Kompenserer ikke godt nok: - Lolland får 300 millioner for lidt

Kommunaldirektør Thomas Knudsen har også registreret det - udligningssystemet kompenserer ikke i tilstrækkelig grad Lolland Kommune for de udgifter, kommunen har.

Derfor er han godt tilfreds med den rapport, kommunen har fået lavet, og som Folketidende omtalte lørdag. Rapporten - som Holger Schou Rasmussen kalder en stinkbombe - sammenligner blandt andet de oprindelige nøgletal fra Indenrigsministeriet, som bruges i udligningssystemet, med de udgifter, Lolland Kommune skønnes at have i dag.

- Til vores totale fravær af overraskelse er forklaringsgraden styrtdykket for provinskommunerne, bemærker Thomas Knudsen.

Mens udligningssystemet skønner hovedstadskommunernes udgifter relativt rigtigt, halter det altså gevaldigt, når det gælder provinskommunernes udgifter. Men hvor mange kroner drejer det sig om? Hvor meget går Lolland Kommune glip af, ved at systemet er så dårligt til at ramme plet, når det gælder om at skønne udgifterne?

- Vi har tidligere regnet ud, at hvis vi bliver udlignet i forhold til vores forventede udgiftsniveau i stedet for på nøgletal, så vil det give en difference på omkring 300 millioner kroner om året, siger Thomas Knudsen.

Han understreger, at det er et regnestykke, kommunen selv har lavet, og at det bygger på nogle andre forudsætninger end dem, Dataproces har lagt til grund i "stinkbombe"-analysen.

Netop fordi, Lolland Kommune i særlig grad er økonomisk presset, får kommunen særtilskud. Men de er "kun" på 210 millioner kroner, og altså et langt stykke fra de 300 millioner.

Bruger deres eget redskab

At udligningssystemet rammer så skævt, er der flere forklaringer på. Det handler nemlig om flere af de kriterier, som systemet bygger på, når det skal lave sine beregninger.

Thomas Knudsen nævner tre: Det første er et, der handler om de forskellige typer boliger, kommunerne har. Lidt forenklet sagt, antages det i systemet, at man som kommune har større udgifter, hvis man har mange almene boliger.

- Men mange af vores sociale udsatte bor i andre typer boliger, påpeger han med henvisning til, at mange socialt udsatte på Lolland faktisk bor i et hus, fordi de er så billige.

Det næste er et fattigdomskriterium. Her er snittet for, hvornår man er fattig, lagt lige under det, man får som førtidspensionist. At Lolland Kommune sammenlignet med mange andre kommuner har mange førtidspensionister, tæller altså ikke med.

Det tredje kriterium handler om, at det udløser penge, hvis man har mange socialt udsatte, der flytter over kommunegrænsen. Men da Lolland er en geografisk stor kommune, tæller det ikke med, når nogen flytter 10-20 kilometer, mens det ser anderledes ud i hovedstadsområdet, hvor man lettere kommer til at flytte over en kommunegrænse.

- De der ting gør, at der er en forskel i forklaringskraften. Det er fordi, de redskaber, man vælger at anvende, passer bedre til at beskrive hovedstadens udfordringer. Og den her analyse angriber Indenrigsministeriets præmis om, at det nuværende system i træskolængder passer meget godt, selvom deres kriterier ikke er 100 procent korrekte. Med deres eget redskab i hånden siger vi nu, at det kan vi ikke få øje på, bemærker Thomas Knudsen.