Vildt vejr presser beredskaber landet over

På Lolland og Falster er vi i år blevet skånet mod de store oversvømmelser, men skybrud og storme fylder generelt mere og mere hos de kommunale beredskaber.

Så sent som fredag og lørdag fik beredskaberne i Esbjerg og Vejle travlt med at håndtere følgerne af rekordstore mængder nedbør.

Tal fra Danske Beredskaber viser, at beredskaberne sidste år rykkede ud til 421 vejrrelaterede indsatser, som brandfolkene brugte 7.552 mandetimer på at håndtere.

Det er rekord og næsten dobbelt så mange timer, som der blev brugt på såkaldte vejrligshændelser året før.

Det presser beredskaberne, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard.

- Vi kan se, at vi får langt flere klimahændelser, og vi kan også se, at de tager mere af vores tid, fordi omfanget af opgaver er voldsommere end tidligere.

- Det at vi skal afsætte mandskab og materiel til oftere at rykke ud - og rykke ud i længere tid - er med til at spænde elastikken for beredskaberne.

Brug for mere uddannelse

Vildere vejr øger behovet for mere materiel, mandskab og uddannelse, lyder det fra Bjarne Nigaard.

- Vores materiel skal opgraderes, vi skal have nogle kraftigere pumper og flere watertubes.

- Derudover er vi også nødt til at forstå, hvad der kommer til at ramme os. Der er brug for en ny indsatstaktik, altså uddannelse der passer til, at vi står over for en ny udfordring, siger han.

Lektor Lene Sandberg er beredskabsforsker på Københavns Professionshøjskole.

Hun peger på, at uddannelseskravet til brandfolkene ikke er øget, selv om opgaverne er blevet mere komplicerede.

- De hændelser, som brandfolkene i de kommunale beredskaber håndterer, bliver mere og mere komplekse. Det er både de klimarelaterede hændelser, men også brande i elbiler.

- Hvis vi ser på uddannelseskravet - 12 årlige øvelser på i alt 24 timer - så er det ikke fulgt med, siger hun.

Store forskelle på udstyr

De enkelte beredskaber kan selv fylde ekstra uddannelse på ud over basiskravet. Men det er i praksis svært de steder, hvor beredskabet primært består af deltidsansatte og frivillige, påpeger Lene Sandberg.

- Vi vil rigtig meget med de deltidsansatte brandfolk, men deres tid på brandstationen er meget kort sammenlignet med fuldtidsansatte, der er til rådighed og kan blive undervist mellem udrykningerne, siger hun.

Det betyder, at der også beredskaberne imellem er store forskelle i uddannelsesniveauet, påpeger Lene Sandberg.

Det samme gælder ifølge forskeren det udstyr, beredskaberne har til rådighed. Her er det op til kommunerne at fastsætte serviceniveauet, og det betyder store forskelle på, hvor veludstyrede brandstationerne landet over er.

Minister vil lave ny aftale

På Christiansborg har den nyudnævnte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), netop indledt forhandlinger om en ny beredskabsaftale.

Han siger i en skriftlig kommentar, at det er en "kendsgerning, at risikobilledet i forhold til ekstremt vejr ændrer sig til det værre".

- Det er vi nødt til at forholde os til, siger ministeren.

Øvelsen med beredskabsaftalen bliver ifølge Torsten Schack Pedersen at sikre, "hvordan vi i samspillet mellem det kommunale og statslige beredskab bedst ruster os til fremtidens udfordringer".

Ministeren forventer at lande en beredskabsaftale inden nytår.

/ritzau/