Ny aftale: slut med trawl i Langelandsbælt

LOLLAND Det skal være slut med at fiske med trawl i Lillebælt, Storebælt, Langelandsbælt og Smålandsfarvandet. Det er regeringen og dens støttepartier samt Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om i forbindelse med den finanslovsaftale, de præsenterede mandag.

Hvordan forbuddet konkret skal implementeres, skal de aftale i løbet af foråret, men målet er klart: Havmiljøet og fiskebestandene skal forbedres.

Som sit partis fiskeriordfører har det lokale folketingsmedlem Kasper Roug (S) været involveret i forhandlingerne, og han mener, det er en god aftale.

- At bundtrawle er ligesom at pløje på land. Det pløjer havbunden og tager bare rigtig mange fisk og alt muligt andet også, så gør man det ikke, kommer der en helt anden flora og fauna, siger han - blandt andet på baggrund af erfaringer fra Øresund, hvor det siden 1932 har været forbudt at fiske med bundtrawl.

- Der kan man se, at der er sunde fiskebestande, fordi der ikke bliver bundtrawlet. Så der er et helt andet havmiljø. Det har haft en kæmpe, god indflydelse på hele havfloraen og vist, at man kan få en god fiskebestand op at stå, siger han og fortæller, at delegationer fra det store udland kommer på besøg for at lære af erfaringerne.

Et historisk indgreb

De erfaringer udbredes altså nu til flere farvande og heriblandt dem nord og vest for Lolland, hvor der i forvejen er et forbud mod trawl-fiskeri i Nakskov Fjord.

- Det er et kæmpe brud med den traditionelle fiskeripolitik og et historisk greb. Der har ikke været et lignende indgreb siden 1932. Det gør op med trawl, som ikke er vejen frem, siger han og fortæller, at staten skønner, at indgrebet vil koste trawl-fiskerne omkring syv millioner kroner om året.

Men forbuddet kan skubbe på en sund udvikling i fiskeriet, håber Kasper Roug. Den trawlfrie zone skal nemlig bidrage til at fremme skånsomt fiskeri, og når torsken får bedre levevilkår, vil det også kunne styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området.

- Kan vi få flyttet fiskeriet til det skånsomme, er der arbejdspladser og penge i det. De syv millioner kroner skulle gerne komme mange gange tilbage i de kommende år, for ved skånsomt fiskeri er kiloprisen kæmpe-høj, og i dag kan fiskerne, der fisker skånsomt, ikke levere alt det, der er efterspørgsel efter, siger han.

I forhold til at kompensere de fiskere, der rammes af forbuddet, siger han, at det ligger i den aftale, der blev indgået i forbindelse med Brexit, som også ramte fiskerierhvervet.

To nye nationalparker

Aftalen om de trawlfri zoner står i øvrigt ikke alene.

Regeringen har også fremlagt et udkast til en havplan, og med afsæt i de høringssvar, der er kommet, skal den forhandles med Folketingets partier til foråret 2022. Men allerede nu indgår det i finanslovaftalen, at der skal etableres "marine naturnationalparker" i Øresund og Lillebælt.

Der er også enighed om at afsætte 10 millioner kroner i 2022 og igen i 2023 til at støtte genetablering af stenrev i Danmark.

Partierne er derudover enige om, at der skal etableres en ophugningsordning for fiskere i Østersøen under EHFF (Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet). Ophugningsordningen etableres uden statsligt opkøb af kvoteandele og skal drøftes med aftalepartierne bag EHFF.

S vil miljøet

De aftaler sender tilsammen et klart signal, mener Kasper Roug.

- Det vidner om, at den her regering gerne vil miljøet og en anden type miljø end de tidligere regeringer, siger han.