Stor forskel i kommunernes hjælp til traumeramte kvoteflygtninge

Kvoteflygtninge har ofte flere behandlingskrævende sygdomme med i bagagen, når de kommer til Danmark.

Det kan være alt fra tuberkulose til hiv eller hepatitis. Derfor skal kvoteflygtninge ifølge lovgivningen tilbydes en helbredsundersøgelse.

Flere har også ar på sjælen. Men det er ofte tilfældigheder, der afgør, om de får hjælp til deres traumer.

Det viser en undersøgelse af den helbredsmæssige modtagelse af kvoteflygtninge i Danmark. Den er udarbejdet af Center for Udsatte Flygtninge (DRC Dansk Flygtningehjælp) og forskere fra Aarhus Universitet.

For det er op til kommunerne selv, om den nye borger skal undersøges af egen læge eller på en af landets specialiserede klinikker.

Alle kvoteflygtninge, der er blevet undersøgt på en specialklinik i perioden for undersøgelsen, er blevet anbefalet en henvisning til traumeudredning. Det sker ikke i samme omfang blandt praktiserende læger.

Og det kan blive et problem, siger Mads Ted Drud-Jensen, der er seniorrådgiver ved Center for Udsatte Flygtninge og med i forskningsprojektet.

- Hvis traumerne ikke bliver adresseret relativt tidligt, så kan det få konsekvenser. Det kan både blive værre, men det kan også have konsekvenser i forhold til deres hverdag og integration, siger han.

Hanne Nødgaard er ledende overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital. Her har man undersøgt 40 af de 400 kvoteflygtninge, der er kommet til landet mellem december 2021 og foråret 2023.

Der er flere grunde til, at de på Indvandrermedicinsk Klinik oftere henviser til traumehjælp, forklarer Hanne Nødgaard.

Klinikkens læger har længere tid til undersøgelserne end de privatpraktiserende læger, de er vant til at kommunikere med tolk, og så har de en specialiseret faglighed.

- Vi har et helt andet kendskab til det generelle traumeniveau hos de her kvoteflygtninge, end en gennemsnitlig praktiserende læge i Kolding har. Det gør, at vi er mere opmærksomme på, at traumer kan have mange udtryksformer, siger Hanne Nødgaard.

Hun understreger, at der også kan tages blødere initiativer som familievejledning i brug, når kvoteflygtningene skal have bearbejdet deres traumer.

Hvis ikke de får hjælp, kan det få indflydelse på deres forsørgerrolle, hvis de har svært ved at arbejde og skal på offentlig forsørgelse. Men det kan også få stor betydning for deres forældrerolle.

- Hvis forældrene har svært ved at håndtere deres børn, fordi de har ptsd eller er udmattede og derfor mister deres temperament, så kan det have stor betydning for de næste generationer, siger Hanne Nødgaard.

Derfor burde alle kvoteflygtninge blive helbredsundersøgt på en specialklinik, da gruppen "har nogle helt særlige sundhedsproblemer", lyder det fra Nødgaard.

I dag er det kommunerne, der beslutter, hvem der skal undersøge den nytilkomne borger.

Og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil umiddelbart ikke stå i vejen, hvis flere kvoteflygtninge fremover skal forbi en specialklinik i stedet for egen læge.

PLO oplyser i et skriftligt svar, at man "er åben over for, at der ses nærmere på organiseringen af undersøgelser og indsatser til flygtninge. Og her kan specialiserede indvandrermedicinske klinikker muligvis godt spille en større rolle."

Engang skulle alle flygtninge tilbydes en helbredsundersøgelse. Nu gælder det kun kvoteflygtninge, men det er en skam, mener Mads Ted Drud-Jensen:

- Vi kan se i vores undersøgelse, at helbredsundersøgelserne giver en tryghed både blandt de kommunale medarbejdere og hos de nye borgere.

Både Mads Ted Drud-Jensen og Hanne Nødgaard understreger, at det hverken er den enkelte praktiserende læge eller kommunale medarbejders skyld, at det kan være tilfældigheder, der afgør, om kvoteflygtninge får den rette behandling.

I Kommunernes Landsforening forklarer chefkonsulent Sarah Gladher Lindsberg, at man i kommunerne gør alt for, at mennesker, der er flygtet fra krig, får hjælp.

Hun peger på, at med blot fire specialiserede klinikker i hele landet er kapacitet, afstand og transport vigtige parametre, der gør, at de praktiserende læger oftere bliver valgt til.

/ritzau/