Engagementet er altid stort omkring fjernvarme, hvor det tidligere eksempelvis er blevet til demonstration foran rådhuset af her flere fjernvarmekunder fra Sakskøbing. Nu venter en fusion forude. Arkivfoto: Claus Hansen

En million kvadratmeter er stærkt på vej til at overgå til Sydhavsvarme

Fremtidens fjernvarme på Sydhavsøerne skal skabes i et nyt fællesskab under navnet Sydhavsvarme. Det er Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab, som med andelshavernes accept er på vej til at slå sig sammen om at varme godt 6.000 husstande op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ambitionen om at skabe fremtidens fjernvarme på Sydhavsøerne har længe været udtalt hos de to bestyrelser i henholdsvis Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Maribo Varmeværk. I denne uge kom der så svar tilbage fra andelshaverne på to ekstraordinære generalforsamlinger i henholdsvis Maribo og Sakskøbing.

- Der var markant flertal for at fusionere de to selskaber. 224 af de fremmødte stemmer var for og 18 imod. Nu kommer vi til at opvarme cirka en million kvadratmeter fordelt ud på godt 6.000 husstande, og det er vigtigt at understrege, at det er to selskaber, der slår sig sammen og danner et nyt selskab, fortæller Erik Holsko, der er formand for Maribo Varmeværk.

Tvist om vedtægter

Om fusionen

I et informationsbrev til andelshaverne skriver Sakskøbing Fjernvarmeselskab, at undersøgelser har påvist, at en fusion med Maribo Varmeværk vil være det optimale.

Som ét selskab får vi en størrelse, der bedre vil kunne imødekomme myndighedernes stigende krav til energisektoren og den grønne omstilling - og sikre høj forsyningssikkerhed og give de bedste betingelser for en effektiv, forbrugerejet fjernvarmeforsyning i mange år fremover, står det i brevet.

Også en styrket position i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og kommuner fremhæves som en af de positive konsekvenser ved fusionen.

Bestyrelserne havde allerede i adskillige måneder haft mandat af andelshaverne til at gå videre med at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde de to selskaber imellem. 

Siden da har bestyrelserne i begge selskaber arbejdet grundigt med at afdække fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsmodeller, herunder en betinget samarbejdsaftale, et samlet driftsselskab eller en fusion. Nu ser det ud til at ende med det sidste.

- Vi havde cirka 140 fremmødte andelshavere, og vi oplevede en stor spørgelyst og et overvejende flertal, der stemte ja. Men der var også lige den lille krølle, at det blev et samlet nej til et nyt sæt vedtægter, som havde fået en opdatering på grund af fusionen imellem de to selskaber, fortæller formand for Sakskøbing Fjernvarmeselskab Mads Lund-Hansen.

Hurtige møder

Dermed kunne den ellers forestående planlægning af en fusion de to selskaber umiddelbart ikke bare gå sin fortsatte gang som planlagt hos de to bestyrelser i henholdsvis Maribo og Sakskøbing. 

Hvis altså ikke det var for nogle hurtigt arrangerede opfølgende møder mellem bestyrelsen i Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Sakskøbing Boligselskab.

- Der har nok været nogle andelshavere, som gik lidt uafklarede og uforstående hjem fra den ekstraordinære generalforsamling, hvor der jo var et overvejende flertal for en fusion. Men siden har vi haft meget konstruktive møder og fået afklaret eventuelle forviklinger med Sakskøbing Boligselskab, der naturligvis sidder på rigtig mange stemmer blandt andelshaverne. Og vi har fundet fælles fodslag igen, understreger Mads Lund-Hansen.

Yderligere runder

Nu venter der så et par nye runder med først en endelig vedtagelse på en ekstra ekstraordinær generalforsamling den 8. oktober - både i Sakskøbing og i Maribo - i forhold til at stemme fusionen igennem med endelig accept af mere end halvdelen af de fremmødte stemmer. 

- Typisk er det svært at få halvdelen af vores andelshavere til at møde op til en generalforsamling. Forslag skal vedtages af mere end totredjedele af de repræsenterede andelshavere. Dog kræver vedtagelse, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret. Er det ikke tilfældet, skal bestyrelsen indenfor 14 dage indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor der med simpelt stemmeflertal kan ske endelig vedtagelse af forslaget. Men i forhold til vedtægtsændringerne skal der her startes forfra, inden det formelle er i orden, fortæller Mads Lund-Hansen.

Det betyder, at andelshaverne i Sakskøbing skal igennem samlet tre runder med at stemme vedtægtsændringerne igennem, og andelshaverne i Maribo skal igennem samlet to runder med det samme. 

- Begge steder skal således sige ja til det samme, uddyber Mads Lund-Hansen.

Ny direktør

Dermed ser det - ganske vist ad snirklede veje - i sidste ende ud til, at der senere i år rent formelt kan igangsættes den længe ventede fusion mellem Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Maribo Varmeværk.

Det er i øvrigt Mads Lund-Hansens vurdering, at der ikke umiddelbart er udsigt til væsentlige ændringer i prisen for levering af fjernvarme til de godt 6.000 husstande, som er omfattet af fusionsplanerne. De kræver dog organisatoriske ændringer og her én ny samlende bestyrelse, der skal vælges på generalforsamlingen i 2027.

- Fra årsskiftet, når fusionen forventes at træde i kraft, og frem til generalforsamlingen i 2027 vil der være en overgangsbestyrelse, som er en sammenlægning af de to bestyrelser. Hele organisationen bag de to selskaber inklusive den nuværende ledelse og alle medarbejdere fortsætter, og oven i det vil der blive ansat en ny direktør. Det er noget af det, som besparelserne ved fusionen åbner muligheder for, tilføjer Mads Lund-Hansen.

Der har været noget uenighed i fortiden, og der ligger nogle ting i retssystemet, som behandles og lever sit eget liv

Mads Lund-Hansen, formand for Sakskøbing Fjernvarmeselskab

Mere robust organisation

Det bliver derfor - med formandens ord - til en mere robust organisation bag det kommende selskab Sydhavsvarme, der fremover vil levere varme til mere end 6000 husstande.

Både Erik Holsko og Mads Lund-Hansen understreger, at der gennem hele forløbet op til den kommende fusion har været en god dialog med kommuner og Refa Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk (MSK). Det er som bekendt sidstnævnte, der producerer varme og strøm på halm fra markerne på Lolland-Falster.

- Der har været noget uenighed i fortiden, og der ligger nogle ting i retssystemet, som behandles og lever sit eget liv. Det er vigtigt at sige, at vi har et godt samarbejde hele vejen rundt, og vi har haft møder både med Refa og de to kommuner, som har nikket ja til, at fusionen er en god idé, understreger Mads Lund-Hansen.