Boligselskab pikeret over, at "vænger" er på liste

NAB's næstformand, Jonna Lund Hansen, kritiserer regeringens udspil om "forebyggelsesområder". Foto: Jan Knudsen

- Vi har eksempler på, at der bor læger og ingeniører, som har en anden etnisk baggrund. Skal vi nægte, at de får en lejlighed?! spørger bestyrelsesmedlem.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV - Vi blev noget pikeret over det forslag.

Sådan lyder kommentaren fra Jonna Lund Hansen, næstformand i bestyrelsen for NAB - Nakskov Almene Boligselskab, ovenpå Folketidendes omtale lørdag af et regerings-udspil, der skal forebygge parallelsamfund.

Udspillet udpeger 58 boligområder, der vil være omfattet af en ny kategori for boligområder med flere end 1.000 indbyggere og behov for en forebyggende indsats, og her er "Vængerne" i Nakskov med.

Problematisk udspil

Jonna Lund Hansen og NAB mener, regeringens udspil er problematisk.

- Vi er enige i, der er problemer, men spørgsmålet er, hvad der skal gøres ved det. Du løser ikke de boligområders problemer med de her tiltag, fastslår hun, selv om hun godt forstår ønsket om at undgå parallelsamfund.

- Vi skal passe på, vi ikke får en overvægt af beboere, der er meget ens, og det er nok meget fornuftigt, der ikke er mere end en tredjedel med en anden etnisk baggrund. Men man skal jo ikke diskriminere ved at sige, man ikke må flytte ind, bare fordi man er sorthåret. Hvis folk kommer, skal vi så nægte dem en lejlighed? spørger Jonna Lund Hansen og påpeger, at det i givet fald vil kunne betyde, at nogle lejligheder vil komme til at stå tomme.

- Og hvem skal så betale tomgangslejen? spørger hun og påpeger, at kommunen ikke benytter sin anvisningsret.

- Og hvad skal man gøre med de folk, der flytter ud? Vi har meget attraktive almennyttige boliger med lange ventelister, så der kan vi ikke bare flytte folk hen - der er ventelister på 8-10 år, tilføjer hun.

I det hele taget vurderer NAB, at udspillet er lavet bag et skrivebord af nogen, der ikke kender forholdene på Lolland.

For eksempel er det ikke så mærkeligt, at en høj andel af beboerne i de tre "vænger" står uden for arbejdsmarkedet.

- Der er nogle specielle problemer her i forhold til resten af landet, siger Jonna Lund Hansen og forklarer, at husene på Lolland er så billige, at en beboer, der får arbejde, lettere end mange andre steder vil kunne flytte i eget hus - hvorefter en ny beboer uden arbejde kan flytte ind i det almennyttige byggeri.

- Så der er ikke noget at sige til, vi har en høj kvotient af beboere, der ikke har arbejde. Og vi er i et område, hvor folk har en lav grad af uddannelse. Så de er meget udsatte på arbejdsmarkedet, siger hun og nævner, højtuddannede typisk har faste job, mens ufaglærte i højere grad kan ryge ind og ud af beskæftigelse.

- Jeg synes ikke, vores boligminister har taget højde for den problematik. Og det er lidt trist, de ikke kan se, der er andre udveje, bemærker hun.

I Folketingets boligforlig fra 2006 blev det besluttet, at en del af Landsbyggefondens midler skulle øremærkes til boligsociale indsatser.
Siden har Landsbyggefonden ydet støtte til boligsociale helhedsplaner.
Indsatserne forebygger kriminalitet, støtter udsatte familier, øger børns uddannelseschancer og får beboere i beskæftigelse. De involverer blandt andet boligorganisation, kommune, politi og frivilligorganisationer.
Men i 2018 vedtog et flertal i Folketinget at beskære fondens bidrag til boligsociale indsatser - også kaldt helhedsplaner - med cirka 100 millioner kroner om året. Det var en del af en lovpakke mod parallelsamfund.

Forlæng helhedsplanen

Helt overordnet så NAB nemlig hellere, at regeringen prioriterede at forlænge den boligsociale indsats i helhedsplanen, der står til at udløbe ved årsskiftet.

- Det har hjulpet på mange måder og været med til at hindre parallelsamfund. Vores boligsociale medarbejdere har virkelig godt tag i området. Det har hjulpet her, så mange unge, der ellers ikke havde været i skole i flere år, får en afgangseksamen efter 9. klasse, påpeger Jonna Lund Hansen.

Læs også artiklen "Vænger har kurs mod ny ghettoliste"