Varmeværk overvejer egne vindmøller

MARIBO For at sikre forsyningssikkerheden fra det nye varmeværk i Maribo, arbejder varmeværkets bestyrelse på at gå nye veje. Selvom værket kun er godt to år gammelt, er tanken om at supplere med endnu en kedel til flis fjern for bestyrelsen, i stedet ser man den vedvarende energi som en mulig løsning.

- Hvis vi producerer og bruger strømmen på samme matrikelnummer, skal vi ikke betale statsafgift. For med statsafgift er der ingen forretning i at bruge strøm på varmeværkerne, selv om vi sagtens kunne bruge den overskudsstrøm, som produceres i landet, fortæller Maribo Varmeværks formand, Flemming Møller Jensen.

Ved en workshop onsdag på det nye flisværk, var der samlet en vifte af aktører, som alle kan hjælpe med at finde ud af, præcis hvordan varmeværket får ideen til at blive en realitet. REEL Lolland, Business Lolland-Falster og lokale virksomheder deltog i dagen, hvor DTU Risø kom med bud på at løse udfordringerne med at sikre forsyningssikkerheden.

På varmeværket vil man nemlig selv kunne levere varmen til forbrugerne, uden at være afhængig af samarbejdet med kraftvarmeværket i Sakskøbing, og det kræver nytænkning - hvis man ikke blot skal købe endnu en kedel til flis, som den man har ståede. Det nye værk har pladsen til det.

- Men det er ikke løsningen. I stedet for skal der stå en varmepumpe. Ved at opstille vindmøller ud mod motorvejen, og få solceller på grunden, skal vi dække det strømbehov, vi har på at drive fabrikken. Resten af strømmen kommer via en varmepumpe, der skal lave varme til forbrugerne, forklarer Flemming Møller Jensen.

Formanden regner med, at det vil koste op mod 25 millioner kroner at gøre visionen til virkelighed. En del af de penge vil man få hjem ved at gå fra dyre træpiller til den billige vedvarende energi.

Vindmøller er ikke nødvendigvis en populær tilføjelse til det lollandske landskab, og ej heller solceller, men bestyrelsesformanden beroliger med, at det ikke bliver store møller.

- Når Vestas tager møller ned, renoverer de dem, og det er sådanne, vi har kig på. Samtidig skal vi jo have jorden ned til motorvejen, og så kan vi lige så godt udnytte den til solceller.

Selve arbejdet med at finde den rette løsning til varmeværket, er en del af udviklingsprojektet CTI, Clean tech innovation, som Business Lolland-Falster og REEL Lolland står bag. Men potentialet er så stort, at man ønsker at gøre det til et forskningsprojekt, og her vil DTU Risø være afgørende.

Seniorudviklingsingeniør Per Nørgård fra DTU ser gerne et fuldskala demonstrationsprojekt i Maribo, fordi det vil kunne give en viden, som forsøg i mindre skala ikke giver. Men han slår også fast, at når det er et forskningsprojekt, er det vigtigt, at den viden man får, skal kunne bruges andre steder - og det skal kunne give arbejdspladser og vækst.

Hos DTU har man blandt andet set på, hvordan Maribo Varmeværk kan sikre forsyningssikkerheden. Eksempelvis kigger man på muligheden for at benytte lager til varmen.

- Det er kun få tidspunkter om året, hvor man har en forsyningsudfordring. De fleste timer om året er der produktionskapacitet nok. Med mere lagerkapacitet kan de derfor nemmere klare udfordringerne, siger Per Nørgård.

Samtidig har DTU udfordret bestyrelsen, og spurgt om der ikke er kunder, der kan skrue lidt ned for forbruget, hvis der er stor efterspørgsel på varmen.

- Men de ryster på hovedet. Det har man dog andre steder, så det må også kunne findes her i Maribo.

Hos DTU er man dog helt klar til at gå med i forskningsprojektet, som kan være med til at hente så meget viden ud af en udvidelse af værket som mulig.

- Vi skal søge nogle forskningsmidler, og vil bygge et projekt op omkring den beslutning, som bestyrelsen i Maribo Varmeværk tager. Så kan vi holde øje med, hvordan det hele kører og prøve forskellige driftsformer af.

Da værket ikke står overfor problemer med kapaciteten, og måske først når det punkt om fem år, er der også plads til forskningen.

- Når forsyningssikkerheden ikke er et akut problem for værket, er der plads til, vi kan lege og prøve nogle forskellige ting af, siger Per Nørgård.