Derfor har kommunerne aktier for milliarder
Roger Buch er formand for bestyrelsen i Gravercentret, som sammen med Danwatch har kortlagt de investeringer, kommunerne og regionerne står bag. Arkivfoto: Richard Sylvestersen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Richard Sylvestersen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Kommunerne skal opføre sig økonomisk fornuftigt. Og det er ikke altid fornuftigt blot at have penge stående på en bankkonto.
- Jeg tænker mange mennesker vil sige: ”Hvad er det for noget? Vi hører hele tiden om, at kommunerne ikke har nogen penge, og nu investerer de så i aktier?!”
Sådan siger Roger Buch, der er ph.d. i statskundskab og formand for Gravercentrets bestyrelse. Han forklarer, at der er gode grunde til de kommunale investeringer.
Sådan har Gravercentret og Danwatch gjort
- Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har i samarbejde med Danwatch indhentet oplysninger om værdipapirbeholdningen hos alle 98 kommuner og fem regioner.
- Formålet er en landsdækkende journalistisk kortlægning af de kommunale investeringer på de finansielle markeder.
- Via en aktindsigtsanmodning har Gravercentret og Danwatch bedt om en komplet liste over, hvilke værdipapirer (aktier, obligationer, m.v.) kommunen eller regionen ejer og hvilken værdi, papirerne udgør. Vi har også i enkelte tilfælde hentet informationerne fra de kommunale hjemmesider. Vi har undersøgt både direkte investeringer og indirekte investeringer, som forvaltes af investeringsforvaltere og fonde.
- Kommunerne kan have frasolgt aktier, siden Gravercentret og Danwatch fik aktindsigt i kommunernes værdipapirer. Så selvom en kommune på tidspunktet for aktindsigten ejede alle de værdipapirer, som fremgår af databasen, kan der være tilfælde, hvor papirerne siden er blevet solgt.
Kilde: Kilde: Gravercentret
- Det har noget at gøre med, at kommunerne har brug for en vis kassebeholdning for at holde forretningen kørende. Men der er også en stram økonomisk styring af kommunerne, som gør, at de i perioder ikke kan bruge de penge, de har, fordi regeringen ikke giver dem lov i de årlige økonomiaftaler. Og når man ikke kan få lov, bliver man nødt til at gøre noget ved dem, siger han.
Læs også: Fattig kommune: Har værdipapirer for over 100 millioner kroner
Roger Buch påpeger, at kommunerne samlet set næsten har tredoblet deres kassebeholdninger i løbet af det seneste halvandet årti og for et par år siden toppede med 60 milliarder kroner:
- Så de står de i den situation, at de er forpligtet til at overveje, hvordan de får et ordentligt afkast, fordi kommunerne skal opføre sig økonomisk fornuftigt. Og det betyder også, at når man har så mange penge i kassen, er man også nødt til at overveje, hvordan man investerer dem fornuftigt.
De er forpligtet til at overveje, hvordan de får et ordentligt afkast.
Roger Buch, ph.d i statskundskab
Der er en risiko
Og det er sjældent fornuftigt bare at sætte alle pengene ind på en bankkonto. For nogle år siden var der jo også en rente på nul eller sågar en negativ rente, så det kostede at have penge i banken. Og de seneste år har der været en voldsom inflation, der har udhulet værdien af de penge, man har.
Her kommer værdipapirerne ind i billedet. De kan give et afkast, men udfordringen ved dem er den risiko, der samtidig er knyttet til dem.
Reglerne forbyder kommunerne at købe enkeltaktier, men de må godt investere i investeringsforeninger med en bredere portefølje af eksempelvis aktier. Det mindsker risikoen, men fjerner den ikke fuldstændig.
- Uanset om man vælger enkeltaktier eller investeringsforeninger, er der en risiko. Og når den næste finanskrise kommer, det næste store dyk på aktiemarkedet, vil også investeringsforeningerne stå med nogle dyk. Det så vi for nogle år siden ved coronakrisens begyndelse, hvor aktiemarkederne vendte pilen ned ad, og der er mig bekendt ikke nogen, der er så dygtige, at de kan styre fuldstændig uden om det. Så der vil altid være en risiko. Men et 10- eller 20-årigt perspektiv er det formentlig mere fornuftigt at håndtere pengene på den her måde, siger Roger Buch.