Stadig for mange fattige børn på Lolland-Falster

Lolland og Guldborgsund kommuner har næst- og tredjeflest børn under fattigdomsgrænsen blandt alle landets kommuner, viser ny opgørelse. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

I en ny opgørelse over børnefattigdom i Danmark ligger Lolland og Guldborgsund kommuner i den kedelige ende.

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORGSUND For andet år i træk faldt antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen. Nu er der 59.700. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over udviklingen fra 2018-2019.

For Lolland Kommune faldt antallet af fattige børn med 0,7 procent, mens udviklingen i Guldborgsund er stagneret. Begge kommuner ligger dog i bunden med flest fattige børn kun overgået af Brøndby.

I Lolland Kommune er andelen af fattige børn på 9,5 procent, og i Guldborgsund Kommune er den 9,2 procent.

- Vi har alt for mange familier, der ikke har en uddannelse eller et job, og alt for mange socialt udsatte familier. Børn vælger jo ikke selv at vokse op i en fattig familie, der udelukker dem fra at tage del i ting, som andre familier har nemt ved, siger Jacob Mark, børneordfører i SF.

Kommunen har i forvejen nogle støttemuligheder, så alle børn kan opleve teater og museer via kulturpakker, og Broen, der giver tilskud, så fattige børn for eksempel kan gå til fodbold. Men både i skolen og fritiden kan der være behov for mere støtte.

- Skolerne skal kunne stille den bærbare pc til rådighed for alle elever, så de stilles ens med hensyn til udstyr. Bibliotekernes betydning som fristed og potentiale for udviklingen af mønsterbrydere må ikke undervurderes, også af den grund må vi ikke spare på eller begrænse adgangen til folkebiblioteket, siger Jacob Mark.

Hans partikollega i Guldborgsund Byråd, Annette Schønberg Johnson, peger på, at nogle af kommunens fattige familier bor i Guldborgsund som følge af social eksport.

- Den "forretning" må bremses. Familierne lejer ofte en faldefærdig rønne og bor under de mest kummerlige, sundhedsskadelige vilkår. Der bør være strammere regler for, hvad der må udlejes, og bedre kontrol med boligernes kvalitet. Folketinget har netop sat flere penge til nedrivning på finansloven, men der er brug for endnu flere midler samt en strammere lovgivning, siger hun.