- Vi har fået rigtig mange flere elever

SØLLESTED Da klokken ringede ind til time efter sommerferien i 2019, gik der 106 elever på Søllested Landsbyordning. Når den ringer ind på den anden side af sommerferien i år, går der forventeligt 136 elever.

- Vi har vækstet helt vildt i de sidste to år, fortæller skolelederen på Søllested Landsbyordning, Bitten Maria Bendtsen.

Faktisk så hastigt, at hun knap har kunnet holde trit med at ansætte de stadig flere lærere og pædagoger, det giver mulighed og brug for, siden hun 1. november 2019 satte sig i skoleleder-stolen.

- Jeg har ansat 3,5 lærere i skolen og 0,5 pædagog i skolen, og 4 pædagoger i sfo'en, som også tager timer i skolen, oplyser hun.

Vel at mærke ekstra medarbejdere, idet ingen samtidig har sagt op.

- Det betyder, at der er blevet mere tid og nærvær til eleverne, siger hun.

De flere elever og lærere har nemlig øget muligheden for at have to lærere på og at lave holddeling.

Elever fra lukkede skoler

Noget af væksten kommer fra de to skolelukninger i landsbyordningens opland. Først Dannelunde Skole i Dannemare/Gloslunde, som kommunen lukkede sommeren 2019, dernæst Reventlow Lille Skole i Søllested, som lukkede sommeren i år, efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet smækkede pengekassen i for tilskud.

- Men det er kun halvdelen af de børn, vi har fået, som kommer fra skolelukningerne, for vi har også fået elever fra privatskolerne og på grund af tilflytning, fortæller skolelederen.

I kommende 0. klasse begynder nu 19 elever, hvilket flugter med klassegennemsnittet, som er kommet op på mellem 18 og 23 elever på landsbyordningen. Kun i kommende 3. klasse går blot 14 elever.

- Disse klassestørrelser giver en masse økonomiske muligheder, fordi vi får tildeling ud fra både klasser og hver enkelt elev. Det medfører for eksempel flere penge til undervisningsmaterialer og ture ud af huset.

Det betyder også, at landsbyordningen er gået fra at have et underskud på 400.000-500.000 kroner i 2019 til at have et overskud på cirka det samme i 2020. Skolelederen har simpelthen ikke kunnet nå at bruge alle de penge, væksten i elever har udløst. Men pengene er fulgt med over på budget 2021 og kommer derfor stadig landsbyordningen til gavn.

Legepladsen uden for sfo'en trænger for eksempel til et boost. Der bliver derfor investeret et par hundrede tusinde i den nu, oplyser skolelederen.

Kørte på pumperne

Det er noget af et skifte for skolen.

- Jeg tror, at skolen i Søllested var gået lidt i dvale før min tid. Der var knap nok lærere og pædagoger til at dække tilsynet i frikvartererne. Det var også svært at få lagt skemaet og ført tilsyn med - ryddet op i - og bestilt materialer til faglokalerne, fordi opgaverne måtte fordeles på så få hænder. 1. og 2. klasse blev samlæst, fordi de var få elever i de to klasser, hvilket så gav travlhed for lærerne, fordi klassen dermed blev stor. Endelig var der decentrale specialklasser, som udfordrede arbejdsmiljøet, fortæller skolelederen og tilføjer:

- Ikke at det var en dårlig skole, men den kørte på pumperne.

Der er da også fremgang at spore i tallene i "Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2019/20". Forældretilfredsheden er steget fra 71 procent til 83 procent, og skolelederen har en forventning om, at den siden er blevet endnu bedre.

- Når vi har indskrevet børn, har vi hørt forældrene sige: "Vi har hørt rigtig godt om jeres skole".

Det handler, ifølge skolelederen, især om synlig ledelse. Noget, der kun er blevet bedre mulighed for at praktisere under den ny skolestruktur med egen ledelse, skolebestyrelse og budget, som formelt trådte i kraft august 2020, påpeger hun.

Selv står hun hver uge en ugedag ude foran skolen for at være med til at tage imod eleverne, når de møder i skole.

- Jeg går op i at være nærværende. Jeg kender derfor navnene på alle børnene, og jeg prøver at stikke hovedet ind i klasserne og få sagt godmorgen, så jeg har en idé om, hvad de går og laver. Jeg var også med til rundbold på den sidste skoledag inden sommerferien, fortæller hun.

Skolelederen tager også helst selv alle opstartsskolesamtaler med forældre.

- Så de ved, hvem jeg er, og at jeg er til rådighed.

Skolelederen har også fået sat sit præg på det fysiske læringsmiljø på skolen, hvor borde og stole er blevet delvist skiftet ud med trapper og læsehuler, i det hele taget med et mere varieret og legende miljø lige fra klatrevægge til stillerum.

- Det er ikke alle elever, der trives med at sidde stille ved et bord. Derfor er lokalerne blevet indrettet, så der er noget for alle elever og ikke kun for en bestemt gruppe, forklarer hun.

Derudover har hun skabt plads i skemaet til såkaldte fordybelsesdage, som for hele skolen ligger hver onsdag.

Her er der to voksne til stede og derfor altid mulighed for at arbejde tværfagligt med projekter og lave ture ud af huset.

- Jeg har fået fortalt, at de dage, børnene kommer hjem og fortæller mest, er efter onsdagene, fortæller hun.

Dog har disse dage haft svære kår under corona.

Bagsiden ved elevtilgang

Ifølge kvalitetsrapporten ligger den faglige trivsel på 3,5, hvilket er lavere end både kommunegennemsnittet på 3,6 og landsgennemsnittet på 3,7.

- Det tal er fra et skoleår, hvor skolen stadig var presset, siger skolelederen.

Hun peger desuden på, at ting skal have lidt tid til at virke.

- Det er jo forholdsvist nyt, at vi gør, som vi gør.

Men hun har også en anden forklaring, der handler om bagsiden af den hastige elevtilgang.

- Selv om det selvfølgelig er fantastisk, at der kommer flere elever, gør det noget ved et klassemiljø, når der kommer så mange nye drypvist. Der sker noget med klassedynamikken og hierakiet, fordi børnene hver gang må stille sig spørgsmålet: "Hvilken rolle har jeg nu?", forklarer skolelederen.

I en enkelt klasse er 10 ud af 20 elever kommet til i perioden september 2019 til april 2021, oplyser hun.

- Det spiller ind på den faglige trivsel.

I ordlæseprøverne ligger 1. og 3. klasse under kommunens måltal, mens 5. klasse ligger over.

- Det er noget, vi er meget opmærksomme på, for vi vil gerne opfylde måltallene, siger hun.

Skolelederen lader vide, at skolen med sine flere elever og lærere desuden har fået mulighed for at bruge flere timer til faglig løft i både dansk og matematik.

- Vi har 12 lektioner om ugen fordelt på alle klasser hver uge til særlige indsatser, oplyser hun.

Hun peger dog på, at ordlæseprøverne også handler om årgange.

- Vi har en 1. klasse lige nu, som ligger forrygende. Men faktisk er det interessante jo progressionen, og den viser tallene ikke, siger hun.

Fraværet har været ganske lidt stigende på Søllested Landsbyordning, men er med sine 6,9 procent det laveste i kommunen, hvor gennemsnittet er på 8,4 procent.

- Jeg har ikke dykket så meget ned i det, erkender skolelederen.

- Vi er opmærksomme på det, men vi har ikke lavet en kæmpe indsats overfor det.

Hun håber i stedet, at det store overgangsarbejde fra børnehave til skole, som Søllested Landsbyordning laver, vil gøre jobbet.

- Nogle gange kan andre indsatser, der også handler om trivsel, vise sig at have positiv indflydelse, siger Bitten Maria Bendtsen.

Men fraværet bliver fulgt måned for måned, og det bliver selvfølgelig også fulgt op overfor den enkelte elev, understreger hun.

Lærere med kompetence

At have fået flere lærere har gjort endnu en god ting for skolen. Det har afstedkommet en markant stigning i antallet af timer, hvor eleverne modtager undervisning af en lærer, som har kompetence til at undervise i faget, enten på grund af at læreren har taget sin uddannelse i det linjefag eller er vurderet at have valid erfaring med stoffet.

Mens tallene for 2019/20 viser en ret lav kompetencedækning på 59,5 procent, er den, ifølge friske tal fra skolelederen, nu på 84,5 procent.

- Vi begynder at nærme os noget, der er rigtig sjovt på Søllested Landsbyordning, siger skolelederen.