Folketingsvalg 2026

Fire lokale kandidater er valgt ind i Folketinget. Fra venstre øverst: Elise Sydendal (Å), Anne Valentina Berthelsen (SF), Kasper Roug (S) og Marcus Knuth (C). Fotos: Privatfoto, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Nicklas Linnemann og Ingrid Riis

Folketidendes valgblog

Valgkampen er i gang. I denne valgblog får du overblikket – de lokale vinkler, de vigtigste historier, udmeldinger og overraskelser frem mod den store aften 24. marts.

Følg med her

  • Fire lokale kandidater i Folketinget

    Michael Patrick Larsen Fastgjort

    De personlige stemmer er nu talt op - og det står klart, at Sydhavsøerne får hele fire kandidater i Folketinget.

    Kasper Roug snupper et af Socialdemokratiets fem mandater.

    Marcus Knuth bliver den store stemmesluger hos Konservative og snupper det ene af deres to mandater.

    Anne Valentina Berthelsen får tredjeflest stemmer for SF i storkredsen og kommer lige nøjagtig ind.

    Og som rosinen i pølseenden får Elise Sydendal Alternativets eneste mandat i Sjællands Storkreds.

  • Iben Krog reagerer

    Signe Nielsen

    Selvom hun fik adskillige personlige stemmer, kom Iben Krog (V) ikke ind i Folketinget.

    Læs hendes reaktion her.

  • Vraget af vælgerne: - Det er jo ikke noget, du skal spørge mig om

    Michael Patrick Larsen

    Danmarksdemokraternes Benny Damgaard må se på, mens partifællen Susie Jessen sætter sig på partiets eneste mandat i storkredsen. Han har ikke tænkt over, om partiet har lavet en strategisk fejl.

    Læs mere lige her.

    Sådan så det ud, da Benny Damgaard afgav sin stemme til folketingsvalget. Privatfoto

  • Fik flere stemmer end topminister: - Det føles ret vildt

    Michael Patrick Larsen

    Debutanten Julie Kølskov (S) fik flere personlige stemmer i Guldborgsund-kredsen end Lars Løkke Rasmussen (M).

    - Det føles ret vildt. I det hele taget er jeg utrolig glad for de mange, der har stemt på mig. Næsten 2.800 mennesker, der tror jeg kan gøre noget for deres hverdag, siger hun.

    Læs meget mere her.

  • Mandatet glippede for Julie Kølskov: Men hun går efter et comeback

    Michael Patrick Larsen

    Selvom det var første gang, hun stillede op, fik Julie Kølskov, Socialdemokratiets spidskandidat i Guldborgsund, hele 2.799 personlige stemmer - endda selvom hendes parti gik markant tilbage i hele landet. Desværre for kandidaten var det ikke nok til at komme ind.

    - Jeg har ikke stillet op for at lade mig slå ud af et dårligt resultat for Socialdemokratiet. Jeg bliver ved med at arbejde benhårdt for at komme i Folketinget, siger den optimistiske kandidat, der ikke lader sig slå ud.

    Læs meget mere om den 24-årige klejnsmed lige her.

  • Anne Valentina genvalgt: Vil have fat i Lolland først

    Michael Patrick Larsen

    Anne Valentina Berthelsen, der stammer fra Sakskøbing, får endnu en tørn i Folketinget.

    Hun peger nu på den kommunale udligning som den første store sag for Lolland-Falster, hun vil tage fat i.

    Læs alt om hendes tanker om genvalget og det kommende samarbejde med andre lokale folketingsmedlemmer lige her.

  • Her er de 179 folketingsmedlemmer

    Michael Patrick Larsen

    Alle 179 medlemmer af Folketinget er nu på plads.

    Find dem alle sammen lige her.

  • Mette Frederiksen bliver kongelig undersøger

    Michael Patrick Larsen

    Afgående statsminister Mette Frederiksen (S) bliver kongelig undersøger og skal forsøge at danne regering.

    Hun vil forsøge at danne regering med SF og De Radikale. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse onsdag.

    - I overensstemmelse hermed har kongen anmodet fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af SF og De Radikale, står der i meddelelsen.

    Tirsdag blev der afholdt folketingsvalg i Danmark, men ingen af blokkene fik flertal, og Mette Frederiksen indleverede onsdag sin afskedsbegæring.

    Hun er derfor afgående, men fungerende statsminister.

    Hvis der ikke er klart flertal for en statsminister, udpeger kong Frederik en kongelig undersøger - også kaldet forhandlingsleder - der skal lede forhandlingerne om, hvem der skal være ny statsminister.

    Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet råder tilsammen over 84 mandater og vil have Frederiksen som kongelig undersøger.

    /ritzau/

    Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

  • Sensations-valg: - Det var Fejø, der gjorde det

    Michael Patrick Larsen

    Elise Sydendal, der er opvokset på Fejø, tog fusen på alt og alle og snuppede med nød og næppe Alternativets eneste mandat i Sjællands Storkreds.

    Den unge politiker kan slet ikke beskrive, hvor glad hun er for nu at få lov til at repræsentere Lolland og Falster på Christiansborg.

    Læs mere om hendes tanker lige her.

    Arkivfoto: David Arnholm

  • Rørt Knuth: - Det har været det hele værd

    Michael Patrick Larsen

    Den lollandske folketingskandidat Marcus Knuth (C) smadrer parti-konkurrenterne og bliver den helt store konservative stemmesluger i Sjællands Storkreds.

    Læs hvor mange stemmer han fik lige her.

    Foto: Eva Højrup

  • Sådan gik det med valgkortene på Lolland

    Michael Patrick Larsen

    De sociale medier har været præget af historier om manglende eller forkert omdelte valgkort, efter at DAO har overtaget postomdelingen fra PostNord.

    Men var det så så stort et problem på selve valgdagen?

    Læs, om valgkortene voldte problemer på Lolland lige her.

  • Iben Krog: Følger med på livetickeren

    Stine Schou

    Venstre-kandidaten Iben Krog er ude i en nervepirrende duel med de andre kandidater. Læs, hvordan hun har det lige nu her.

  • Ser svært ud for Iben Krog

    Michael Patrick Larsen

    Venstre står til at få to mandater i Sjællands Storkreds. Og lige nu ser det ud til at være et for lidt for den lollandske kandidat Iben Krog.

    I skrivende stund halter hun efter de to Venstre-kandidater Morten Dahlin og Jacob Jensen. De har henholdsvis fået 4.437 og 3.774 personlige stemmer. Iben Krog er lige efter med 3.531 stemmer.

    Det kan blive tæt, men både Lolland- og Guldborgsundkredsene er allerede talt op. Der mangler optælling af personlige stemmer i flere kredse på Sjælland, hvor både Morten Dahlin og Jacob Jensen umiddelbart begge er større navne end lollikken.

  • Lolland-Falster stemmer mindre end resten af landet: Professor peger på dybere problem

    Jakob Poulsen

    På landsplan endte stemmeprocenten til Folketingsvalget på 84 procent. Men på både Lolland og Falster er den endnu lavere.

    I opstillingskredsen Lolland blev stemmeprocenten kun på 76.9 procent blandt de stemmeberettigede, i Gulborgsund endte den på 80.8 procent.

    En professor har et bud på, hvorfor færre stemmer i vores landsdel. Læs mere HER.

  • Mette Frederiksen mister knap 20.000 personlige stemmer

    Jakob Poulsen

    Det var ikke kun Socialdemokratiet som parti, der indkasserede en syngende lussing ved folketingsvalget tirsdag, hvor partiet gik tilbage fra 27,5 procent til 21,9 procent af stemmerne.

    Også partiets formand, den netop netop afgåede statsminister Mette Frederiksen, må se sin personlige popularitet svinde gevaldigt ind i Nordjyllands Storkreds i forhold til valget i 2022.

    Ved valget tirsdag satte 41.721 personligt kryds ved statsministerens navn, hvilket er næsten 20.000 færre end ved folketingsvalget i 2022.

    Dengang stemte 60.837 personligt på statsministeren.

    /ritzau/

  • Lokale stemmer talt op: Julie Kølskov slog Lars Løkke

    Jakob Poulsen

    Ung lokal S-kandidat fik flere stemmer på sin hjemmebane end Moderaternes leder. Læs mere HER

  • Messerschmidt rækker ud til Lars Løkke men får kold skulder

    Jakob Poulsen

    Morten Messerschmidt (DF) ønsker en blå regering, hvor Moderaterne og Dansk Folkeparti er støttepartierne.

    Det fortæller han til partilederdebatten i Den Danske Publicistklub onsdag.

    - Lars (Løkke, red.), lad os tage hinanden i hånden. Så må vi se, hvordan det politiske kan udfolde sig og gøre det helt rigtige for Danmark, siger han.

    Messerschmidt lægger op til, at han og Lars Løkke Rasmussen (M) i fællesskab "pakker deres egoer sammen og lader Troels Lund Poulsen danne en regering".

    Lars Løkke Rasmussen afviser dog en mulig borgerlig regering med parlamentarisk grundlag fra Dansk Folkeparti og Moderaterne som støttepartier.

    - Vi har ikke brug for en regering, der lægger ryggen til konventionerne. Vi har ikke brug for en regering, der vender ryggen til vores partnerskaber ude i verden. Vi har ikke brug for en regering, der er reformangst, udtaler han.

    /ritzau/

  • Løkke afviser blåt ønske og peger på sig selv som undersøger

    Jakob Poulsen

    Står det til Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, bør han selv udpeges som kongelig undersøger og derved undersøge muligheden for at danne en regering.

    Det siger han onsdag formiddag under en partilederdebat i Industriens Hus.

    - Regeringen kan selvfølgelig ikke fortsætte. Jeg tilbyder fortsat at sætte mig ned med partier på begge sider af midterstregen, siger Lars Løkke Rasmussen.

    Ingen af blokkene har i sig selv fået et flertal bag sig ved folketingsvalget tirsdag. Rød blok har 84 mandater, og blå blok har 77 mandater.

    Dermed ser Moderaternes 14 mandater ud til at blive afgørende for, hvem der kan sætte sig på regeringsmagten.

    Men trods den potentielle rolle som kongemager synes Løkke, at det er svært at se, hvilken regering det skal ende med.

    - Jeg synes, at det ser lidt svært ud. Jeg tror jo ikke, at Danmark har brug for en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse, siger Lars Løkke Rasmussen.

    Han henviser derved til, at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at det mest realistiske bud på en regering for hende at se er en rød regering med Moderaterne.

    Den kan være i spektret fra Alternativet til Moderaterne.

    Løkke har i forbindelse med stiftelsen af midterpartiet Moderaterne sagt, at han ønskede at sætte yderfløjene - herunder Enhedslisten - uden for indflydelse.

    Lars Løkke, der er tidligere statsminister for Venstre, er heller ikke gode venner med Dansk Folkeparti.

    I forbindelse med partilederdebatten onsdag formiddag rækker Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ud og foreslår en blå regering med DF, og hvor Moderaterne kan være støtteparti.

    - Lars lad os tage hinanden i hånden. Så må vi se, hvordan det politiske kan udfolde sig og gøre det helt rigtige for Danmark, siger Messerschmidt.

    Lars Løkke afviser dog ikke den udstrakte hånd.

    - Jeg har svaret nej tak, siger Løkke.

    - Tre gange, pointerer han.

    Et flertal i Folketinget kræver 90 mandater. En regering behøver ikke at have et flertal bag sig. Den må bare ikke have et flertal imod sig.

    /ritzau/

  • Dragsted vil nu skrive Mette i stedet for Pia på kongeseddel

    Jakob Poulsen

    Enhedslisten kommer til at pege på Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder, som landet ligger.

    Det siger politisk ordfører Pelle Dragsted i partilederdebat i Industriens Hus efter folketingsvalget tirsdag.

    - Hvis mine og Enhedslistens mandater skal bruges til at løfte Mette ind til bordet, så skal det være, fordi Mette Frederiksen vil forhandle med os. Det er det, jeg hører Mette sige nu. Det kvitterer jeg for. Jeg havde ønsket, det var sket før, siger Pelle Dragsted.

    - Så kommer der til at stå Mette Frederiksen på den lap, jeg giver til kongen, siger Pelle Dragsted.

    Enhedslistens position har været, at partiet vil pege på det største parti i den røde blok.

    Da Mette Frederiksen tidligere ikke ville love at gå efter en rød regering, sagde Pelle Dragsted onsdag inden debatten, at han ville pege på det største parti, som havde den ambition.

    Det var SF med Pia Olsen Dyhr i spidsen. Han sagde, at han ville pege på Pia Olsen Dyhr - medmindre han hørte andet fra Socialdemokratiet.

    /ritzau/

  • Mette Frederiksen har indgivet afskedsbegæring - kongerunde klokken 13

    Jakob Poulsen

    Mette Frederiksen (S) har indgivet regeringens afskedsbegæring til kong Frederik, og dermed er SVM-regeringen officielt gået af.

    Det fremgår af en meddelelse fra kongehuset. Statsministeriet bekræfter det desuden over for Ritzau.

    - Statsminister Mette Frederiksen har i dag til Hans Majestæt Kongen på sine kollegers og egne vegne indgivet det nuværende ministeriums afskedsbegæring, som Hans Majestæt Kongen har modtaget, skriver ministeriet.

    I en sort bil ankom den nu fungerende statsminister Mette Frederiksen klokken 10.15 til Frederik VIII's palæ på Amalienborg. Her mødtes hun med kongen, som hun orienterede om resultatet af tirsdagens folketingsvalg.

    Hun indgav afskedsbegæringen, og desuden anbefalede hun, at partierne i Folketinget nu får mulighed for at udtale sig om den kommende regeringsdannelse.

    Kongerunden indledes klokken 13. Fra dette tidspunkt bliver repræsentanter fra partierne bedt om at møde op på Amalienborg og give besked om, hvem de mener, bør indtage rollen som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes.

    Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.

    /ritzau/

  • Mette F. peger på mulig rød regering med Moderaterne

    Jakob Poulsen

    Det mest realistiske er at forsøge at danne en regering i spektret fra Alternativet til Moderaterne.

    Det siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) under partilederdebatten i Publicistklubben onsdag formiddag.

    - Så vidt jeg kan se, og det bliver vi klogere på i dag, er det mest realistiske, at der skal afsøges, om der kan dannes regering repræsenteret fra Franciska (Rosenkilde, red.) og sluttende ved Lars (Løkke Rasmussen, red.), siger hun.

    Mette Frederiksen henviser til lederne for henholdsvis Alternativet og Moderaterne.

    /ritzau/

  • Marcus Knuth tør ikke juble endnu

    Signe Nielsen

    Selvom Konservative er gået frem på Lolland-Falster, tør folketingskandidat Marcus Knuth ikke juble endnu.

    Læs her hvorfor.

  • Mette F. har indgivet afskedsbegæring

    Signe Nielsen

    Mette Frederiksen (S) har netop indgivet sin afskedsbegæring til kong Frederik. Kongerunden begynder klokken 13 i eftermiddag.

    Det oplyser RITZAU.

  • To peger på Mette - en på Olsen Dyhr

    Jakob Poulsen

    Partilederne er nu begyndt at melde ud, hvem de peger på som kongelig undersøger i bestræbelserne på at danne en ny regering.

    Både De Radikale og SF oplyser, at de peger på Mette Frederiksen, mens Enhedslisten peger på Pia Olsen Dyhr.

    Mette Frederiksen har i øvrigt netop forladt Amalienborg, hvor hun mødtes med kong Frederik for at orientere ham om valgresultatet, oplyser Ritzau.

  • Disse profiler ryger ud af Folketinget

    Jakob Poulsen

    Med det endelige valgresultat kan det konkluderes, at flere profiler ikke er blevet genvalgt til Folketinget. Læs mere HER.

  • Elise og Benny har støvsuget Fejø for personlige stemmer

    Signe Nielsen

    Elise Sydendal fra Alternativet og Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne har fået allerflest personlige stemmer på Fejø.

    Læs artiklen her.

  • Mette Frederiksen går til kongen

    Jakob Poulsen

    Mette Frederiksen (S) møder onsdag klokken 10.15 kong Frederik for at orientere kongen om valgresultatet og den parlamentariske situation.

    Det er forventningen, at statsministeren på mødet vil indgive regeringens afskedsbegæring. Gør hun det, er det normalt sådan, at statsministeren samtidig opfordrer kongen til at indkalde partierne, der er blevet valgt ind i Folketinget.

    Så kan en kongerunde indledes. Her peger hvert parti på, hvem de mener, der bør indtage rolle som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes. Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.

    /ritzau/

  • Hampe venter i spænding

    Jakob Poulsen

    Dansk Folkeparti fik et godt valg i Sjællands Storkreds, så nu venter den lokale kandidat Simon Hampe fra Stubbekøbing i spænding på, om han kommer i Folketinget. Læs mere HER.

  • Iben Krog havde håbet, at vælgerne stemte anderledes

    Jakob Poulsen

    - Vi har talt så meget om at stemme lokalt, men lige nu ser det ud til, at vælgerne har stemt liste, sagde Iben Krog, da der manglede under to procent af stemmerne at blive talt op.

    Læs mere HER.

  • Laveste lokale valgdeltagelse siden kommunalreformen

    Jakob Poulsen

    Folketingsvalget 2026 blev historisk på Lolland-Falster. Stemmeprocenten har nemlig ikke været så lav til et folketingsvalg, siden kommunalreformen i 2007. Læs mere HER.

  • Flere steder i landet er ministre på vippen

    Jakob Poulsen

    Det står allerede fast, at Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, ikke opnår genvalg til Folketinget, fordi Venstre fik nul mandater ved tirsdagens valg i Københavns Storkreds.

    Men flere store navne misser måske også en plads i Folketinget. Læs mere HER

  • Mette F. ser svære regeringsforhandlinger foran sig

    Jakob Poulsen

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at tage fire år mere i spidsen for landet.

    Det sagde hun i en tale til Socialdemokratiets valgfest natten til onsdag på Christiansborg.

    - Der er ikke meget, der tyder på, at det bliver nemt at danne en regering, siger hun og kommer med en hilsen til de 11 andre partier, der er blevet valgt ind.

    - Et nyt Folketing må samarbejde, vi må bøje os mod hinanden og finde kompromisser.

    Med alle stemmerne talt op efter folketingsvalget står det natten til onsdag klart, at hverken rød eller blå blok kan samle et klart flertal bag sig.

    En samlet rød blok får 84 mandater, mens blå blok får 77 mandater.

    Mette Frederiksen har under valgkampen ikke ville sige, om hendes førsteprioritet er en ren rød regering eller en regering over midten.

    Men med det endelige valgresultat står det klart, at Moderaternes 14 mandater kan blive helt afgørende i en kommende regeringsdannelse.

    Hun blevr efter talen spurgt, om det bliver sværere at danne regering denne gang end ved sidste valg.

    - Ja, det vil jeg tro. For politik er i forandring. Danmark begynder at ligne andre lande med flere partier og større brydning, lyder svaret.

    - Så nu må vi høre, hvad de såkaldte røde partier og Lars Løkke Rasmussen siger.

    Socialdemokratiet fik 21,9 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.

    Resultatet betyder, at Socialdemokratiet ender med 38 mandater. Det er 12 færre end sidst.

    /ritzau/

  • Lars Boje langer ud efter blå blok: De har bevidst ignoreret mig

    Jakob Poulsen

    - Jeg skylder ikke nogen noget som helst.

    Det slår Borgernes Partis formand, Lars Boje Mathiesen, flere gange fast, da han bliver interviewet efter at have holdt en tale for sit parti på Christiansborg.

    Her langer ud efter resten af de borgerlige partier.

    - Jeg er i hele den her valgkamp blevet holdt fuldstændig ud i strakt arm af samtlige partier, der kalder sig blå.

    - Jeg har ikke sagt et eneste dårligt ord om dem overhovedet. De har bevidst valgt at ignorere mig som en eller anden dårlig udgave af Paradise Hotel. Jeg skylder ikke nogen noget som helst, siger Lars Boje.

    Borgernes Parti er natten til tirsdag blevet det nyeste parti i Folketinget.

    Med 2,1 procent af stemmerne får partiet fire mandater, hvor Lars Boje Mathiesen ventes at tage mandatet i Østjyllands Storkreds.

    - Jeg er virkelig virkelig stolt. Og jeg vil gerne sende tusind tak til alle de danskere, der har haft modet til at støtte noget nyt. Det er ikke altid let at gå forrest, siger partiformanden.

    /ritzau/

  • Kongen er klar til første runde

    Jakob Poulsen

    For første gang skal kong Frederik modtage partiledere i en kongerunde.

    Kort fortalt går det ud på, at partierne efter et folketingsvalg møder på Amalienborg for at fortælle regenten, hvem de foretrækker som landets næste statsminister.

    Læs her, hvad der skal ske:

    STATSMINISTEREN ORIENTERER REGENTEN:

    Der er ingen lovgivning for en kongerunde. Statsministeren kan derfor nægte at gennemføre den og i stedet forsøge at danne en regering, der ikke har et flertal imod sig.

    Finder hun derimod, at det nødvendige parlamentariske grundlag ikke længere er til stede, vil hun indgive sin afskedsbegæring til kongen.

    KONGEN INDKALDER:

    Herefter indkalder kongen de enkelte partiledere til Audiensgemakket i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

    Her skal de redegøre for, hvem de ønsker som ny statsminister, eller hvem de mener, bør lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, en såkaldt kongelig undersøger.

    DET SKER PÅ AMALIENBORG:

    Kristian Thulesen Dahl, der har siddet i Folketinget for først Fremskridtspartiet og siden Dansk Folkeparti, har deltaget i fire dronningerunder.

    - Efter en hektisk valgaften oplevede jeg, at skuldrene sænkede sig, når jeg dagen efter skulle på Amalienborg. Sådan tror jeg, at de fleste på Christiansborg har det. Mødet med dronningen fik pulsen ned.

    På Amalienborg afleverer partilederne en seddel, hvorpå der står, hvem der ønskes som kommende statsminister.

    KONGEN UDPEGER EN KONGELIG UNDERSØGER:

    Når kong Frederik har talt med partilederne og læst de sedler, som de har afleveret til kabinetssekretæren, udpeger kongen den partileder, der har den bredeste opbakning til at blive kongelig undersøger - også kaldet forhandlingsleder.

    Det er op til ham/hende at afdække mulighederne for at danne regering. Forhandlingslederen vil ofte også være statsministerkandidat, men det er ikke altid tilfældet. Denne gang har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, meldt sig som kongelig undersøger uden at være statsministerkandidat.

    MERE END ÉN KONGERUNDE:

    Ved flere valg har det været nødvendigt med mere end én dronningerunde.

    Mest omfattende blev det efter valget i 1988, hvor der skulle fire dronningerunder til, før dronning Margrethe kunne bede den konservative Poul Schlüter om at danne regering igen.

    /ritzau/

  • Sådan fordeler mandaterne sig i Sjællands Storkreds

    Michael Patrick Larsen

    Det står nu klart, hvordan mandaterne falder ud i Sjællands Storkreds, som Lolland- og Guldborgsundkredsene hører under.

    Storkredsen får i alt 26 mandater, som fordeler sig på følgende måde med ændringen i forhold til seneste valg angivet i parentes:

    Socialdemokratiet: 5 mandater (-2)

    Dansk Folkeparti: 4 mandater (+3)

    SF: 3 mandater (0)

    Liberal Alliance: 3 mandater (+1)

    Moderaterne: 2 mandater (-1)

    Venstre: 2 mandater (-1)

    Det Konservative Folkeparti: 2 mandater (+1)

    Borgernes Parti: 1 mandat (+1)

    Danmarksdemokraterne: 1 mandat (-1)

    Enhedslisten: 1 mandat (0)

    Radikale Venstre: 1 mandat (0)

    Alternativet: 1 mandat (0)

  • Størst tilbagegang i hele landet

    Michael Patrick Larsen

    Socialdemokratiet har fået en kæmpe lussing i hele landet. Men lussingen gør ekstraondt på Lolland.

    I 2022 fik partiet hele 43,6 procent af stemmerne i den lokale valgkreds - men tirsdag blev det "kun" til 30,2 procent.

    Tilbagegangen på hele 13,4 procentpoint er den største i hele landet.

    Statsminister Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet har fået en gigantisk lussing. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

  • Blev ekskluderet af LA - nyder valgaftenen på vinbar

    Michael Patrick Larsen

    Den lollandske folketingskandidat Martin Mickey Pedersen nyder valgaftenen på vinbar og venter spændt på, at de personlige stemmer bliver talt op onsdag.

    Læs mere lige her.

  • Alle stemmer talt op

    Michael Patrick Larsen

    Danmark har talt - den sidste stemme er nu registreret ved folketingsvalget.

    Sådan fordeler stemmerne sig:

    Socialdemokratiet: 21,9 procent - 38 mandater

    SF: 11,6 procent - 20 mandater

    Venstre: 10,1 procent - 18 mandater

    Liberal Alliance: 9,4 procent - 16 mandater

    Dansk Folkeparti: 9,1 procent - 16 mandater

    Moderaterne: 7,7 procent - 14 mandater

    Det Konservative Folkeparti: 7,6 procent - 13 mandater

    Enhedslisten: 6,3 procent - 11 mandater

    Radikale Venstre: 5,8 procent - 10 mandater

    Danmarksdemokraterne: 5,8 procent - 10 mandater

    Alternativet: 2,6 procent - 5 mandater

    Borgernes Parti: 2,1 procent - 4 mandater

  • Valgdeltagelsen faldet i Guldborgsund

    Michael Patrick Larsen

    Ligesom det er tilfældet i Lolland, er valgdeltagelsen faldet i Guldborgsund.

    80,8 procent af de stemmeberettigede har tirsdag været nede i stemmeboksen for at afgive sit kryds. Ved seneste folketingsvalg lå valgdeltagelsen på 81,7 procent.

  • Så kom den! Guldborgsund endelig talt op

    Michael Patrick Larsen

    Som en af de sidste valgkredse er Guldborgsund nu talt op.

    Socialdemokratiet bliver største parti med 27,2 procent - men det betyder samtidig, at partiet er gået tilbage med hele 9 procentpoint.

    Ligesom på Lolland bliver Dansk Folkeparti næststørst med 14,6 procent af stemmerne. Dermed bliver partiet største højdespringer med en fremgang siden seneste valg på hele 5,8 procentpoint.

    SF kommer ind som tredjestørst i Guldborgsund med 11,8 procent. Også her er der flot fremgang at spore på 3,7 procentpoint.

  • Kun ét sted mangler på LF

    Michael Patrick Larsen

    Hele 96 procent af stemmerne i Danmark er talt op.

    Et af de meget få steder, der fortsat mangler, er Stubbekøbing. Den nordfalsterske bys valgsted er det eneste valgsted på Lolland og Falster, der mangler at blive talt færdig.

  • Mere end 80 procent optalt

    Michael Patrick Larsen

    I skrivende stund er 85,6 procent af stemmerne optalt i Danmark.

    Trods den massive tilbagegang står Socialdemokratiet til at blive suverænt største parti med 22,4 procent.

    SF bliver indtil videre næststørste parti med 11,3 procent, og herefter følger Venstre med 10,8 procent.

    Herefter kommer:

    Liberal Alliance - 9,4 procent

    Dansk Folkeparti - 9,4 procent

    Moderaterne - 7,7 procent

    Det Konservative Folkeparti - 7,5 procent

    Danmarksdemokraterne - 6,4 procent

    Enhedslisten - 5,4 procent

    Radikale Venstre - 5,2 procent

    Borgernes Parti - 2,3 procent

    Alternativet 2,2 procent

  • Stemmeandelen faldet på Lolland

    Michael Patrick Larsen

    Lolland-valgkredsen er talt op, og det står nu klart, at valgdeltagelsen her har sneget sig op på 76,9 procent.

    Det er en tilbagegang siden folketingsvalget i 2022, hvor valgdeltagelsen lå på 77,6 procent.

  • Lolland talt op - kæmpe triumf for DF

    Michael Patrick Larsen

    Så er stemmerne talt op i valgkredsen i Lolland Kommune.

    Her står det klart, at Socialdemokratiet bliver kommunens største parti med 30,2 procent af stemmerne - selvom partiet også får en kæmpe lussing og går tilbage med 13,4 procentpoint.

    Samtidig får Dansk Folkeparti et kanonvalg. Partiet går frem med hele 9,6 procentpoint og ender som næststørste parti i valgkredsen med 15,5 procent af stemmerne.

    Lige efter kommer Danmarksdemokraterne som tredjestørste parti med 13,3 procent af stemmerne.

  • Øerne er talt op: Her er de største partier

    Michael Patrick Larsen

    Ét parti er - måske ikke så overraskende - den helt store vinder på de tre øer i Smålandsfarvandet nord for Lolland.

    Læs hvordan stemmerne arter sig lige her.

  • Nu mangler kun Nakskov

    Michael Patrick Larsen

    Alle valgsteder er talt op i Lolland Kommune - undtagen Nakskov.

    Det er da også kommunens suverænt største valgsted med knap 10.000 stemmeberettigede.

  • Bøf, Barolo og bævren hos Knuth: Alt er oppe i luften

    Michael Patrick Larsen

    De Konservatives Marcus Knuth fejrer valgaften med god mad og vin hos partikollegaen, viceborgmester i Guldborgsund Kommune, Johannes Kristensen.

    Marcus Knuth vil først tro på det, når de personlige stemmer er talt op.

    Læs mere om Knuths aften hos provsten lige her.

  • Skulle have været en festaften: Nu sidder han ved dyrlægen

    Michael Patrick Larsen

    Dansk Folkepartis lokale kandidat Simon Hampe skulle have fejret sit partis kanonvalg ved en kæmpe fest. I stedet bruger han aftenen hos dyrlægen.

    Læs mere om, hvad han laver der lige her.

  • Iben Krog optimistisk trods skrækkelig exitpoll

    Michael Patrick Larsen

    - Jeg ville gerne have været over 10 procent, men vi lever jo i et demokrati.

    Sådan lyder det fra Iben Krog til valgfesten i Jægerhuset ved Christianssæde Slot.

    Hun reagerer på exitpoll'en, der beretter om det værste valg for Venstre i historien. Hos DR står partiet til 9,3 procent, og hos TV 2 står det til 9,0 procent.

    - Jeg har oplevet masser af positiv stemning undervejs i valgkampen. Og foreløbig er det jo blot en exitpoll, siger Iben Krog, der har haft livemusik til sin valgfest.

    Foto: Palle Nevad Frandsen

  • - Vi tager det, som det kommer: Kæmper om mandaterne

    Michael Patrick Larsen

    To lokale danmarksdemokratiske kandidater venter i spænding på resultatet. De håber begge på at komme ind, men anerkender, at det ser svært ud.

    Læs mere om deres betragtninger lige her.

    Duellen om mandatet på Sydhavsøerne er i fuld gang, men der er god stemning mellem de to hovednavne. Foto: Nicklas Linnemann

    Duellen om mandatet på Sydhavsøerne er i fuld gang, men der er god stemning mellem de to hovednavne. Foto: Nicklas Linnemann

  • Det første valgsted er talt op

    Michael Patrick Larsen

    Askø var ikke overraskende det første valgsted på Lolland-Falster, der blev talt op.

    Læs hvordan askøboerne stemte lige her.

  • Roug med god mavefornemmelse trods hæslig exitpoll

    Michael Patrick Larsen

    DR skyder Socialdemokratiet til at lande under 20 procent af stemmerne - et absurd lavt resultat for partiet, som dermed står til sit værste valg siden 1901.

    Det slår ikke den lokale kandidat Kasper Roug ud af kurs - mavefornemmelsen er god.

    Læs mere lige her.

  • SVM-regeringen står til stor tilbagegang

    Michael Patrick Larsen

    SVM-regeringen står ifølge valgstedsmålinger fra DR og TV 2 til mellem 36,7 og 37,9 procent af stemmerne.

    Det er en tilbagegang fra 50,1 procent ved valget i 2022.

    Valgstedsmålingerne bliver udarbejdet på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt.

    I valgstedsmålingerne fra de to medier står de tre partier tirsdag aften til mellem 64 og 67 mandater.

    I 2022 fik de tre partier samlet 89 mandater.

  • Første exitpoll: Kæmpe lussing til S

    Michael Patrick Larsen

    Socialdemokratiet står til dårligste valg siden 1901, viser valgstedsmåling fra DR. Her får partiet 19,2 procent. TV 2-måling viser 21 procent.

    Venstre står i valgstedsmålinger til sit dårligste valg nogensinde. Hos DR står partiet til 9,3 procent, og hos TV 2 står det til 9,0 procent.

    Dansk Folkeparti står ved folketingsvalget til at blive næsten tredoblet, viser valgstedsmålinger fra DR og TV 2.

    Borgernes Parti og Alternativet står til at komme i Folketinget, viser valgstedsmålinger fra DR og TV 2. Alle 12 partier står til at komme ind.

    Moderaterne står til 8,2 procent af stemmerne i valgstedsmåling fra DR og til 7,9 procent hos TV 2. Partiet står til 14 afgørende mandater.

    Rød blok står til at få 83-86 mandater, mens blå blok står til 75-78 ifølge henholdsvis valgstedsmålinger fra DR og TV 2.

    Chokerede miner hos Socialdemokratiets valgfest i Fællessalen på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

  • Så er der lukket

    Michael Patrick Larsen

    Klokken har rundet 20 og valgstederne lukker nu. Dermed er sidste stemme ved folketingsvalget 24. marts 2026 afgivet.

    Så skal der tælles.

  • Stemmeprocenten halter efter kort før lukketid

    Michael Patrick Larsen

    Kort før lukketid ser stemmeprocenten ud til at blive lavere end ved seneste folketingsvalg i 2022.

    Det viser en rundspørge foretaget af Ritzau blandt syv kommuner med omkring 250.000 stemmeberettigede.

    Se, hvor høj stemmeprocenten står til at blive denne gang lige her.

  • Sådan står de lokale kandidater på Christiansborg

    Michael Patrick Larsen

    Folketidende står klar på Christiansborg til at følge valget - naturligvis med Sydhavsøerne i centrum.

    Der er mange spændende scenarier for aftenen, der kan få stor betydning for de lokale kandidater.

    Læs vores analyse af de lokale kandidaters chancer lige her.

  • Mindre end en time tilbage

    Michael Patrick Larsen

    Klokken har rundet 19, og det betyder, at der blot er en lille time til, at valgstederne rundt omkring i Danmark lukker og slukker, når klokken rammer 20.

    Herefter går det store tællearbejde i gang.

  • Venstre-kandidat holder valgfest helt lokalt

    Michael Patrick Larsen

    I Jægerhuset ved Christianssæde Slot holder lollandske Iben Krog (V) sin valgfest lokalt.

    Humøret er godt selv efter en lang og hård valgkamp, og nu er hun klar til fest med alle dem, der har hjulpet i kampagnen.

    Foto: Palle Nevad Frandsen

  • Mere end 70 procent har nu stemt lokalt

    Michael Patrick Larsen

    Stemmeprocenten fortsætter opad, og nu efter, at mange har fået fri fra arbejde, har den taget et markant hop, særligt i Guldborgsund Kommune.

    Klokken 16 lå den på 53,1 procent, men klokken 18 er den hoppet helt op til 71,4 procent.

    I Lolland Kommune ligger den klokken 18 på 69,2 procent mod 53,9 klokken 16. Dermed har Guldborgsund overhalet Lolland foreløbig.

    Valgstederne lukker klokken 20.

  • Mange tvivler til det sidste

    Esben Cronbach-Christensen

    Valget står mellem 12 partier og hvad der kan føles som tusinde forskellige holdninger.

    Måske er det netop derfor, flere vælgere tvivler sig hele vejen gennem valgkampen og lige ind i stemmeboksen. Én af dem er Christina Peitersen, der længe har grublet over, hvad og hvem hun skal stemme på.

    - Jeg er en af dem, der er i tvivl til det allersidste, siger hun.

    Christina Peitersen var i tvivl om krydset lige til de sidste skridt på halgulvet i Sakskøbing Sportscenter. Foto: Kim Møller Pedersen

    Christina Peitersen var i tvivl om krydset lige til de sidste skridt på halgulvet i Sakskøbing Sportscenter. Foto: Kim Møller Pedersen
  • Byrådsmedlem skal stemme for første gang

    Esben Cronbach-Christensen

    Byrådsmedlem i Lolland Kommune, Anes Halilovic, skal i dag for første gang i sit liv sætte sit kryds til et folketingsvalg.

    Den allerede noget så garvede politiker har engageret sig politik siden han var ganske ung. Men det er altså først ved dette valg, at han også selv er gammel nok til at sætte sit kryds på en stemmeseddel til folketingsvalget.

    Foruden selv at skulle stemme, er han med til at få det hele til at glide som smurt, når vælgere trisser forbi Maribohallerne for at sætte deres kryds. Her står han klar som valgstyreformand dagen igennem.

  • Valgdag gav travlhed i køkkenerne - men ingen bad om valgflæsk

    Kristoffer Lindegaard

    Stik imod hvad man skulle tro, så er det ikke stegt flæsk, der i dag er blevet leveret til kunderne fra to af Lolland-Falsters større cateringforretninger.

    Hos Schous Slagter i Marielyst har de leveret mad til de valgtilforordnede på tre valgsteder – og de har fået wienerschnitzel og citronfromage. Derudover har de fået en del bestillinger fra private, især på smørrebrød.

    -Hos os er det stadig en tirsdag udenfor sæsonen. Men vi har fået en tredjedel flere bestillinger end sædvanligt, så vi kan sagtens se, at der sker et eller andet på sådan en valgaften i marts, fortæller Søren Schou.

    Også på Lolland har der i dag været ekstra bestillinger på grund af valget, fortæller Nicklas Greve fra Grevens Catering i Dannemare forsamlingshus – og her har der heller ikke været ønsker og stegt flæsk.

    -De har allerede fået rigeligt med valgflæsk andre steder, så nu vil de have noget andet, fortæller han.

    Så fra morgenmaden har han og køkkenpersonalet haft travlt med at levere noget helt andet, nemlig lasagne med salat og brød til de valgtilforordnede på tre afstemningssteder.

    -Vi har leveret varm mad til frokost, og så er der ostemadder, smørrebrød og kage til senere, de valgtilforordnede har jo en lang dag for sig, fortæller Nicklas Greve.

    Ekstra bestillinger på valgdagen gav travlhed hos cateringfirmaer på Lolland-Falster, som leverede mad til flere valgsteder rundt i landsdelen. Privatfotos.

  • Næsten hver tredje dansker har nu stemt

    Signe Nielsen

    Ved frokost i dag har næsten hver tredje stemt.

    Læs historien her.

  • Henrik Jacobsen (C) har nu stemt

    Kristoffer Lindegaard

    Henrik Jacobsen (C) har nu stemt i Holeby på Lolland, i gymnastiksalen på den lukkede skole, der nu er medborgerhus.

    Herefter vil han tage til Brugsen i Maribo for at dele de sidste flyers ud.

    -Jeg tænker, de gør mere gavn der, end de gør på min trappe, siger han.

    Senere tager han ind til De Konservatives valgfest i Tietgens Hus, der ligger i forlængelse af Børsen.

    -Jeg har det fint og er spændt på det. Uanset hvad, så har jeg gjort, hvad jeg kunne både for partiet og for området.

    For Henrik Jakobsen betyder det meget, at der kommer en lokal stemme fra Lolland-Falster med.

    -Jeg håber, at vi får en lokal kandidat ind, jeg vil næsten sige uanset partifarve, men selvfølgelig helst en konservativ, siger han.

    Om sine egne chancer for valg vælger han fortsat at tro på det.

    -Men jeg er også realistisk, og jeg har jo en skarp konkurrent i Gulborgsund, der er mere kendt. Marcus Knuth har siddet i Folketinget, så han har mere erfaring, men jeg tror stadig på det, siger han.

    Henrik Jacobsen (C) stemte tirsdag i Holeby, hvor den lukkede skole nu danner ramme om valgstedet.

    Foto: Eva Højrup

  • Julie Kølskov håber på personlige stemmer efter hård valgkamp

    Kristoffer Lindegaard

    Socialdemokratiets Julie Kølskov brugte de sidste timer af valgkampen ved valgstedet i Nykøbing, hvor hun trods træthed stadig håbede på personlige stemmer. Den 24-årige kandidat fortæller samtidig, at hendes store politiske engagement flere gange er blevet brugt imod hende, når hun har søgt job som klejnsmed.

    Læs historien lige her.

    Julie Kølskov (S) kunne godt se sig selv i et job som klejnsmed, hvis ikke det bliver til en plads i Folketinget.

    Foto: Kim Møller Pedersen

  • Vælger i tvivl på falderebet

    Kristoffer Lindegaard

    I Maribohallerne stod vælgerne i kø fra morgenstunden, og stemningen var både højtidelig og personlig på valgdagen. Mens nogle mødte op med et klart kryds i hovedet, gik andre ind bag forhænget i sidste øjebliks tvivl og med ønsket om at kunne stemme på “hele pakken”.

    Læs historien her.

    Else Refdahl vil allerhelst stemme på tre partiformænd.

    Foto: Anna C. Møhl

  • Over 80.000 visninger på TikTok

    Kristoffer Lindegaard

    Der er rigtig mange, der har set Folketidendes journalist Nicklas Linnemann prøve at forklare logikken bag storkredsene på TikTok.

    Du kan se videoen lige her.

    Få en gennemgang af logikken bag storkredsene.

    Foto: Screendump fra TikTok

  • Nu har Benny Damgaard (DD) stemt

    Signe Nielsen

    Benny Damgaard (DD) har nu stemt på Fejø, hvor han bor.

    Han har brugt formiddagen i haven med at gå og nusse rundt, som han selv udtrykker det.

    -Jeg er rigtig spændt i maven og føler, at jeg har gjort hvad jeg skulle. Nu går jeg lidt alene her i haven og får kroppen til at falde til ro, fortæller han.

    -Jeg kunne også have delt flyers ud, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre noget nu. Nu er det vælgernes dom, fortsætter han.

    I eftermiddag kører han så til København for at deltage i Danmarksdemokraternes valgfest i et lokale tæt på Snapsetinget.

    -Jeg har ingen ide om, hvordan det kommer til at gå mig. Jeg håber, at jeg får et godt valg, men jeg har ikke sat et mål op, det skal man passe på med. Men det gælder om at skrabe så mange stemmer ind som muligt. Det er partiet først og så mig selv, siger Benny Damgaard.

    Benny Damgaard (DD) har nu stemt på Fejø, hvor han bor. Privatfoto.

  • Lavere foreløbig stemmeprocent i Højrebyhallen

    Signe Nielsen


    Selvom mange vælgere i løbet af formiddagen har været forbi Højrebyhallen for at stemme, har valgstedet klokken 10 en lavere stemmeprocent end i 2022.

    Der er registreret en lavere stemmeprocent i Højrebyhallen klokken 10 end i folketingsvalget i 2022. Foto: Palle Nevad Frandsen

  • Sådan findes de nye folketingsmedlemmer

    Signe Nielsen

    Onsdag sættes der navn på de nye folketingsmedlemmer.

    Læs her, hvordan de findes.

  • Erfarne valgafviklere i Gedser

    Signe Nielsen

    I Gedser er det blandt andre valgstyrerformand Rita Paldrup og valgtilforordnede Finn Frank Olsen, der er med til at afvikle valgdagen. Det har de begge 40 års erfaring med.

    Læs artiklen lige her.

    Valgstyrerformand Rita Paldrup og valgtilforordnede Finn Frank Olsen på valgstedet i Gedser.

    Foto: Kim Møller Pedersen

  • Kø for at stemme i Maribo

    Signe Nielsen

    Lollikerne stod i kø for at stemme i Maribohallerne.

    Læs artiklen her.

  • Demokratiets festdag er i gang på Lolland-Falster

    Signe Nielsen

    Både på valgstederne og på banegården i Nykøbing kan man mærke valgdagens puls.

    Læs artiklen her.

    Enhedslisten forsøger her til morgen at kapre de sidste stemmer i det befærdede kryds ved banegården i Nykøbing.

    Foto: Eva Højrup






  • Nu kan der stemmes i Nykøbing F. Hallen

    Signe Nielsen

    Valgstederne på Lolland-Falster er netop åbnet - herunder Nykøbing F. Hallen, hvor du nu kan sætte dit kryds i en af stemmeboksene.

    Regionsrådsmedlem John Hansen var endnu engang valgstedsleder i Nykøbing F. Hallen på valgdagen.

    Foto: Lars Hovgaard










  • Snart kan der stemmes i Maribo Hallerne

    Signe Nielsen

    Om 10 minutter kan du sætte dit kryds til folketingsvalget i Maribo Hallerne.

    På billedet er den valgtilforordnede i Maribo, Anes Halilovic (S) i gang med at sikre sig, at der er 25 stemmesedler i hvert bundt, inden valgstedet snart åbner dørene.

    Foto: Anna C. Møhl.

  • Seneste Voxmeter-måling: Sådan står partierne

    Signe Nielsen

    Den seneste Voxmeter-måling peger på, at Liberal Alliance bliver det største parti i blå blok.

    Se hele målingen her.

  • Sådan forløber valgdagen

    Signe Nielsen

    Valgstederne har åbent i tidsrummet fra klokken 8-20.

    Læs mere om, hvordan valgdagen kommer til at foregå, her.

  • Sådan stemmer du rigtigt

    Signe Nielsen

    Ved det seneste folketingsvalg stemte tusindvis af danskere ugyldigt.

    Læs her, hvordan du stemmer korrekt.

  • Uenighed om solceller i SF

    Signe Nielsen

    Der er uenighed blandt SF-kandidater om håndteringen af solcelleprojekter, hvor især graden af borgerinddragelse i den grønne omstilling deler vandene.

    Læs historien her.

  • Konservative: Dyb splittelse om svin og sprøjteforbud

    Stine Schou

    Det er ikke blot partierne imellem, at uenighederne er tydelige. Også internt i Konservative er man uenige om nogle af valgets helt store temaer: svin og sprøjteforbud.

    Folketidende har talt med Marcus Knuth om hans uenighed med partifællen, Anders Storgaard.

  • De første stemmer er kommet ind

    Stine Schou
  • Intet valgkort? Sådan stemmer du

    Signe Nielsen

    Flere lokale har endnu ikke fået deres valgkort, selvom det er i morgen, der kan sættes kryds hos valgstederne.

    Læs her hvordan du alligevel kan stemme.

  • Byrådsmedlemmer: Udligningsordningen stempler LF som tiggere

    Signe Nielsen

    Henriette Klingberg-Nielsen (V) og Katrine Burmann (S) kritiserer den nuværende kommunale udligningsordning for at være skæv og stigmatiserende.

    Læs hvorfor her.

  • Reportage fra Lolland-Falsters største valgdebat

    Signe Nielsen

    Lørdag eftermiddag afholdte Folketidende Lolland-Falsters største valgdebat, hvor 20 kandidater deltog.

    Læs reportagen fra arrangementet her, hvor du også kan se videoen fra eventet.

  • Politisk lørdag: Bliv klogere på valget med Folketidende

    Esben Cronbach-Christensen

    Lørdag klokken 14 kan du følge med Lolland-Falsters største valgdebat – direkte her på Folketidende.

    Undervejs i debatten forsøger vi at blive klogere på, hvilken konkret forskel de enkelte kandidater vil have for Lolland og Falster, hvis de bliver valgt ind.

  • Borgmester indkalder til møde om presset økonomi

    Signe Nielsen

    Borgmester i Lolland Kommune, Marie-Louise Brehm Nielsen (DS), vil indkalde til borgermøde om kommunens økonomiske trængsler.

    Læs historien her.

  • Formand: Færinger kan afgøre valget

    Signe Nielsen

    Valget i 1998 blev afgjort af færøske stemmer – og det kan ske igen, mener færøsk formand.

    Læs historien her.

  • Vil have kærlighed og rent kildevand til Lollands unge

    Jakob Poulsen

    Fem lokale folketingskandidater mødtes til debat foran en masse unge gymnasieelever. Læs mere HER.

  • Hed debat til valg-event: Landbruget splittede, lokalområdet samlede

    Jakob Poulsen

    Der var lagt op til gode diskussioner, da Folketidende og Wednesday Club torsdag aften afholdte sidste valg-event før folketingsvalget tirsdag 24. marts. Læs mere HER.

  • Sidste valg-event for unge

    Esben Cronbach-Christensen

    Folketidende og foreningen Wednesday Club stod torsdag aften bag et sidste valg-event, der har til formål at få flere unge til at stemme til folketingsvalget.

    Eventet blev sendt live på Folketidendes TikTok-profil, og i debatterne gik bølgerne til tider højt.

  • Politiker-banko i Sakskøbing

    Signe Nielsen

    Torsdag aften samledes 90 bankospillere - herunder adskillige politikere og lokale Folketingskandidater - om at spille banko.

    Læs om det utraditionelle vælgermøde her.

  • Lige nu: Aftenshowet sender live fra Gedser

    Signe Nielsen


    De tre gedserboere Vivian, Catrine og Meenuya har sat ældrepleje, statsborgerskab og arbejdsmiljø på dagsordenen i aftenens aftenshowet, som sendes live på DR fra Rådhuspladsen i København.

    I studiet sidder Peter Hummelgaard (S), Martin Lidegaard (B) og Christina Egelund (M) og svarer på gedserboernes spørgsmål.

    Aftenens værter er Mark Stokholm og Kristian Ring-Hansen Holt, der er med fra Gedser og taler med de lokale.

  • Aftenshowet rykker til Gedser

    Signe Nielsen

    DR’s Aftenshowet sender torsdag klokken 19 live fra Gedser med fokus på lokale vælgeres dagsordener op til folketingsvalget.

    Læs artiklen her.

  • Marcus Knuth advarer mod LA-plan for landbruget

    Signe Nielsen

    Mads Brenøes forslag om at omdanne landbrugsjord til mere natur møder kritik fra både Konservative og landbrugets organisationer.

    Læs kritikken her.

  • Mads Brenøe: Mere natur og mindre landbrug til LF

    Signe Nielsen

    LA-kandidat Mads Brenøe ønsker sig mere natur og mindre landbrug på Lolland-Falster.

    Læs den fulde historie her.

  • Knuth: Fantastisk at statsministeren følger trop om genindførsel af grænsekontrol

    Signe Nielsen

    Statsminister Mette Frederiksen presser sammen med Italiens premierminister på for skærpet EU-grænsekontrol og en mulig “nødbremse” mod en ny migrationsbølge fra Mellemøsten – i tråd med et forslag, som den lokale kandidat Marcus Knuth netop har rejst.

    Læs historien her.

  • Er en stemme på Martin Mickey en stemme på Liberal Alliance?

    Signe Nielsen

    Hvad sker der egentlig, hvis man stemmer på Martin Mickey Pedersen? Det har Folketidende spurgt Indenrigsministeriet om.

    Læs svaret her.

  • Konservativ i angreb på Vanopslagh

    Stine Schou

    De konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, siger til Ekstra Bladet, at hun bliver provokeret af Liberal Alliances partiformand, der efter stort pres i søndags indrømmede, at han havde taget kokain, mens han var partiformand.

    - Jeg skal være ærlig at sige, at jeg bliver provokeret af hans ord om, at det er en privat sag (at sniffe kokain), fordi det er ikke en privat sag, siger hun og fortsætter:

    - Det er et lovbrud. Det er et brud imod de regler, vi har vedtaget i Folketinget. Og det er et brud imod den fælles kamp, jeg troede, vi havde i forhold til at bekæmpe narko- og bandekriminalitet i vores samfund, siger hun til avisen.

  • Ny måling gør LA størst i blå blok

    Signe Nielsen

    Ifølge en ny måling er Liberal Alliance det største parti i blå blok.

    Læs historien her.