Krimi

Arkivfoto: Claus Hansen

Kræves fængslet: Anholdt for hærværk mod skib

Politiet har natten til mandag anholdt en person efter, at der er blevet begået hærværk mod et skib i Stubbekøbing Havn.

Offentliggjort

En person er blevet anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør mandag eftermiddag med krav om varetægtsfængsling efter hærværk mod et skib i Stubbekøbing Havn natten til mandag.

Politiet holder indtil videre kortene relativt tæt til kroppen, men fungerende politikommissær Bo Dennis Jakobsen fra politiet i Nykøbing oplyser, at der er tale om et erhvervsskib, og at der er ødelagt "nogle ting" på skibet.

En person er som sagt anholdt i sagen, mens politiet ønsker endnu ikke at oplyse hverken alder eller køn på den anholdte. 

Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen.

Ved du noget? Send os gerne et tip på nyhedsdesk@folketidende.dk