Undgå modregning: Det skal du vide om efterløn og seniorpension

Hvis man kan og overvejer at få efterløn eller tidlig pension, skal man være opmærksom på, at ydelsens størrelse kan blive påvirket af arbejdsindtægt og pensionsformue. Det forklarer privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen. (Arkivfoto). Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Hvis du har planer om at få efterløn, tidlig pension eller seniorpension, er der nogle regler, som er gode at kende for at undgå modregning i ydelserne.

Offentliggjort

Når folkepensionsalderen nærmer sig, vil det for de fleste betyde, at de skal planlægge, hvornår og hvordan de vil gå fra arbejdsmarkedet.

Hvis man har planer om at gøre brug af efterløn, tidlig pension eller seniorpension, er der nogle faldgruber, man bør være opmærksom på.

Det siger Camilla Schjølin Poulsen, som er privatøkonom i PFA.

- Hovedfokus bør være på, hvad man reelt ender med at modtage månedligt fra de enkelte ydelser. Indkomsten kan variere meget, fordi den også kan afhænge af formue og øvrige indtægter, siger hun.

- Derfor er det en god idé at sætte sig ind i reglerne, så man undgår ubehagelige overraskelser, såsom modregning i ydelsen.

Desuden kan man nå at reagere i tide, hvis det skulle blive nødvendigt.

Også cheføkonom hos Danica Pension Mads Moberg Reumert anbefaler, at man sætter sig ind i reglerne.

Hvis du har ret til efterløn og vælger at arbejde mellem efterløns- og folkepensionsalderen, kan du optjene ret til en skattefri præmie. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

- Det er blandt andet relevant at overveje, om man vil fortsætte med at arbejde, når man får efterløn, tidlig pension eller seniorpension, siger han.

Efterløn er en rettighed, som man har optjent gennem indbetalinger.

Tidlig pension - også kaldet Arne-pension - er en rettighed til dem, som har været længe på arbejdsmarkedet.

Seniorpension handler om helbred.

- Hvis ikke man har indbetalt til efterløn i mindst 30 år eller ikke har den nødvendige anciennitet på arbejdsmarkedet til tidlig pension, kan man stryge de to fra listen, siger Mads Moberg Reumert.

Men hvis man kan og overvejer at få efterløn eller tidlig pension, skal man være opmærksom på, at ydelsens størrelse kan blive påvirket af arbejdsindtægt og pensionsformue. Det forklarer Camilla Schjølin Poulsen.

- Derfor er det overordnede råd, at man undgår at give den fuld gas på sin pensionsopsparing, hvis man har planer om at få efterløn eller tidlig pension, siger hun.

- Man bør i stedet overveje fri opsparing. Særligt en aktiesparekonto, der flyder helt uden om modregningsreglerne. Man kan også overveje boligforbedringer, så boligen stiger i værdi. Boligens friværdi påvirker nemlig heller ikke ydelserne.

En aktiesparekonto giver mulighed for at investere i aktier og aktiefonde til en lavere beskatning.

Det er desuden værd at være opmærksom på, at man kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde i perioden mellem efterløns- og folkepensionsalderen.

Som udgangspunkt udløser 481 arbejdstimer en skattefri præmieportion på op til 15.000 kroner. Man kan maksimalt optjene 12 portioner.

Da der ikke er modregning i den skattefrie præmie, kan man have sin pensionsformue i fred.

Når det kommer til seniorpension, er det særlige ved den, at størrelsen på pensionsformuen ikke påvirker ydelsen.

- Men der kigges til gengæld på hele husstandens indkomst - også afkast fra investeringer, siger Camilla Schjølin Poulsen.

- Hvis man får seniorpension, bør man derfor kigge på husstandens indkomst og måske vente med at tage afkast fra investeringer ud, indtil man ikke længere får seniorpension.

Hvis du har brug for hjælp til at planlægge din pension, kan du søge råd og vejledning fra dit pensionsselskab.

/ritzau fokus/

Forskel på efterløn, tidlig pension og seniorpension

* Efterløn er en rettighed, som man har optjent gennem indbetalinger.

* Tidlig pension - også kaldet Arne-pension - er en rettighed til dem, som har været længe på arbejdsmarkedet.

* Man kan tidligst få efterløn eller tidlig pension tre år før folkepensionsalderen.

* Seniorpension handler om helbred. Man kan få seniorpension i maksimalt seks år før folkepensionsalderen.

* Der er langt flere på seniorpension end på tidlig pension. 

Kilde: Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu