Flere børnefamilier flytter hjem til Lolland

Modelfoto Foto: OLESEN PETER HOVE

Ny statistik viser, at Lolland Kommune har størst tiltrækningskraft på børnefamilier med små børn, hvor enten mor eller far er født i kommunen, når det handler om at flytte tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når familier med småbørn slår sig ned, før børnene skal begynde i skole, så ender flere end hvert femte barn på landsplan med at bo i en kommune, hvor enten deres mor eller far er vokset op.

Særligt på Bornholm har mange tilflytterbørn forældre, der selv har haft deres barndom på øen. I over halvdelen af tilflytterfamilierne med små børn op til seks år er enten mor eller far fra øen.

I Lolland Kommune ligger tallet tæt på landsgennemsnittet på godt 20 procent. Mens tallet kun er 8,1 procent i Guldborgsund Kommune

Sidste år flyttede 22.000 småbørn til en ny kommune, og for en stor del er det nye hjem mere end velkendt for mindst én af deres forældre.

En ny Momentum-analyse viser således, at 20,5 procent af de 0-6-årige, der sidste år flyttede til en ny kommune, endte et sted, hvor enten deres mor eller far selv er vokset op. I alt bor knap hver tredje 0-6-årige i dag i enten mors eller fars barndomskommune.

- Det giver god mening, at en relativ stor andel af børnefamilier vælger at flytte til et sted, hvor den ene eller begge forældre har haft sin opvækst. Det forklarer Hans Thor Andersen, forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet, til KL’s nyhedsbrev Momentum.

-Den måde, man forstår verden på, hænger tæt sammen med det sted, man vokser op. Det spiller en meget stor rolle, når man skal til at stifte familie, for der begynder tingene at blive alvor. Man kan godt fjolle lidt rundt, mens man er ung og uden forpligtelser, men i det øjeblik man skal tænke på, hvor man skal bo mere varigt, og hvor ens børn skal vokse op, så opstår tankerne om, hvad der er det rigtige sted, og hvor man ved, at tingene fungerer, siger Hans Thor Andersen.

Han peger også på, at familierelationer og gamle venner kan spille en rolle, når man flytter med småbørn.

- Mennesker, der vokser op et bestemt sted, har oftest nogle sociale og økonomiske bindinger, som betyder, at de identificerer sig med en bestemt rolle og falder ind i et mønster, der passer til det sted, de er vokset op. Hvis de skal lave et socialt spring, skal de bryde ud af det miljø, og det skal man gøre aktivt, hvor det andet følger mere automatisk, siger Hans Thor Andersen.

I Guldborgsund Kommune arbejder man i øjeblikket på, at få udformet en ny bosætningsstrategi.

- Vi er netop ved at samle en masse data om blandt andet flyttemønstre, siger Centerchef for Borger & Branding i kommunen Lene Rikke Bresson.
- De mange data skal gøre os klogere, så vi henover efteråret, har nogle fakta at læne os op af, når vi skal i gang med at lave en bosætningstrategi.

I Lolland Kommune satte man gang i en bosætningskampagne sidste efterår. Kampagnen føres blandt andet på sitet lollandleverlivet.dk.

Senest er der også kommet tre videoer med titlerne ”Flyt til Lolland, og få mere plads i boligen”, ”Flyt til Lolland, og få mere plads i budgettet” og ”flyt til Lolland, og få mere til fritid”. Alle videoerne er lavet med et glimt i øjet – og undertitlerne ”Klemt i København”. Se den ene af videoerne herunder.

Af Momentum-analysen fremgår det, at det især er mors opvækstkommune, der trækker. Blandt de 0-6-årige, der i 2018 flyttede til en ny kommune, hvor deres forældre havde tilknytning, endte godt 49 procent i morens barndomskommune.

Godt 33 procent flyttede til farens barndomskommune, og næsten 18 procent flyttede til en kommune, hvor både mor og far havde deres opvækst.