Tosprogede småbørn kan tvinges hjemmefra

Børn fra indvandrerfamilier kan have det svært med de danske ord, når de begynder i 0. klasse. Derfor skal kommunerne sprogteste alle børn ned til to-års alderen, der passes hjemme.

Taler børnene ikke et alderssvarende dansk, skal de i institution 30 timer om ugen. Modsætter forældrene sig, kan kommunen trække i børnechecken.

- I dag ser vi desværre, at der kommer børn i skole, som er mere end to år bagefter sprogligt.

- Det er ikke tilfredsstillende, og derfor er der behov for, at vi får fat i børnene tidligere, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Trods mange forsøg på at udligne de faglige forskelle mellem tosprogede og etnisk danske børn, så har flere undersøgelser vist, at der fortsat er langt til målet.

Eksempelvis dokumenterer den seneste Pisa-undersøgelse, at 15-16-årige indvandrerelever i 2015 var cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til elever med dansk baggrund.

Hidtil har kommunerne sprogtestet alle treårige børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Fra 1. juli er loven ændret, så det kan ske fra to år, og desuden er kravet om antallet af ugentlige timer i daginstitution øget fra 15 til 30.

Mai Mercado understreger, at det i første omgang handler om ad frivillighedens vej at få forældrene til at forstå, at det er afgørende for børnenes fremtid, at de kan tale dansk.

- Men er der familier, som er genstridige og ikke ønsker, at deres børn skal lære det danske sprog, så har kommunen i sidste ende mulighed for at trække i børnepengene.

I Bupl, der organiserer pædagogerne, er formand Elisa Bergmann enig i, at jo tidligere et barn kommer i institution, jo større er chancen for, at det klarer sig godt. Men forældrene skal overbevises uden brug af økonomiske trusler.

- Vi er inde i en god udvikling, hvor ni ud af ti børn med anden etnisk baggrund er i et dagtilbud. Jeg er sikker på, at vi kan få den sidste gruppe forældre med, men det skal ske med gulerod og ikke pisk.

- De skal forstå, at det gavner barnet. Nu risikerer vi, at de oplever det som en straf, siger Elisa Bergmann.