I januar havde flere byggepladser på Lolland-Falster besøg af Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, da der var mistanke om social dumping.
På fire af stederne fandt myndighederne tilfælde, hvor medarbejdere eller virksomhedsejere blev beskattet forkert, ligesom flere af dem også fik en række påbud om arbejdsmiljøet.
En af disse byggepladser ligger i Nykøbing, hvor Boligselskabet Vendersbo er ved at bygge 48 nye rækkehuse.
Her blev en russisk statsborger med slovakisk opholdskort sigtet for ulovligt arbejde og blev via Udlændingestyrelsen administrativt udvist og fik indrejseforbud i to år, oplyser Heidi Grandt Andresen, der er afdelingsleder i udlændingekontrolafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Støv og stilads
Foruden episoden med den ulovlige arbejdskraft fik byggeriet også en række påbud fra Arbejdstilsynet, viser en rapport, som Folketidende har fået aktindsigt i.
Her har flere virksomheder, der arbejder på byggepladsen, fået påbud om forholdene omkring et stilads, der ikke var forsynet med de korrekte sikkerhedsforanstaltninger, der blandt andet skal sikre mod, at medarbejderne kan falde ned fra det.
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at faren for de ansatte var betydelig, da vi standsede arbejdet, står der i tilsynets påbud til et af firmaerne:
- Et fald til lavere niveau fra 2,7 meter kan medføre en betydelig fare for alvorlig personskade, herunder knoglebrud og større sårskader med varige mén til følge og i værste fald døden til følge.
Derudover har virksomheden fået et påbud om, at arbejdet i et af de nyopførte huse ikke var tilstrækkeligt sundhedsmæssigt forsvarligt, fordi virksomhedens ansatte blev udsat for påvirkning fra træstøv fra de spånplader, der blev skåret indendørs.
Arbejdstilsynet skriver i deres påbud, at støvet burde være blevet fjernet løbende.
- Påvirkningen heraf kan medføre en øget risiko for luftvejsbelastninger, for eksempel astma og høfeber samt lungesygdom, for eksempel KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), skrive de.
Et svigt
Episoden med den udenlandske arbejder, der ikke havde sine arbejdspapirer i orden, kan skyldes, at der har været nogle udskiftninger i de underentreprenører, der arbejder på byggepladsen.
Det fortæller Bo Jørgensen, der er direktør i Bo-Hus, der er hovedentreprenør på byggeriet og har ansvaret for de underentreprenører og håndværkere, der er på byggepladsen.
- Vi kontrollerer ellers samtlige medarbejdere, der er på byggepladsen, men her har vi altså haft et svigt i forhold til de ansættelsesforhold for en underentreprenør, og det skal der jo ikke være, siger han:
- Det helt specifikke forhold er jo ikke noget, vi bliver orienteret om. Vi ved bare, at der har været nogle forhold derude, der bliver undersøgt, og sådan er det jo, når vi har udenlandsk arbejdskraft på pladsen, og så indskærper vi over for vores underentreprenører. Det er jo ikke noget, vi kan se. Vi kan jo ikke afkræve af de enkelte medarbejdere, fordi de ikke er ansatte hos os, men vi tilstræber, at vores underentreprenører dokumenterer mand for mand.
Gør i nok for at undgå, at den slags ting sker?
- Vi kan ikke gøre mere. Det kan de heller ikke andre steder. De kan henstille til underentreprenørerne, at de kan komme med den dokumentation, der er. Vi har jo ikke nogen gavn af, at de ikke har forholdene i orden.
- Vi har lavet det på en anden måde
I forhold til Arbejdstilsynets påbud understreger Bo Jørgensen, at der ikke har været nogen ulykker på byggepladsen.
- Der er ikke noget - synes jeg - ulovligt i det. Når Arbejdstilsynet kommer, så har de sådan en bog, de slår op i: Værn skal se ud på den måde der. Vi har så lavet det værn på en anden måde, som ikke nødvendigvis står i en bog, men det er lige så godt, men det mener de ikke, siger han.
Bo Jørgensen fortæller, at de har efterkommet Arbejdstilsynets henstilling og anskaffet sig et værn, der lever op til Arbejdstilsynets krav, men han understreger, at han mener, at der ikke har været nogen fare ved det første værn.
- Der skal jo være nogle regler i byggebranchen, og hver gang, der er nogle regler, så er der jo nogle måder, man kan løse tingene på, som ikke lige står i den regel, men vi anerkender, at der er en måde at sætte et værn op på, siger han:
- Vi har ikke nogle af vores medarbejdere, der er i fare på nogen måde, og vi har heller ikke gjort noget, for at spare noget. Vi har bare gjort noget på en anden måde, som vi har gjort i mange år, og den måde kan man ikke bruge mere, for nu er den regel blevet skærpet.
Synes du, at reglerne er for ufleksible og rigide?
- Jeg synes måske, at når reglerne skærpes, så kunne man godt være lidt fleksibel i forhold til, at man kunne vente til næste gang med at sætte det op på den nye måde. Men vi anerkender, at reglen er ændret, og vi efterkommer de påbud, der har været.
I forhold til påbuddet om byggestøv fortæller Bo Jørgensen, at det var en tåbelig fejl fra den pågældende medarbejder, der ikke havde brugt de nødvendige værnemidler.
- Det er ærgerligt, at vi ikke selv oplevede det, for det er ganske enkelt ikke passende. Det kan vi ikke acceptere.
Ikke 100 procent kontrol
Folketidende har desuden været i kontakt med Søren Thrysøe, der er projektleder hos Domea, der taler på vegne af Boligselskabet Vendersbo.
- Vi er løbende blevet orienteret om besøgene (fra myndighederne, red.), og hovedentreprenøren har forsikret os om, at man vil tage sig af det, og vi har fuld tillid til, at det bliver håndteret, siger han.
Søren Thrysøe fortæller, at de holder møde hver uge, hvor de bliver orienteret om påbuddene.
- Det væsentlige er, at det bliver håndteret med det samme, og der har vi en god tillidsbaseret dialog med hovedentreprenøren, siger han.
Gør I som bygherre nok for, at disse ting ikke sker?
- Vi har jo ikke en 100 procent kontrol, og det skal vi jo heller ikke. Det er hovedentreprenørens opgave. Det væsentlige er, at påbuddene bliver håndteret med det samme. Det er det, bygherre har fokus på, når vi bliver orienteret om et påbud.
- Og hvis vi har en underentreprenør, hvor det gentager sig, så kan vi bede hovedentreprenøren om at varsle underentreprenøren og i yderste konsekvens opsige samarbejdet med denne underentreprenør. Men der er vi ikke kommet til endnu.
- Jeg tror bare aldrig, at vi kan komme det til livs, og det er ærgerligt, for vi gør rigtig meget, og vi ønsker ikke den historie, men der er bare nogle, hvor de smutter under radaren.
Synes du, at reglerne er for rigide?
- Vi oplever, at når vi snakker med Arbejdstilsynet, kan de godt se, at de måske har fanget os lige midt i, at vi er ved at sætte et stilads op, hvor det ikke er på plads endnu, men som det står der, er de nødt til at give os et påbud, siger han:
- Selv om man kan synes, at en enkelt regel er for rigid, er den jo reel nok og skal overholdes, så tingene ikke går galt. Vi accepterer, at de er der. De er jo alt sammen lavet for sikkerhedens skyld.
Seneste artikler
DF-formand havde aldrig hørt om Allan Blaks planer: - Vi har en meget velfungerende lokalafdeling
Larven fra helvede rykker tættere på: Kommune har endnu ingen plan
Dansk dyrepark vil lade gæster svømme med pingviner
27-årig sigtet: Råbte og slog på ting i Nysted
Over en million pendlere kan få større fradrag fra juli
Mest læste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu reagerer Biltema
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Fra drøm til virkelighed: Vejerboden åbner
Snart åbner lagersalg på Falster