan stadig arbejde med indflydelse, anerkendelse, rolleklarhed og samarbejde, siger Lars L. Andersen.

Han peger på, at tallene viser, at der generelt er flere, som føler sig fysisk nedslidte i forhold til psykisk nedslidte.

- Vi ved, at den fysiske form og kapacitet generelt falder med alderen, siger han.

Tallene kommer ikke bag på næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Flemming H. Grønsund.

- Hvis man skal gøre noget ved problemet, er det rart at få bekræftet, at der rent faktisk er et problem, siger han.

Flere af de jobgrupper, hvor flest føler sig nedslidte i undersøgelsen, hører under FH.

Medarbejderens egen oplevelse af at føle sig nedslidt har betydning, mener han.

- Forskning viser, at folk bliver mere syge og trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis de føler sig nedslidte, siger Flemming H. Grønsund.

- Derfor er det helt afgørende, at man sætter tidligt og effektivt ind med forebyggelse.

Det er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Emilie Damm Klarskov enig i.

- Vi skal også huske de store forskelle, der er i oplevelsen af at være nedslidt, når vi snakker om vilkår og ordninger på arbejdsmarkedet, siger hun.

- Man skal nok også anerkende, at der er jobfunktioner, som er hårdere, og som man ikke kan holde til i et helt arbejdsliv.

AE har tidligere undersøgt konsekvenserne af arbejdsrelateret stress, der hvert år sænker det effektive arbejdsudbud med over 55.000 fuldtidsbeskæftigede.

- Vi kan se, at stress fører til, at man arbejder i færre timer eller trækker sig helt. Det har betydning for den enkelte medarbejder og samfundsøkonomien, siger hun.

Ifølge tal fra AE fører arbejdsrelateret stress til et velstandstab på knap 55 milliarder kroner årligt.

/ritzau/

Alle virksomheder have en stresspolitik, og lederne skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø