Motoryachten kan ses nederst i højre hjørne. Arkivfoto: Anders Knudsen
Flere vidner afhøres i spektakulær yacht-sag
Et direktørpar fra Falster er tiltalt for at sænke deres motoryacht ud for Sveriges kyst for at få udbetalt millioner i forsikringspenge. Mandag finder anden retsdag sted, og du kan følge med direkte fra retssalen i livebloggen her.
Mandag fortsætter sagen mod et direktørpar fra Falster, der er tiltalt for forsøg på groft bedrageri, efter deres motoryacht sank ud for Sveriges sydkyst. Anklagemyndigheden mener, at forliset blev fremkaldt af parret for at få udbetalt 14 millioner kroner. De nægter sig begge skyldige.
Der er ikke flere spørgsmål, og retten er så småt ved at blive hævet.
Dommeren foreslår, at forsvarere og anklager møder ind lidt tidligere før tredje retsmøde i morgen og kigger på de nye billeder fra taksatoren for at se, om der er mere, der er relevant for at fastslå, om han skal afgive yderligere vidneforklaringer. Ellers ønsker vidnet at overvære resten af sagen som tilhører.
Vi lukker ned for livebloggen - tak for I fulgte med!
Gummiophængt motor
Anja Hedegaard har ikke flere spørgsmål, og nu byder dommeren ind med et spørgsmål fra en af de søkyndige domsmænd.
- Konstaterer du, at motorerne var gummiophængt? spørger dommeren.
- Nej, det gjorde jeg ikke, siger vidnet.
Herefter har Anja Hedegaard et nyt spørgsmål:
- Hvis der er tale om en gummiophængt motor, og det her gummiophæng går i stykker, hvad har det af betydning?
- Så vil det begynde at ryste og banke i båden, siger han og uddyber:
- Sådan en motor har fire ophæng. Derfor ville et enkelt godt kunne være dårligt, uden det får betydning,
Tiltalte smågriner
- Sådan en båd burde kunne sejle med én motor, siger vidnet igen.
Den kommentar får den mandlige tiltalte til at ryste på hovedet for derefter at veksle et blik med sin kone, før han igen kigger på vidnet og smågriner.
Lænsepumper kan kortslutte
Anja Hedegaard spørger ind til lænsepumperne, der skulle have hjulpet med at få vandet ud.
- De her ledninger til lænsepumper er cirka 30 centimeter lange. De er samlet med en strømledning. Kan der ske en kortslutning, når der kommer vand ind her? spørger forsvareren.
- Det kan det teoretisk godt, siger vidnet efter lidt tænketid.
Sår tvivl om vejrdata
- Hvor langt er der fra Dragør til Trelleborg? spørger Anja Hedegaard med henvisning til vidnet forklaring om vejrforholdene på dagen, hvor han har kigget på vejrdata ved Stevns og Dragør.
Det ved han ikke, men han anerkender, at der er et stykke.
- Vi har ikke nogle præcise data om, hvordan vejret var, siger forsvareren
- Vi har kun (tiltaltes navn udeladt) forklaring og billederne, siger vidnet.
- Blev der fundet en mukkert? spørger forsvareren.
- Nej, der blev fundet en lægtehammer, siger vidnet.
Afviser kortslutning
Nu tager den mandlige tiltaltes forsvarer, Anja Hedegaard, ordet.
- Motoren sætter ud. Kan det have noget at gøre med strømmen til motoren? spørger hun.
- Nej, det mener jeg ikke, siger vidnet.
- Kan der være sket en kortslutning? spørger forsvareren.
- Der er først strøm på den kontakt, når du trykker på knappen for at slukke motoren.
- Jeg mener stadig, at motorerne er så gamle. De brugte dem i øvrigt også i tanks. De er fuldstændig mekaniske. Det er en gammel motor, som kan køre uden de store hjælpemidler. Den stopper først, når du slukker for brændstoftilførelsen, siger vidnet.
Båden vippede
Som tidligere beskrevet er der kommet redningsveste ind i maskinrummet, efter båden var vippet, fordi vandstanden er steget op mod maskinrummet.
Forsvarer Stefan Møller Jørgensen spørger ind til, om vandet kunne bringe andre genstande med sig ind i maskinrummet.
Det bekræfter vidnet, fordi døren stod åben.
- Alle de ting, der har opdrift i sig, siger vidnet.
Vurderinger i rapporten
Stefan Møller Jørgensen hiver fat i rapporten, som taksatoren har skrevet til Teknologisk Institut. Han spørger ind til, hvorfor taksatoren i rapporten kommer med vurderinger – blandt andet hans vurdering af, at der ikke kunne komme løse genstande ned til søventilen.
- Jeg er ikke vant til at skrive til Teknologisk Institut. Det er måske en fejl fra min side, siger vidnet.
- Jeg skulle måske have været mere objektiv i min anmodning, siger han.
Studsen på pumpen
Forsvareren koncentrerer sig om den gule pumpe, som vidnet har fundet. Forsvareren vil vide, om studsen på pumpen, der stikker ud, ville kunne komme ned og ramme søventilen, selvom selve pumpen er for stor til at ryge ned i det lille rum, hvor søventilen er.
- Den kan komme ind og ramme røret, men den kan ikke komme ned for at ramme søventilen, afviser vidnet.
Løfter pegefingeren
På det ene billede ses den afskårede top af et rør i venstre side og et helt rør i højre side.
På billedet kører forsvareren musen op og ned for at spørge vidnet, om hvor røret, der nu er fjernet, fordi det sad fast på den fjernede søventil, ville løbe.
Det skaber noget forvirring, og dommeren er ved at bryde ind for at hjælpe med at forklare.
- Øjeblik, siger forsvareren bestemt med en løftet pegefinger, hvilket får dommeren til at se en smule forbløffet ud - dog med et smil.
Forsvarer tager over
Anklager Johanne Holm er færdig med sine spørgsmål. Nu tager forsvarer Stefan Møller Jørgensen ordet.
- Boat Consult (firmaet i Trelleborg, red.) er inde på båden før dig, ikke? spørger forsvareren.
Det bekræfter vidnet.
Herefter fremvises igen billeder fra maskinrummet ned i rummet, hvor søventilen er. Vidnet fortæller, at det er ham, der har taget billederne.
Det gør den ikke mere værd
Taksatoren understreger, han arbejder med både hver dag. Han undrer sig fortsat over værdisætningen.
- Båden bliver ikke mere værd, fordi du skifter køleslanger eller søventiler. Han har også fået et firma til at polere den og gøre den forårsklar. Det gør den heller ikke mere værd.
- Hvordan gør man en båd mere værd? Så skal du skifte motorerne, men det kan ikke svare sig, siger vidnet.
Ekstremt overforsikret
Vidnet mener, at forsikringssummen på 14 millioner kroner var alt for høj.
- Den er ekstremt overforsikret. Yachten er fra 1993, og både falder simpelthen så meget i værdi.
- Til morges så jeg en båd af samme mærke, som var større og fra 2005. Den var til salg til ni millioner kroner.
- Den båd var aldrig blevet solgt for 14 millioner kroner, siger vidnet.
- Jeg mener, han har givet 4,9 millioner kroner for den, og den er bestemt ikke mere værd end det, siger tiltalte.
For god ordens skyld skal det nævnes, at båden blev købt for tre millioner kroner.
Kan godt sejle med én motor
På første dag forklarede den mandlige tiltalte, at han ikke ville sejle med kun en motor, da den ene motor satte ud, fordi så ville både rotere rundt.
Den påstand bestrider vidnet.
- Det er min helt klare opfattelse, at den godt kunne sejle med én motor.
Endnu en lænsepumpe
Han har undersøgt båden nøje i onsdags og har fundet endnu en lænsepumpe, som han har testet. Den virker fint, selvom den har ligget der i knap tre år. Den kan, ifølge taksatoren, tage 100 liter vand.
- Har I undersøgt, hvordan man manuelt slår de her lænsepumper fra? spørger anklageren.
- Det kan man på eltavlen, siger taksator.
- Der var ikke en enkeltvis knap, men det var der måske ovre ved styrepladsen, siger han.
Mener ikke, pumpen har betydning
- Det er en pumpe, man kan bruge hjemme i haven eller til at suge vand fra Øresund. Den skal bare i en stikkontakt, og så kan den suge vand.
Han har undersøgt sagen, og han mener ikke, at det kan være den, der har forårsaget skaden, for der er ikke plads.
- Den er alt for stor, og placeringen passer ikke til, at den kan have haft en indvirkning, siger vidnet.
Vi fortsætter
Nu fortsætter retsmødet. Anklager Johanne Holm spørger ind til de supplerende oplysninger, vidnet er kommet med, efter sagen er begyndt at køre. Det har han gjort af egen drift.
- Der har jo været noget pressebevågenhed, og jeg kunne forstå, at der har været beskrevet noget om en gul genstand, som kunne have forårsaget skadet, siger vidnet.
Han fortæller, at han sidste onsdag var oppe at se yachten igen. Han finder en gul pumpe på agterdækket. Den har været placeret nede i maskinrummet, forklarer vidnet.
Kort pause
Der er nu pause frem til klokken 14.40.
Lænsepumpe tog noget af vandet
Nu spørger anklager ind til en lænsepumpe, som står i ventilrummet mellem to ventiler til kølevandsindtag.
- Den har taget en del af vand, så der "kun" er 100 liter tilbage i minuttet (der ryger ind, red.), siger vidnet om vandet, yachten tog ind.
Træsplinten i spændebåndet
Det fremgik af rapporterne, at der sad en træsplint fast i spændebåndet på et rør, der gik ned i søventilen.
Taksator har en anden teori til, hvordan den kan være havnet der.
- Hvis man har slået med en mukkert og en klods, så kunne man godt komme til at afsætte sådan en splint i spændebåndet. Splinten er presset ned i, efter spændebåndet er blevet spændt, siger vidnet.
Soldaten
Ligesom vi også har hørt forklaret af tiltalte, var der en teleskopstang - en såkaldt bygningssoldat - nede i maskinrummet.
Vidnet tror, at det kan være den, der er anvendt til at påføre skaden.
- Længden passer fuldstændig. Vinklen passer fuldstændig. Den ville give bedst passage ned mod ventilen, siger vidnet.
- Vi kan simpelthen ikke finde noget
- Der er ikke noget i den installation, der kan gøre, at det er sket af sig selv. Faktum er, at ventilen er bukket, og hvad kan have gjort, at den er blevet bukket? Vi leder efter genstande, som kunne have forårsaget det her. Der er ikke noget. Vi kan simpelthen ikke finde noget.
- Så begynder man at spekulere over, om man har påført det med vilje, siger vidnet.
Gummiliste mangler
På første retsmøde forklarede den mandlige tiltalte, at døren ind til maskinrummet ikke er vandtæt - også selvom det er anklagemyndighedens påstand, at det er en vandtæt dør.
- Der mangler en gummiliste, så den er ikke vandtæt. Men havde døren været lukket, havde det forsinket processen betydeligt.
- Havde gummilisten været der, havde der været tale om en vandtæt dør, siger taksatoren.
Dør ikke åbnet af sig selv
- Kan døren være åbnet af sig selv? spørger anklageren.
- Nej det er ikke mit indtryk, for vandet er kommet inde fra maskinrummet, siger han og fortæller, at døren åbner ind mod maskinrummet.
Redningsveste ud over det hele
Nu spørger anklager ind til maskinrummet - om døren stod åben.
- Den står åben, og det, der er sket, er, at hele maskinrummet blandt andet er fyldt med orange redningsveste, siger vidnet og forklarer, det er sket som følge af den måde, yachten sank på.
- Der lå redningsveste ud over det hele, som var kommet fra mandskabskahytten.
Ingen personlige ejendele
Taksator og kolleger undrer sig, da de undersøger båden i Trelleborg.
- Vi finder ikke rigtig nogle personlige ejendele på båden. Der ligger en bh på badeværelset, men det er det. Der er heller ikke rigtig noget mad i køleskabet.
Havnefoged afviser opkald
Tiltalte har fortalt til taksatoren, at han på dagen for forliset havde ringet til havnefogeden i Gislövs Läge for at høre, om der var plads.
- Men havnefogeden har fortalt os, at der ikke er nogen, der har ringet på den pågældende dag, siger vidnet.
Ved den forklaring løfter den kvindelige tiltalte øjenbrynene, og den mandlige tiltalte sidder med krydsede armene og skiftedes mellem at have brillerne af og på.
Ret rolig vind
Taksatoren har undersøgt vejrarkiv for at eftertjekke vejrforholdene på dagen for forliset.
- Jeg har brugt DMI's vejrarkiv. Jeg har undersøgte så tæt på, jeg kunne komme. Jeg undersøgte ved Stevns og ved Dragør.
- Ved middagstid var der 12 meter i sekundet, men ellers var det ret roligt resten af dagen med middelvind på omkring fem meter i sekundet, siger vidnet.
Han fortæller, at bølgerne lå på mellem 0,2 og 0,5 meter, da de tiltalte blev reddet.
Vidnet forstår ikke forklaring
Taksatoren har svært ved at forstå, hvorfor tiltalte blev liggende i de kraftige bølger i timevis.
- At ligge der så længe er jo ikke særlig sjovt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke sejler til Trelleborg eller til Falsterbo-kanalen, siger han og forklarer, at der her er masser af plads.
Kystbevogtningen holdt øje med yachten
Vi har også tidligere fået at vide, at AIS-signalet på yachten ikke virkede. Det er det signal, der viser i realtid, hvor en båd er.
- Den svenske kystbevogtning ved godt, hvor han har været. De ser et stort skib komme ind i svensk farvand. De kan se, der står ”ukendt fartøj”.
- Det er fordi, de kommer ind uden AIS. Det kan i princippet være et krigsskib. De er jo obs på sådan et skib, siger vidnet.
Undrer sig over manglende VHF
Vidnet undrer sig over, at tiltalte ikke kaldte mayday ved hjælp af VHF-radioen. Den har vi tidligere fået at vide ikke virkede.
- Han siger til os, at han ikke tænkte over at bruge VHF-radioen. Jeg synes, det er besynderligt, man ikke bruger VHF-radioen, siger vidnet.
Genfortæller tiltaltes historie
Vidnet gengiver i store træk den samme forklaring, som den mandlige tiltalte kom med ved første retsmøde.
Blandt andet forklaringen om vandet, der skvulper over dørtærsklen i maskinrummet, første gang tiltalte bliver opmærksom på, at yachten tager vand ind.
- Det står 19 centimeter højt, siger vidnet.
- Han er bange for, båden synker, og hans kone er virkelig dårlig. Derfor vælger han at sætte deres gummibåd i vandet, hvilket er meget vanskeligt, fordi bølgerne er fire-fem meter høje.
- Herefter går han tilbage på båden og ringer 112, siger vidnet.
Til møde hos tiltalte
- Som gammel betjent gør jeg en dyd ud af at aflevere sagerne ordentligt, siger vidnet.
Han fortæller, at han derfor aftaler et mødes med den mandlige tiltalte på de tiltaltes bopæl.
- Jeg stiller nogle indledende spørgsmål, men jeg vil have ham til at fortælle, hvad der er sket. Jeg vil bare høre hans historie, og den skriver vi ned, siger vidnet.
Den mandlige tiltalte, vidnet og et af vidnets kolleger deltager i mødet.
16,5 centimeter
Der fremvises et billede af fordybningen. Der ses blandt andet en sort slange, som taksator beskriver som ”stiv”.
Grundet slangen er der ifølge vidnet meget lidt plads til, at genstande kan dumpe ned i fordybningen.
- Der er kun 16,5 centimeter, hvis noget skal passere derned, siger han.
- Vi kan ikke få det til at hænge sammen
Taksator beskriver, hvordan maskinrummet ser ud. Hvordan man kommer ind ad en dør, har maskiner på begge sider af en smal gang, og nede i enden af gangen har en fordybning, hvor søventilen sidder.
- Der var den ligesom bukket fremad, som om at den påvirkning den har fået, er kommet fra dørsiden. Der er så lidt plads nede i det rum, at den ikke rigtig kunne have fået påvirkning fra den anden side.
- Vi kan ikke få det til at hænge sammen med, at der skulle være sket noget tilfældigt, der har forårsaget det, siger vidnet.
- Det er ikke ligesom en øldåse
- Den vejer over fem kilo. Der skal virkelig kræfter til at bøje den. Det er ikke ligesom en øldåse, at man kan komme til at lave buler i den, siger vidnet.
Del skåret af
Nu forklarer han om afmonteringen af søventilen.
Han forklarer, at Boat Consult, under nøje instrukser, skar den øverste del af søventilen af, for at man kunne tage hele ventilen ud. Det er det, der har siddet udvendigt på undersiden af båden, der er skåret af.
Det var nødvendigt at få den ud af motorrummet for at undersøge den ordentligt.
Båd bjærget
Han sætter nogle ord på bjærgningen af båden:
- Den var sunket på 21 meter vand og stod med stævnen oppe. Sammenholdt med, der også er storskibstrafik i området, skulle den bjærges, siger vidnet.
Det var en kollega, der stod for bjærgningen. Vidnet så den første gang, efter den var blevet fragtet til noget, der hedder "Boat Consult" i Trelleborg.
- Der løber vand ud af søventilen, da den er løftet på land. Det er tydeligt at se, at motorrummet er fyldt med vand, siger vidnet.
Stort kenskab til både
Han fortæller, at han bliver sendt ud til skader på både. Det kan være store og små skader.
Han har blandt andet haft eget bådværft. Han har et vist baggrundskendskab til både, fortæller han.
Vidnet har taget plads
Taksator fra forsikringssagen har nu sat sig i vidneskranken.
Retten er sat
Nu fortsætter andet retsmøde, hvor sidste vidne mangler.
Anklager fortæller, at vidnet har 200 billeder på sin computer. Nogle af dem er tilsyneladende taget, efter sagen er begyndt at køre i retten.
Det aftales, at der tages bestik af situationen - om han skal ind for at afgive forklaring igen om nye billeder.
Frokostpause
Nu er der en timelang frokostpause frem til klokken 13.15.
Sidste vidne er som tidligere skrevet den mand, der har været taksator i forsikringssagen.
Vidne forlader retslokalet
Afhøringen af tredje vidne er slut.
Kun forholdt sig til komponentens tilstand
Forsvareren påpeger, at der i skriftligt materiale fra taksatoren fremsendt til Teknologisk Institut bliver fremført en række præmisser - blandt andet at taksator ikke mener, at skaden kan ske ved et slag fra nedfaldne ting i motorrummet.
- Så når taksator kommr med deres bud på, hvad der er sket. Har det så spillet en rolle for jeres undersøgelse? spørger anklageren.
- Nej, vi har kun forholdt os objektivt til komponentens tilstand, understreger vidnet flere gange undervejs i afhøringen.
Forsvareren fortsætter med at stille flere spørgsmål til, om diverse bud og konklusioner fra andre parter i sagen har påvirket Teknologisk Instituts arbejde.
Det skyder vidnet ned igen og igen.
- Vi har fået stillet en række spørgsmål og fået adgang til komponenten. Det er vores arbejde at forholde os neutrale. Vi har kun forholdt os til komponentens beskaffenhed, siger vidnet.
Revnens størrelse
Nu er det forsvarer Stefan Møller Jørgensens tur til at stille spørgsmål.
Han lægger ud med at zoome ind på revnen på et grynet billede taget af ventilen på Teknologisk Institut.
- Hvis du skal komme med et bud på, hvor bred revnen er, hvad siger du så?
- Jeg vil sige en centimeter til halvanden centimeter, svarer vidnet.
Nu viser forsvareren et andet billede af søventilen frem, som er taget kort efter den er pillet ud. Med det blotte øje se revnen umiddelbart mindre ud på det andet billede.
- Er revnen samme størrelse, som da I modtog den? spørger forsvareren.
- Det er svært at sige, fordi det ikke er samme orientering, men den kunne godt se smallere ud, medgiver vidnet.
Skærer søventilen over
- I hvilken forbindelse er det, I skærer søventilen over? spørger anklageren.
- Det er for at få adgang til at se brudfladerne. Det giver mulighed for at se brudfladerne oppefra, og vi kan inspicere området omkring bruddet fra indvendig side. Her kan vi så konkludere, at den modsatte side, der stadig hæfter, også er kraftig angrebet af afzinkning, siger vidnet.
Et nærbillede af den kraftige revne viser de små hvide aflejringer.
Kan indikere mindre lækage
- Omkring brud observeres hvide aflejringer, hvilket kan indikere en mindre lækage, læser anklageren op fra rapporten.
Med respekt for, at det er længe siden, jeg havde den fysiske komponent i hånden, husker jeg det som om, de var omkring brudstedet.
- Da vi skærer ventilen over, er det tydeligt at se, at den er i fysisk dårlig beskaffenhed. Det er ret tydeligt, at afzinkningen er startet indefra, siger vidnet.
Udelukker ikke ydre belastning
- Udelukker det, at der har været en ydre belastninger? spørger anklageren.
- Det udelukker det ikke. Det kræver blot, at man har et blødere materiale som kontaktmateriale.
- For eksempel hvis man lagde en klud imellem? Indskyder dommeren.
- Ja, siger vidnet.
Træsplint
Teknologisk Institut har ikke fundet spor eller mærker udvendigt på søventilen, der tyder på, at ventilen er blevet ramt af en genstand. Men der er fundet en træsplint, som sad kilet fast ved et af slangens spændebånd.
Lytter ivrigt med
Den mandlige tiltalte sidder og lytter ivrigt med og skiftes mellem at kigge på vidnet, anklageren og ned i bordet.
Vidnet forklarer med fægtende hænder.
Indre og ydre belastninger
I rapporten fra Teknologisk Institut fremgår det, at det vurderes, at korrosionen ikke alene kan føre til bukningen af komponenten.
- Et korrosionsangreb medfører ikke alene deformation. Det kræver en interaktion med indre eller ydre belastninger eller egenspændinger i materialet. Indre spændinger kunne være belastning fra gennemløbende vand.
Det er summen af egenspændingstilstand og påvirkning, der fører til et brud, forklarer vidnet.
Stemmer fint overens
Som tidligere nævnt har der været to rapporter.
- Den ene rapport omhandler en metallurgisk undersøgelse af komponenten – den forholder sig i høj grad til komponentens beskaffenhed. Og den anden forholder sig til, hvad der skal til for at opnå et restbrud.
Teknologisk Institut har koncentreret sig om at kigge på ventilens tilstand. Deres undersøgelser stemmer fint overens med rapporten fra Force Technology.
Skulle vurdere, om Force Technology er i tråd med Teknologisk Institut
Teknologisk Institut var det første sted, der undersøgte søventilen.
Han har læst rapporterne fra Force Technology og har skullet vurdere tre ting.
Han har vurderet først og fremmest, om Force Technologys arbejde er i tråd med det eksisterende arbejde, Teknologisk Institut har lavet.
For det andet har han vurderet, om Force Technology alene forholdt sig til komponentens tilstand - og til sidst om den anden rapport har forholdt sig til fysisk påvirkning af komponenterne.
Tredje vidne tager plads
Pausen er slut, og tredje vidne, en mand fra Teknologisk Institut, har nu taget plads.
Han har en anden mand med sig, som tager plads ved siden af pressen ved et bord lige bag vidneskranken.
Kort pause
Nu er der en kort pause, før dagens tredje vidne kan tage plads i vidneskranken. Næste vidne er indkaldt af anklager Johanne Holm og kommer fra Teknologisk Institut.
Man ville opdage det
Forsvarer Anja Hedegaard har et opfølgende spørgsmål til forklaringen, om at flere mindre kraftige slag kan få revnen til at vokse.
- Hvad med kraftig bølgegang? spørger hun.
- Hvis der er en revne, kan den give anledning til, at revnen bliver udsat for kræfter og rent faktisk kan vokse. Vi snakker om en kritisk last, men der skal langt mindre kræfter til at få revnen til at vokse meget lidt, siger vidnet.
- Men her burde det nærmere være noget, der er driftsmæssigt. Mig bekendt kom der ikke flere hundredetusinde bølger på kort tid.
- Hvis revnen er vokset igennem, er den utæt, og så vil man opdage det, inden den vokser sig så stor, siger vidnet, inden han får lov til at forlade vidneskranken.
Hundredetusindevis af gentagelser
Anklager Johanne Holm får ordet.
Hun vil gerne høre mere til kraften, der skal til for at få bruddet til at opstå.
- Du kan ikke gøre det bare ved at sætte en fod på og stå og trække. Der skal mere til, siger vidnet og beskriver en påvirkning på mellem 110 og 320 kilo.
Han forklarer videre, at hvis en mindre kraft skal gøre det, skal der ske mange gentagelser. Hundredetusindevis af gentagelser.
Spørger om rør
Nu er det den kvindelige tiltaltes forsvarer, Stefan Møller Jørgensens, tur til at stille spørgsmål.
Han koncentrerer sig igen om et rør, der er gået ned i ventilen.
- Hvis det monteres med en vis spænding, at det for eksempel bukker, når man strammer det. Kan det have en betydning for, at søventilen åbner op, der hvor det er korroderet? spørger forsvareren.
- Al belastning vil give en anledning til, at den åbner sig. Men der skal en ret stor kraft til, at det åbner sig så markant, at det revner. Men det vil alt sammen bidrage.
- Umiddelbart skal der en større kraft til
- Umiddelbart skal der en større kraft til for at få den til at bryde, siger vidnet.
- Men det kan ikke udelukkes, at selve brugen af ventilen har svækket den? spørger forsvareren.
- Nej, det kan ikke udelukkes. Men udmattelse er typisk noget, vi ser over millioner af udsætninger. Det skal være et eller andet, der giver tusinder, hundredetusinder af udsætninger, før man ser udmattelse, siger vidnet.
Han forklarer, at der umiddelbart skal ske en påvirkning, der svarer til 320 kilo for at bryde den.
Flere forbehold
- Der er forbehold, for vi kender jo ikke alle materialets egenskaber, siger vidnet og forklarer, at flere faktorer har gjort, at der må tages forbehold.
- Revnelængden har vi ikke kunnet estimeret, for den (komponenten, red.) er brudt i to, og materialet har været i så dårlig stand, at vi ikke har kunnet vurdere det, siger han.
Udmattelse- og brudmekanik
Vidnet er maskiningeniør fra Force Technology. Han er specialiseret i udmattelse- og brudmekanik.
- Det er metoder til at vurdere fejlstørrelser. Det kan være alt fra revner i gevind og rør til fejl inde i materialer, siger han.
Flere tekniske forklaringer
Som ved første vidne indleder den mandlige tiltaltes forsvarer, Anja Hedegaard, med at læse op fra en rapport.
Der er udført flere analyser, som viser noget om kraftens størrelse, da bruddet er sket.
Næste vidne tager plads
Derfor hopper vi hurtigt videre, og det næste vidne, også fra Force Technology, har nu taget plads. Dommeren starter med at beklage ventetiden.
Vidnet skal sige noget om den kraft, der skal til for at forårsage en revne som den, der er i søventilen fra yachten.
Forsinket retsmøde
Afhøringen af første vidne trak i dén grad ud.
Dommeren siger i retten, at man nu er et helt vidne bagud i dagens program.
Sidste spørgsmål
Dommeren er tilbage - og forsvarer Stefan Møller Jørgensen har et opfølgende spørgsmål.
- Gennemtæring tager, går jeg ud fra, lang tid. Kan det tage flere år? spørger han.
- Ja, det har man set tilfælde af. Jeg ved ikke, hvor længe det har taget her.
Vidnet forklarer blandt andet, at saltprocenten, der hvor man sejler, spiller ind. Der vil være forskel, om man man sejler i Østersøen eller Vesterhavet.
Der er ikke flere spørgsmål, og vidnet fra Force Technology forlader nu retssalen.
Dommeren har forladt lokalet
Anklager Johanne Holm har ikke flere spørgsmål. Men inden vidnet får lov til at forlade retssalen, skal dommeren beslutte, om hun og domsmændene har nogle spørgsmål.
Dommeren og de to domsmænd har forladt lokalet for at drøfte, om vidnet skal have flere opklarende spørgsmål oven på en lang og ganske teknisk forklaring.
Ville knække
Nu fremvises for tredje gang figur 15, som ligner en form for skanningsbillede af bruddet.
- Ved bruddet er der nul millimeter tilbage. To millimeter ved siden af er der halvanden millimeter materiale tilbage, forklarer vidnet.
Dommeren spørger, om det ville have givet et hul til sidst, hvis det lige så stille havde stået og ikke var blevet påvirket.
- Det har stået og korroderet og afzinket lige så stille. Et eller andet sted i rørets omkreds er der nul materiale tilbage. På et tidspunkt ville hele røret være 100 procent porøst. Men inden det nåede så vidt, ville de kræfter, sådan et rør normalt udsættes for, gøre, at det ville knække, siger vidnet.
Der skal kraft til
- Kan tæring i sig selv godt deformere røret? spørger anklageren.
- Nej, der skal jo noget kraft til i sidste ende. Men i og med, at tingene er tæret til en til halvanden millimeter, skal der ikke meget kraft til, siger vidnet.
Deformationsløst brud
- Når man ser komponenten, kan det godt se ud til ved første øjekast, at den er plastisk deformeret. Det betyder, at det er bukket, trukket, overrevet, siger vidnet og forklarer, at undersøgelsen har vist, at der er tale om "et deformationsløst brud". Altså ikke "bukket, trukket eller overrevet".
- Men der er noget, der åbenlyst er deformeret. Gevindet drejer inde i selve gevindet – men brudfladen er deformationsløs, siger han.
Anklager tager ordet
Stefan Møller Jørgensen har ikke flere spørgsmål.
Nu er det anklager Johanne Holms tur til at snakke med vidnet.
Tydelig revne
Der vises nærbilleder af søventilen, hvor en revne i et stort gevind tydeligt kan ses.
Gevindet ser ganske medtaget ud.
Et sprødt brud
Der er tale om et sprødt brud, forklarer vidnet.
- Er det fordi, det er sket over tid, og det havde åbnet sig? spørger forsvareren.
- Nej, det er netop abrupt. Det sker hurtigt, når selve komponenten knækker, siger vidnet.
- Siger det noget om, hvor meget styrke der var tilbage i legeringen? spørger forsvareren.
- Det siger noget om, at materialet er porøst i brudfladen, lyder det fra vidneskranken.
Slag mod rør kunne påvirke ventilen
Stefan Møller Jørgensen spørger vidnet, om styrken fra et eventuelt stød eller slag mod tilføringsrøret, der sidder oven på ventilen, vil forplante sig videre ned i ventilen og påvirke stedet, hvor revnen er opstået.
Det ville være tilfældet, bekræfter vidnet.
Revnen er opstået grundet korrosion
- Kan man forstå det sådan, at der ikke skulle så meget til, før der kom en revne? spørger forsvarer.
- Ja, havde man bare fortsat, ville ventilen til sidst være helt porøs. Så ville der ikke være nogen komponent.
- Revnen, eller utætheden, er opstået grundet korrosion. Den er afzinket til utæthed. Det er der ingen tvivl om, siger vidnet.
Forsvarer Anja Hedegaard har ikke flere spørgsmål. Nu får den kvindelige tiltaltes forsvarer, Stefan Møller Jørgensen, ordet.
Messingens hårdhed
Materialet, hvor bruddet er sket, er lavet af messing.
En såkaldt "hårdhedstest" har fastslået en hårdhed på 85. Det er meget normalt for messing, forklarer vidnet.
- Det har stået på over noget tid
- Kan man sige noget om, hvor længe den her afzinkning har stået på? spørger forsvarer Anja Hedegaard.
- Det er svært. Det kan man godt, men jeg har ikke nørdet ned i det. Det kommer an på saltprocent og andre faktorer. Der er en del ubekendte. Det har stået på over noget tid. Men jeg kan se, at materialet er nedbrudt, siger vidnet.
Komisk afbrydelse
Mødet afbrydes i halvandet minuts tid, fordi der står en solstråle fra vinduesloftet ned i ansigtet på vidnet.
Imens det larmer, og gardinerne langsomt trækkes ned af en motor, sidder alle stille med smil på læberne.
- Det var en kærkommen afbrydelse, lyder det lettere komisk fra dommer Lone Andersen.
Huller i materialet
Der vises et billede frem fra en form for skanning, der blandt andet viser en lang række små sorte prikker.
- Som I kan se på billederne, er materialet porøst. Det sorte omkring emnet er indstøbningsmassen. Alt det sorte er sådan set huller, og det er det, jeg mener med porøst materiale, forklarer vidnet.
Korrosion
Vidnet understreger, at det er svært at sige noget med 100 procent sikkerhed, fordi søventilen var så medtaget af korrosion.
Afzinkning
Vidnet forklarer, at søventilen har været udsat for en afzinkning, hvilket gør metallet mere porøst.
Efter en teknisk forklaring om "afzinkning", hvor flere i lokalet så mere forvirrede end oplyste ud, tilbød specialisten at forklare det på en mere jordnær måde.
- Hvis man forestillede sig, man tog gummi og havde et metalskelet inden i, og man så varmede det op, så gummiet smeltede af, men metallet stadig stod tilbage. Så bliver den helt porøst. Hvis man slår til noget, som er afzinket, har man mulighed for at mase det sammen.
- Emnet bliver helt porøst, siger han.
- Det er nedbrudt signifikant
Vidnet fortæller, at undersøgelsen har vist, at søventilen var meget medtaget.
- Jeg ser et gevind, som er ret medtaget. Det er nedbrudt signifikant. Det er virkelig medtaget. Så ser jeg nogle gevindgænger, hvor der er hul i.
- Det fremgår tydeligt at billederne, at der er stor korrosion. Ilt kommer i kontakt med metaloverfladen, og så nedbryder det, siger han.
Har undersøgt søventilen
Vidnet forklarer, at hans opgave har været at regne på, hvad der skulle til af kræfter for at se, hvordan en gennemføringsventil knækkede.
Han har fået udleveret søventilen og har lavet en analyse af, hvad der er sket, for at fastslå de tekniske detaljer, og hvad der er sket med metaldelen.
Der vises billeder frem i retten af søventilen, hvor forskellige komponenter er pillet af.
- Det er mine fingre, der er på figur 5 og 6, siger vidnet.
Utæt i et stykke tid
Det fremgår af rapporten, at materialet i søventilen står tilbage som porøst materiale. Analysen fastslår også, at søventilen har været utæthed i et stykke tid op til ulykken.
Undersøgelse af søventil
Forsvarer Anja Hedegaard har kastet sig ud i en længere oplæsning af de mange tekniske beskrivelser fra undersøgelsesrapporten. Der indgår en lang række fagtermer, og det beskrives blandt andet, at der i undersøgelsen af søventilen er udført en kemisk analyse og en analyse af tværsnit.
Forsvarer læser op
Fem tilhørere følger spændt med på pladserne bagest i lokalet. Der er en afslappet stemning i lokalet, og både vidnet og de tiltalte sidder roligt og lytter, imens forsvarer Anja Hedegaard læser op fra rapporten.
Første vidne på plads
En specialist fra Force Technology har nu taget plads i vidneskranken.
Da det er forsvaret, der har indkaldt vidnet, får forsvarer Anja Hedegaard lov til først at afhøre vidnet.
Afhøringen kommer til at centrere sig om en rapport - en såkaldt "metallurgisk undersøgelse af søventil til motorbåd". Rapporten vises frem på lærred i retssalen.
Vidne har sendt længere notat
Forsvarer Stefan Møller Jørgensen indleder med at tale med dommeren om taksatoren, som kommer som sidste vidne i dag.
Han har, efter første retsmøde, afleveret et længere notat til politiet, hvor han har fremsendt nye billeder og en længere forklaring mod nogle af de påstande, der er kommet frem i mediedækningen af første retsmøde.
Et vidne må ikke overvære en retssag, før vidnet har afgivet forklaring, men der er ikke noget til hinder for at følge med i pressen.
Dagens vidner
Det er på forsvarets foranledning, at specialister fra Force Technology er indkaldt som vidner. Vidnet fra Teknologisk Institut er indkaldt på foranledning af anklagemyndigheden.
Vi er i gang
Dommer Lone Andersen og de to søkyndige domsmænd har nu sat sig til rette, og sagen kan genoptages.
Det skal der ske i dag
I dag skal retsmødet gå med at afhøre en række vidner, der skal belyse de tekniske og forsikringsmæssige dele af sagen.
- Det er planen, at vi skal bruge mandagen på at afhøre vidner. Der kommer to vidner fra Force Technology (en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, red.), et vidne fra Teknologisk Institut og et vidne, der har været taksator i forbindelse med forsikringssagen, har anklager Johanne Holm fortalt til Folketidende.
Velkommen til anden retsdag!
Velkommen tilbage til Retssal J i Retten i Nykøbing. Mandag fortsætter sagen, hvor et direktørpar fra Falster er tiltalt for forsøg på groft bedrageri ved at synke en yacht for at få 14 millioner kroner i forsikringssum.
Seneste artikler
NFH-træner ser muligheder for at gå videre
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Livstidsfangen Peter Madsen får nej til ægteskab med ung kvinde
Pendler-trængsler fortsætter: DSB forlænger periode
Lars' køer kæmper i varmen: - Jeg bruger ret mange penge på det
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Seneste prognose varsler knap så høje temperaturer på LF
Medie: Lollik savnet efter kæntring