Sektorchef: - Vi lytter til kritikken

Forældrene vil have manglerne frem. Foto: Jan Knudsen

Forældrekritik af Specialskolen Lolland har sektorchefens bevågenhed

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Forældre til børn i Specialskolen Lolland har i interview og med opstarten af en igangværende underskriftindsamling kritiseret kvaliteten af deres børns specialtilbud.

Der mangler både fast personale og vikardækning, undervisning, som står på skemaet, finder ikke sted, ydelser i form af fysioterapi og ergoterapi bliver ikke givet i forventet omfang, hjælpemidler ikke tildelt, og skole-hjem-samarbejdet fungerer ikke, lyder kritikken.

Dermed sætter forældrene ekstra pondus bag det dybt bekymrede høringssvar, som forældrebestyrelsen for specialskolen afleverede op til budgetforliget for 2022 i Lolland Kommune.

Hvad siger du til kritikken?

- Vi lytter til kritikken, og vi gør alt, hvad vi kan for at lave et specialtilbud, som er det bedste, vi overhovedet kan for de børn, siger sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Espen Fossar Andersen.

- Jeg deler helt forældrenes holdning til, at skoletilbuddet er rigtig vigtigt for den gruppe børn, der er tilknyttet specialskolen. Så jeg er helt enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at lave et godt skoletilbud med de ressourcer, vi nu engang har.

Sektorchefen siger: - Vi gør alt, hvad vi kan. Foto: Jan Knudsen

Hvor det er meget påkrævet

Der siger du netop "med de ressourcer, I har". Er der, efter den nylige ekstra tilførsel af midler i form af cirka seks millioner kroner i år, økonomi til de nødvendige forbedringer?

- Vi har på torsdag et punkt på dagsordenen i børne- og skoleudvalget, der hedder "Evaluering af specialundervisningsstrategien". Det er en evaluering, der har været planlagt fra starten af det her år, og en del af den evaluering kommer til at handle om økonomien. Den del vil foreligge i maj måned, og der vil det fremgå, om der er penge nok, eller om specialskolen er underfinansieret. Ligesom der vil være et benchmark med økonomien i lignende tilbud i andre kommuner.

Jeg er med på, at der kommer en evaluering i 2022, men for nu, hvis vi lige tager i år, er der så nok penge til at lave de forbedringer, der egentlig efterspørges?

- Jeg synes, at vi bliver nødt til at afvente den analyse, der kommer. Den kigger jo også bagud, så den vil give svaret på dit spørgsmål.

Jeg ved, at leder af Specialskolen Lolland, Jørgen Kelm Danielsen, har skrevet til forældrene på Aula, at den ekstra tildeling af midler i år betyder, at: "specialskolen ikke længere opererer med et ansættelsesstop. Ligeledes vil mine afdelingsledere igen kunne benytte vikarer dér, hvor de tænker, at det er meget påkrævet". Det lyder, som om det stadig er lidt smalhals, som om man ikke helt kan komme i mål på ønsket om vikardækning med den økonomi, der er nu. Hvad siger du til det?

- Den økonomi, der er nu, dækker både det faste personale og vikarpersonale.

Så det burde kunne lade sig gøre, er det, jeg hører dig sige?

- Ja, fastslår han.

Ifølge sektorchefen skulle forældrene altså her og nu have udsigt til forbedringer af de forhold, som de har rejst kritik af.

Spørgsmålet er så, hvordan budgettet for specialskolen ser ud i 2022. For her er der kun afsat cirka 70 millioner i 2022 mod cirka 74 millioner i år. Altså mindre til trods for, at der i år måtte tilføres ekstra millioner.

Når man har været presset og har måttet tilføre ekstra midler i år, hvordan kan man så budgettere med mindre i 2022 end i år - og samtidig sikre kvaliteten. Kan du forklare mig det?

- Jeg tror, forklaringen ligger i, at de resterende penge er ude på skolerne i form af inklusionsmidler. Der er flere børn ude på almenskolerne nu (på grund af revisitering af 36 børn fra specialskole til almenskole i år, red.), og der kommer pengene ud (fordi pengene følger barnet, red.), så man kan lave stærke læringsfællesskaber ude på skolerne.

Derudover vil der blive tilført penge til specialskolen, hvis almenskolerne køber en plads i specialskolen, påpeger sektorchefen.

- For det koster penge for almenskolerne, så på den måde kommer pengene tilbage til specialskolen, hvis almenskolen får visiteret et barn til specialskolen.

Man havde i år et mål for, hvor mange børn man gerne ville revisitere tilbage til almenområdet. Det hed 15, og det kom op på 36. Har man tilsvarende et tal for 2022, som også udgør en del af forklaringen på, hvorfor budgettet er lavere?

- Nej. Vi visiterer ikke ud fra et måltal. Vi visiterer hvert enkelt barn for sig og til det skoletilbud, der passer bedst til det barn med de udfordringer, det nu måtte have. Det er altid barnets behov, der vil komme i første række.

Jeg hører, hvad du siger. Men er der et måltal for 2022?

- Nej. Der var i starten. Da vi lavede specialundervisningsstrategien, var der et måltal om, at man ville nedbringe antallet af visiterede elever med cirka en tredjedel over en årrække på to-tre år (svarende til 100 børn i alt, red.). Mere specifikt er tallet ikke.

Sektorchefen nævner desuden, at hvis Lolland Kommune skal ned på landsgennemsnittet for andelen af børn i specialtilbud, hvor der er taget høje for socio-økonomiske faktorer, skal kommunen stadig længere ned.

- Men vi har ikke et specifikt tal, vi går efter, gentager han.

Det er ellers opfattelsen i skolebestyrelsen for Specialskolen Lolland.

- Det er, fordi de (Skole og Dagtilbud, red.) har en forventning om, at revisiteringen i marts 2022 skal føre til et faldende antal elever i specialskolen - og selv om de ikke må, har de højst sandsynligt lagt sig fast på et tal, siger næstformanden, Maria Schouw Nielsen.

Men det afviser sektorchefen altså klart.

- Det er ikke sådan, vi arbejder. Vi visiterer de børn, der har brug for det.

Men når man lægger budget og skal forsøge sig med en forventning om, hvad der bliver brug for af penge, kunne det godt være, at man tænkte: Har vi mon et nedjusteret elevtal igen?

- Nej, fastslår sektorchefen.

- Når man lægger budgettet, er det jo bare et spørgsmål om, hvor man lægger pengene (i almenskolerne eller specialskolen, red.). Der er jo ikke sparet. For de penge, der ikke kommer til specialskolen, kommer jo til almenskolen.

Dermed er sektorchefen tilbage til det, som forældrene til børn på specialskolen har hørt gentaget mange gange. At der ikke er tale om besparelser. Summen er uændret.

Martin Simonsen, formand for forældrebestyrelsen i Specialskolen Lolland, vil ikke umiddelbart hænge sig for meget i tallene. Han nøjes med at fastslå:

- Vores bekymring er uændret. Vi har fortsat børn, som ikke får de ressourcer og hænder, de skal have.