FORENINGSLIVET KAN HJÆLPE UDSATTE PÅ LANDET

LOLLAND-FALSTER: Børn uden madpakker. Piger, der stjæler hygiejnebind på skolen, fordi de ikke kan få dem på anden vis. Usle huse med forfald og skimmelsvamp.

Med pop up-caféer i landsbyer og gadeplanarbejdere, der er taget ud på grusvejs-ruter, har KFUM’s Sociale Arbejde sat ind for at hjælpe udsatte, der bor ude i landkommunerne, langt fra de store byer. Og der har været nok at se til.

- Shit, et armod, vi har mødt der! Det er kommet bag på os, hvor slemt det står til, fortæller Michael Aagaard Seeberg, der er udviklingschef for KFUM’s Sociale Arbejde.

Det gjorde han i en debat på Folkemødet, hvor KFUM’s Sociale Arbejde netop satte fokus på udsatte - og ikke mindst udsatte børn - på landet.

- Problemerne flytter mod udkanten, sagde han og påpegede, at det kan gøre det sværere at hjælpe.

Sundhedsvæsnet er nemlig centraliseret, så i landdistrikterne er der langt til sygehuset. Og den offentlige transport kan gøre det svært at nå frem. Oveni søger de unge og ressourcestærke, der ville kunne arbejde som frivillige, mod byerne - og det er også med til at udhule skatteindtægterne og presse landkommunernes økonomi.

Simon Hansen (S), der er borgmester i Guldborgsund Kommune, kunne godt genkende beskrivelsen, bekræftede han.

- Der er nogle strukturelle ting i Danmark, der gør, det ser sådan ud. Hos os har du råd til at få et sted at bo på en overførselsindkomst. Så de dårligt stillede flytter ned til os, hvor de ikke kan få en læge, sagde han.

- Måske er man flyttet ud, fordi man vil væk fra systemet, påpegede Michael Aagaard Seeberg, men Simon Hansen gjorde det klart, at man ikke kan gemme sig.

- Flytter man til Guldborgsund Kommune med et barn, kører sundhedsplejersken ud at banke på, for ellers ved vi ikke, hvad det er for en familie, sagde han.

Brug for frivillige

Simon Hansen bemærkede også, at det er vigtigt, børnene kommer i dagtilbud, skole og fritidstilbud som for eksempel en fodboldklub. Og at der bliver gjort noget for, at det lykkes.

- Vi har brobyggere, der arbejder med foreningerne om at få dem med i fællesskaber, bemærkede han og nævnte, at Broen eksempelvis hjælper med at betale kontingentet og udstyret.

Men han gjorde det også klart, at kommunen er afhængig af hjælpen fra civilsamfundet.

- Vi er Danmarks bedste foreningskommune. Jo mindre byerne er, des flere foreninger er de. For man ved godt, at hvis man skal stille et fodboldhold, er man afhængig af, at alle går til fodbold. Så man gør mange af de ting af sig selv. Men det kræver engagerede mennesker, der vil tage det på sig, for vi kan ikke gøre det kommunalt, fastslog han.

Spejderbevægelsen kan spille en vigtig rolle i den forbindelse, mener Ole Buch Rahbek, der er generalsekretær for KFUM-spejderne. Han bemærkede, Guldborgsund Kommune gør det godt, og at spejderbevægelsen ikke kan behandle problemerne.

- Men vi kan afhjælpe de værste udfordringer. Vi er i hele landet og har 2.000 møder om ugen, sagde han.

400 meter er langt

Ole Buch Rahbek påpegede dog, at det ikke nødvendigvis er nok at have spejdermøder ude omkring, tæt på dem, der kan få stor gavn af at være med på.

- Der er masser af udfordringer med bare at komme derhen for dem på samfundets bund. At bevæge sig 400 meter fra hjemmet kan være en udfordring for de mest udsatte, sagde han og nævnte en anden udfordring: at de frivillige i spejderbevægelsen også har rigeligt at se til.

- De ressourcestærke ledere skal også lappe taget i hytten, søge lokaletilskud og åbne konto i banken. Så hvis jeg skal gå ud til en gruppe i Nakskov og sige ”Nu skal I også hente børnene”, så tror jeg, de vil sige ”Nej, nu er det nok!”

Han efterlyste derfor, at det offentlige gør det nemmere at være frivillig.

- Vi har sat nogle udfordringer op for at lave frivilligt arbejde. Så hvis vores ledere skal bruge deres kræfter bedst muligt, er det vigtigt, at politikerne gør noget for at ensrette lokaletilskud. Der er ikke to kommuner, der gør det ens, men hjælp os med at gøre det lettere for de frivillige! sagde han og fortalte, at KFUM har fire medarbejdere, der hjælper de frivillige - og har mere end rigeligt at se til.

Det budskab bakkede Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, op om.

- Man kan gøre meget for at understøtte foreningslivet, sagde han og nævnte, at mange kommuner også har frivilligcentre, der gør netop det.

Men man kan gå videre end det, mener Ole Buch Rahbek, som foreslår, at man laver et ”friforenings-forsøg” - ligesom man har forsøg med frikommuner og friregioner.

- I nogle kommuner - ikke Guldborgsund - er der en stor hindring at starte en ny forening. Men hvad kan vi gøre for at understøtte foreningslivet? Nogle gange er det svært, for der er meget, vi skal leve op til. Så fjern krav og giv foreningslivet mere frit. Så kan det være, lederne får energi til at køre ud at hente nogen.

Staten skal kompensere

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der er formand for Folketingets udvalg for landdistrikter og øer, deltog i debatten. Og selvom hun ikke straks lovede, at hun ville gøre det nemmere at være frivillig og drive forening, bakkede hun op om, at der skal gøres noget ved problemet med udsatte på landet.

- Der er helt klart en udfordring. Og er det højt på agendaen i Landdistriktsudvalget? Nej! Vi taler altid om vækst og udvikling. Det er lidt overset at tale om socialpolitik i et landdistriktsperspektiv. Men det har jeg besluttet at lave om på, sagde hun og nævnte, at hun har taget initiativ til en høring.

Og så mener hun ellers, at landdistriktskommuner med den slags problemer skal have en økonomisk håndsrækning.

- Nogle af de kommuner kæmper med mange førtidspensionister og udsatte. Og jeg synes, staten skal kompensere de kommuner, for at de har den opgave, sagde hun.

Opsøg online

Anni Marquart, der grundlagde og er direktør for Center for Digital Pædagogik, som driver flere chatrådgivninger, bragte et helt andet bud på en løsning på banen. For det vigtigt opsøgende arbejde kan også ske online.

- De mest sårbare sidder i høj grad på landejendomme, sagde hun og fortalte, at de unge på samme måde, som hvis de kom i dårligt selskab af at hænge på et gadehjørne, kan komme ind i nogle dårlige fællesskaber online.

- Så der er nogle fællesskaber, vi skal være til i som voksne fagpersoner. Det er måske der, man bedst kan finde dem og lykkes med at trække dem ind i rådgivning - ved at være tilgængelig, når de unge kommer hjem. De sidder inde bag skærmen, og de mest sårbare bliver også mest sårbare digitalt, advarede hun.

Det arbejde har også den fordel, at det ikke er afhængigt af, at de der er ressourcestærke frivillige ude i lokalområdet. De kan ligeså vel sidde et andet sted i landet, og Anni Marquardt fortalte, at hun kender en kørestolsbruger, der har svært ved at lave det opsøgende arbejde fysisk, men kan gøre det digitalt.

Hun nævnte også, at man i Skanderborg skal i gang med et forsøg med en app, som skal gøre det let at være frivillig på en måde, hvor man ikke forpligter sig til mere, end man kan overkomme.

- Men kan lægge en opgave ud i appen: ”Jens har brug for hjælp til at komme til spejder”, efterlyse frivillige og se, om der er et match. Så man kan tappe ind og ud af frivilligheden, sagde hun.

Selvom der er problemer i landdistrikterne, bliver der altså også taget skridt til at løse dem - med pop up-caféer, opsøgende sundhedsplejersker, spejdermøder og meget andet.