Uligheden udjævner sig fra vugge til grav

Den økonomiske ulighed i det danske samfund vokser. Selvom landet stadig hører til et af de mest lige i verden, er forskellen mellem rig og fattig steget siden 1994. I øvrigt en udvikling, der kan genfindes i alle industrilande.

Men er det et problem, der er værd at beskæftige sig med? Det vil socialdemokratiske politikere i dag diskutere i et samråd i Folketinget med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

For nogle uger siden afviste han i et interview, at ulighed skulle være et problem i dansk sammenhæng. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Teknisk opgøres forskellene på rige og fattige ved den såkaldte ginikoefficient. Har alle borgere præcis samme indtægt og formue, er ginikoefficienten 0, og tjener og ejer en person det hele, er koefficienten 1. Ligheden i Danmark toppede først i 1990?erne, da koefficienten lå på 0,22. Siden er den steget til 0,28.

Stigningen er ifølge afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik et af to meget interessante tal i en rapport, som Det Økonomiske Råd, vismændene, offentliggjorde sidste efterår.
- Det andet interessante er, at de også har opgjort ginikoefficienten for en livsindkomst. Den er 14, det vil sige det halve af den officielle ginikoefficient. Over et helt liv er uligheden 0,14, og det er ikke noget katastrofalt tal, siger Niels Ploug.

Med andre ord udlignes uligheden fra vugge til grav, fordi man som ung og gammel ikke tjener særlig meget, men det gør man, mens man er på arbejdsmarkedet. Overførselsindkomster som dagpenge og kontanthjælp får man typisk også kun i en kortere del af sit liv, og det udlignes af de perioder, man er i job.

Niels Ploug er forfatter til en kommende bog om ulighed, og han ser nogle af de samme tendenser herhjemme som i resten af verden, nemlig at afstanden mellem de fattigste og de allerrigeste vokser. Udviklingen har bare ikke været nær så voldsom herhjemme som især i de angelsaksiske lande.

- Som arbejdet i ekspertudvalget om fattigdom også viste, er mellem 10.000 og 20.000 børn blevet ramt, fordi deres familier har fået en lavere indkomst.
- Vi ved fra anden forskning, at hvis man vokser op i familier med få ressourcer, kan det smitte af på de muligheder, man har senere i livet, men der er ingen grund til at overdramatisere det. Man kan med relativt få penge afhjælpe deres problemer, det er ikke noget, der ville koste mange milliarder kroner, siger Niels Ploug.

I den modsatte ende af spektret er de "superrige" stukket af fra resten af samfundet rent økonomisk, dog har udviklingen heller ikke her været så markant som i andre dele af verden.
Hvor en direktørløn i USA for eksempel er 100 gange højere end en industriarbejders, er den i Danmark 16 gange højere. Tilbage i 1980?erne var forskellen dog kun en faktor 7.